Medicinalindustrien og EU i historisk pokerspil om vaccinemilliarder   

“Jeg kan ikke komme i tanke om noget lignende forløb.”

Sådan lyder vurderingen fra Lægemiddelstyrelsens medicinske chef, Nikolai Brun. Han er den dansker, der sidder tættest på de spektakulære, men dybt fortrolige forhandlinger med de virksomheder, der forsøger at udvikle og producere de coronavacciner, som hele verden gisper efter. 

Alt er usædvanligt, når bare syv embedsmænd fra medlemslandene og EU-Kommissionen i disse dage – ofte til langt ud på natten - forhandler med forskellige medicinalvirksomheder om at udvikle coronavacciner til 400 millioner europæere. 

Og det er ikke kun, fordi det står til at blive det største vaccineindkøb i europæisk historie.

20 milliarder til vacciner
Udviklingen, testningen og produktionen skal ske i et tempo og i en mængde, der ikke tidligere er set i den medicinske historie.

EU har foreløbigt afsat 20 milliarder kroner til indkøbene. Helt usædvanligt for et vaccineindkøb, betales der penge på forhånd. Det er dog fortroligt, hvor stor en del af pengene, som betales inden selve vaccinen bliver leveret.

Og det er ifølge Nikolai Brun også endnu fortroligt, om medlemslandene selv skal betale yderligere, når - eller rettere hvis - vaccinerne nogensinde bliver leveret. 

Normalt er det medlemslandene selv, der køber medicin og vacciner, når virksomhederne har fået godkendt det hos den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA. 

Og normalt foregår salg af medicin dybest set på markedsvilkår. Virksomhederne har et patent på deres godkendte medicin. Ligesom andre private virksomheder forsøger de så at sælge deres produkt til den højst mulige pris, så der er det størst mulige overskud efter at have dækket de ofte store udviklings- og produktionsomkostninger.

Skal lokkes til at lave vacciner
Men en coronavaccine er et økonomisk højrisikoprodukt for virksomhederne, som er svært at tjene penge på. Det er forventningen, at patienterne skal vaccineres én til to gange, mens meget andet medicin kan sælges i mange år bagefter.

“Virksomhederne løber en kæmpe risiko med en coronavaccine. Selv under almindelige forhold er det ekstremt dyrt at udvikle og producere vacciner. Samtidig er flere af virksomhederne helt usædvanligt gået i gang med egentlig produktion af vaccinerne. Men risikoen er, at vaccinen ikke kan bruges, fordi den ikke er effektiv nok eller har for mange bivirkninger,” siger Nikolai Brun om baggrunden for, at Danmark via EU nu helt bevidst betaler penge for vacciner, som kan vise sig at være ubrugelige.  

“Man skal mere se det som et udtryk for, at EU-landene ønsker at bidrage til producenternes udviklings- og produktionsomkostninger,” forklarer Nikolai Brun. 

Men EU-kommissionen vil endnu ikke selv dele detaljer om de milliarddyre historiske aftaler, der er ved at blive indgået. Kommissionens hjemmeside ser ud til at være klinisk renset for al information om, hvad virksomhederne bliver betalt for at udvikle og producere vaccinerne. 

“Det er fortroligt,” bekræfter Nikolai Brun.

Læs hele artiklen på Altinget Sundhed, hvor du får hele interviewet med Nikolai Brun og endnu mere baggrund om sagen.