
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har sat navn på deres nye pressechef, og det bliver den tidligere mangeårig rådgiver for Enhedslisten Simon Nyborg.
Det meddeler han selv på Twitter.
"Jeg glæder mig vildt meget. Det er et afgørende sted for den grønne omstilling og for at sikre en by med boliger, der er til at betale," skriver Simon Nyborg.
Fra 2012 til 2021 var han ansat hos Enhedslisten på Christiansborg som politisk rådgiver. Inden da var han journalist hos Berlingske. Sidste år skiftede han til en stilling som ansvarlig for politisk kommunikation hos organisationen Mødrehjælpen.
"Det har været for kort tid hos Mødrehjælpen og betyder farvel til dygtige kollegaer, der gør en kæmpe indsats for sårbare familier. Det kommer jeg til at savne," skriver han.
Simon Nyborg tiltræder stillingen i Teknik- og Miljøforvaltningen 1. marts.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København















































