Kommentar af 
Martin Lidegaard

Martin Lidegaard: Der er dømt grønt nøl i dansk politik

KOMMENTAR: Vi har fået højere mål, flere penge og flere indsatser i den grønne omstilling. Men den konkrete politik halter. Vi er endog meget langt fra at indfri vores egne ambitioner.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På en måde har det været nogle fantastiske uger på det grønne område. På bare én fredag blev det besluttet at stoppe olieproduktionen i Nordsøen i 2050, der blev afsat 888 millioner kroner til natur, ligesom der blev indgået et forlig om at nå én million grønne biler. Senere kom en mindre grøn skattereform med aftale om at gøre mere senere. Og endelig vedtog EU i fredags at hæve sit CO2 mål fra 40 procent til 55 procent i 2030.

Alt sammen nyheder, som de fleste af os for bare to år siden ville have anset for helt urealistiske. Og samlet set en bekræftelse af, at verden og de politiske ambitioner vitterlig flytter sig i en mere ambitiøs retning, når det handler om klimaet og den grønne omstilling.

Når det alligevel er svært at have armene oppe over hovedet, skyldes det den enkle kendsgerning, at den konkrete regulering og de konkrete tiltag slet, slet ikke står mål med behovene og ambitionerne.

I Danmark har vi med hiv og sving og alle indgåede aftaler siden valget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi har besluttet os for i 2030. Og selv denne tredjedel er vi slet ikke færdige med.

Fakta
Martin Lidegaard (f. 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Vi har ikke en plan for udrulning af infrastruktur til elbilerne eller elektrificering af varmesektoren. Vi har ikke udarbejdet en havplan og en havstrategi, der samtænker behovet for mere havvind og et bæredygtigt havmiljø, herunder biodiversitet. Vi har udskudt at lave de vigtigste ændringer i vores CO2-beskatning, så erhvervslivet aner stadig ikke, hvad de skal investere efter.

Landbruget har vi slet ikke taget fat på, og naturpakkens endelige indhold står også åbent. Og dog er altså alle de beslutninger, der mangler i alle de indsatser, vi har besluttet os for, den tredjedel, som vi alle anser for den letteste tredjedel.

I Danmark har vi med hiv og sving og alle indgåede aftaler siden valget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi har besluttet os for i 2030.

Martin Lidegaard

Det synliggør, hvor uendelig lang vej der stadig er, og hvor vigtigt det er at komme i gang med at udvikle den rigtige regulering og den rigtige teknologi til at løse de to sidste tredjedele.

Præcis det samme gør sig gældende på europæisk niveau, hvor det første udkast til lovgivning først kommer til sommer, og hvor der først derefter skal forhandles om de konkrete indsatser.   

Og så har vi slet ikke talt om, hvor afgørende det netop bliver at koble den danske og den europæiske indsats sammen. At sikre, at de danske erfaringer fra start kobles til en international indsats, hvor de indvundne erfaringer og de nye teknologier bliver udbredt – og i øvrigt også kommer dansk økonomi til gavn.

For det frustrerende er, at det er politikerne, der nøler. Befolkningen tilkendegiver måling efter måling, at klimaet stadig opfattes som vigtigste indsatsområde – udover den øjeblikkelige coronaindsats. Erhvervslivet har med deres klimapartnerskaber allerede demonstreret, at man vil meget mere og meget hurtigere end politikerne. Sidst fremlagde 18 virksomheder et fremragende forslag til, hvordan vi fremmer Power-to-X, altså omdannelse af grøn strøm til brint og brændstoffer, men også her udeblev den politiske reaktion fuldstændig.

Det store spørgsmål er hvorfor? Hvorfor lægger hverken regering eller opposition sig for alvor i den grønne sele?

Tror man ikke på nødvendigheden, når det kommer til stykket?

Tror man, at befolkningen vil stejle, hvis man for alvor begynder at tage fat?

Tror man, at det er mission impossible i den forstand, at det vil være overmåde dyrt?

Eller lidt af det hele?

Jeg ved det ikke. Kun to ting ved jeg med sikkerhed.

Det ene er, at hvis det fortsætter med denne fart - eller mangel på samme - når vi ikke vores mål for 2030, hverken herhjemme, på europæisk niveau eller internationalt.

Det andet er, at det med sikkerhed vil blive dyrere for os og vores børn end de investeringer, som en grøn omstilling kræver lige nu. 

----

Martin Lidegaard (f. 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00