Memes er satiretegningens arvtager. De provokerer, tager pis og spidder dem, der sidder på magten

Politiske memes svæver i en gråzone mellem humoristisk magtkritik og strategisk kommunikation. De kan opbygge og nedbryde magthavernes image, de tester satirens grænser og flere partier bruger dem som en politisk reklamesøjle. Satiretegningen er i sin alderdom, og meme-fænomenet står klar til at tage over, hvor den slap, vurderer eksperter.

Martin Mauricio

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Frederik Overby Vinding, journalist

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er en børnelokker og statsminister Mette Frederiksen (S) er en magtfuldkommen diktator på niveau med Josef Stalin, Adolf Hitler og Kim Jung-Un. 

Det er eksempler på nogle af de fortællinger, som flere danske Instagram-profiler målrettet formidler til deres tusindvis af følgere gennem såkaldte 'memes'. De provokerer, de tager pis og de går benhårdt efter dem, der sidder på magten eller agter at gribe den.

Fakta

Hvad er et ‘meme’?

  • Et 'meme' er et fænomen på internettet. Det består typisk af et billede eller en kort video samt et lille stykke tekst. Det særlige ved memet er det tvist, som samspillet mellem billede og tekst giver. Kort fortalt er memes en særlig form for internet-joke.
  • Memes fungerer som en ironisk, humoristisk eller grov kommentar til en given følelse, holdning, sag eller situation. Det centrale er ofte, at indholdet er noget, modtagerne kan relatere og nikke genkendende til. 
    Men memes kan også provokere og sætte uenigheder på spidsen. 
  • Memes ses hyppigt på sociale medier. Blandt de største meme-profiler i Danmark er @andershemmingsen med 1,1 millioner følgere, @dkpolmemes med 52,7 tusinde følgere og @fantastiskeforaeldre med 68,1 tusinde følgere.

Kilde: Red Barnet, DR og Altinget

Flere af profilerne spytter deres indhold ud anonymt, mens andre med åben pande og offentligt navn bidrager til en internetkultur, hvor følgere og likes i et mix med mantraet survival of the funniest sætter rammerne.

Mange unge er opvokset med memes som en naturlig del af livet på internettet, men de seneste par år er flere danskere på tværs af generationer begyndt at dele og like de klodsede billeder samt bruge dem politisk.

Altinget har derfor bedt fire folketingspolitikere og fire gymnasieelever vurdere en række memes om dansk politik. Er der grænser for, hvor langt et meme kan gå? Og tror de, at memes påvirker modtagernes politiske holdninger? Den diskussion kan du se i videoen øverst i artiklen.

Satiretegningen er i sin alderdom, og det politiske meme er på vej til at overtage dens plads. Den er der ikke endnu, selvom det nok blot er et spørgsmål om tid.

Dennis Meyhoff Brink, satireforsker

Samtidig har Altinget fået en række eksperter til at give deres bud på, om memes er den nye satiretegning, og hvad det betyder, når danske politikere og partier bruger dem som et strategisk kommunikationsværktøj. Det er deres tanker om fænomenet, du nu skal læse. 

Satiretegningens arvtager
Men før vi går videre med det, så lad os lige få på plads, hvad et meme helt præcis er.

Et meme er typisk komponeret af et billede eller en kort video med en tilhørende tekst. Samspillet mellem billedet/videoen og teksten fungerer som ironiske, humoristiske og i nogle tilfælde grove kommentarer, som udstiller en situation, en holdning eller en kritik. Det vigtige er, at det udtrykkes på en måde, som modtagerne kan relatere til. Det er i hvert fald den hurtige, overfladiske forklaring af fænomenet. 

Et meme kan for eksempel være et brugerskabt billede, der udstiller de uoverensstemmelser, der har været mellem regeringen og sundhedsmyndighederne i forhold til Danmarks coronastrategi:

(Kære læser, hvis du oplever problemer med at se opslag fra Instagram i artiklen, kan det hjælpe at genindlæse siden i din browser. Altinget arbejder på at løse problemet.)

Men det kan også være et billede, der sammenligner den interne uro i Venstre med et afsnit af realityprogrammet Paradise Hotel:

 

Dennis Meyhoff Brink er ekstern lektor ved Danish Institute for Study Abroad, hvor han underviser i satire. Ifølge ham spidder memes grundlæggende magten på samme måde, som religionssatiren gjorde under reformationen og som avisers og dagblades satiretegninger har gjort det i løbet af de seneste hundrede år. 

“Men satiretegningen er i sin alderdom, og det politiske meme er på vej til at overtage dens plads. Den er der ikke endnu, men det er nok bare et spørgsmål om tid. Det bliver mere og mere udbredt, og det er skabt til sociale medier. På den måde passer memes bedre til vores tid, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi på et tidspunkt ser etablerede medier producere dem selv,” siger han.

Det er en magtkritik, der zoomer ind på fejl og skjulte strukturer i systemet og udstiller dem ved brug af humor.

Katrine Pedersen, retoriker og ekspert i digital kultur

Selvom han spår, at fremtiden byder på trange for den klassiske satiretegning, understreger Dennis Meyhoff Brink, at det vil være forkert at afskrive satiretegningen som noget, der allerede nu kan siges at høre fortiden til. Det vidner sidste års drab på en fransk skolelærer, der havde brugt satiretegninger af profeten Muhammed i sin undervisning, blandt andet om.

En anden, der beskæftiger sig indgående med memes, er Lars Konzack. Som lektor i digital kultur ved Københavns Universitets Institut for Kommunikation har han skrevet artikler i flere tidsskrifter om internetkulturen, herunder om meme-fænomenet.

Under coronapandemien har han sørget for at gemme alle de corona-memes, han er faldet over, i en mappe på sin computer. Dem skal han have sorteret, når han får tid.

“Memes overtager der, hvor satiretegningen slap. Og selvom et meme ikke kan kaldes en tegning, fordi det mangler den satiriske streg, der gør satiretegningen helt unik, bruger de begge en del af de samme kneb,” siger han. 

Den analyse deler Katrine Pedersen, der er retoriker og ekspert i digital kultur. Ifølge hende er memes en måde at kommentere på samtiden. 

“Det er en magtkritik, der zoomer ind på fejl og skjulte strukturer i systemet og udstiller dem ved brug af humor. Præcis som satiretegningen har gjort igennem tiden,” forklarer hun.

Memes skaber personer - og kan let nedbryde dem igen
En af dem, der i Danmark har været primus motor på at udvikle memes om dansk politik, er journalist Maya Tekeli.

I tre sæsoner var hun vært på Radio24syv-programmet ‘Det Lille Mememageri’, hvor hun sammen med andre ‘mememagere’ producerede og delte memes med lytterne. Mange nye meme-profiler skød op på Instagram i forbindelse programmet, og der opstod et fælles sprog som blev definerende for den politiske meme-satire.

I dag er hun rykket videre til Ekstra Bladet, men hun er ikke i tvivl om, at mange af de memes, hun og andre deler, er benhård og uforsødet magtkritik. 

“Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på alle mememageres vegne, men for mig er det en del af mit værdisæt, at jeg altid går efter at sparke opad. Satiren handler for mig om at gå efter dem, der bærer de gyldne kæder,” siger hun. 

Det er ekstremt ødelæggende for Jeppe Kofod, at han er blevet en meme-template (en skabelon, red.) for pædofili-jokes. Det er blevet hans brand.

Lars Konzack, lektor i digital kultur, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet

Maya Tekeli forklarer, at hun og andre ofte bygger videre på de fortællinger, der allerede eksisterer i mediebilledet, fordi den kritik, som memet skal fremsætte, dermed bliver mere genkendelig for folk.

For eksempel gjorde de Søren Brostrøm til ansigtet på fortællingen om, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen kørte sundhedsmyndighederne ud på et sidespor, da Danmarks corona-strategi skulle udtænkes.

“Vi byggede ham op som den, der prøver at beskytte os alle, men som bliver tromlet af Mette Frederiksen. Hans sørgmodige ansigtsudtryk var perfekt til at bære den fortælling,” siger hun.

Andre gange har Maya Tekeli og andre mememagere selv skabt en fortælling og udvalgt en specifik karakter til at bære den. Det skete for eksempel, da de ligesom mange andre danskere mødte Knud Meldgaard, journalist og redaktør på magasinet Transeuropa, på regeringens corona-pressemøder. 

“Da vi opdagede ham, gav vi ham rollen som den sidste ægte journalist. Den kritiske presses Messias. Vi mente, at sådan en karakter manglede, og derfor skabte vi den gennem ham,” fortæller hun. 

Ifølge lektor Lars Konzack kan et meme netop være med til at booste berømtheden for de personer, der allerede er et kendt ansigt i offentligheden. Men det kan også være med til at fastholde en negativ fortælling om deres person. 

“Det kan blive et stort problem, hvis meme-berømmelsen tager udgangspunkt i en dårlig sag. Det er for eksempel ekstremt ødelæggende for en politiker som Jeppe Kofod, at han er blevet en template (en skabelon, red.) for memes med pædofili-jokes. Det er blevet hans brand. Den slags er altså ikke lige let at lave om på,” siger han.

Memes får magt, hvis man forstår internettets infrastruktur. Man kan ikke bare tænke et meme som en reklamesøjle eller et branding-instrument.

Katrine Pedersen, retoriker og ekspert i digital kultur

Internettets økosystem
Men memes tjener også et andet formål end den satiriske magtkritik. Flere politikere og partier har adopteret formatet og anvender de klodsede billeder i en strategisk kommunikation, der skal mobilisere partisoldaterne på de sociale medier og fange potentielle vælgeres opmærksomhed.

SF bruger memes til at slå et slag for minimumsnormeringer og klimapolitikken, mens Konservative bruger dem til at opbygge partiformand Søren Pape Poulsen som en både jovial og selvironisk borgerlig politiker med fødderne solidt plantet i jorden.

“Jeg har endnu ikke set nogle partier eller politikere i Danmark, som er lykkedes med at bruge memes som en strategisk kommunikationsværktøj. Det skyldes formentlig, at hele politiske memes grundlæggende handler om at kritisere magthavere eller prikke til nogle magtstrukturer, dominerende diskurser eller narrativer,” siger Katrine Pedersen og fortsætter:

“Memes får magt, hvis man forstår internettets infrastruktur. Man kan ikke bare tænke et meme som en reklamesøjle eller et branding-instrument. Hvis et meme skal lykkes, skal det tappe ind i internettets økosystem.”

Amerikanske tilstande
I USA har politikerne for længst fået øjnene op for mulighederne i memes, og flere amerikanske politikere anvender dem allerede strategisk i deres politiske kommunikation.

For eksempel den amerikanske mangemilliardær og tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg, som i 2019 stemplede ind i ræset om at blive Demokraternes næste præsidentkandidat. 

Han nåede at investere én milliard dollars - altså mere end seks milliarder danske kroner - af sin egen formue i sin fire måneder lange kampagne, inden han opgav præsidentdrømmen, og en del af de penge blev målrettet investeret i et samarbejde med flere store og populære amerikanske meme-profiler på Instagram. Heriblandt profilerne ‘fuckjerry’ med 15,6 millioner følgere og ‘grapejuiceboys’ med 3,2 millioner følgere.

Du vil ikke se nogen på Christiansborg lave grove memes om Jeppe Kofod-sagen. Den slags kan ramme dem i nakken som en boomerang.

Astrid Haug, digital rådgiver og ekspert i sociale medier

Ifølge Astrid Haug, der er digital rådgiver og ekspert i sociale medier, hersker der ingen tvivl om, at brugen af memes i Danmark i stigende grad vil begynde at ligne den amerikanske.

“Jeg er sikker på, at vi vil se både politikere, partier og interesseorganisationer, som forsøger at skubbe udviklingen fremad,” siger hun, men understreger også, at der er risiko for, at politikernes memes bliver for pæne og ordentlige.

“Noget af det, der gør memes sjove, er, at de ofte går lige til grænsen og måske endda lidt over. Her bliver politikere og partier begrænset, og du vil for eksempel ikke se nogen på Christiansborg lave grove memes om Jeppe Kofod-sagen. Den slags kan ramme dem i nakken som en boomerang,” forklarer hun.

Katrine Pedersen fremhæver, at memes bygger på nogle helt særlige internetkoder, som man skal være “virkelig, virkelig skarp på”, hvis man skal forsøge at bruge dem politisk. 

“Der er et hav af subkulturer, der bruger dem, og derfor skal man være forberedt på, at man kan blive misforstået eller gjort til grin, hvis man bruger dem forkert. Det kan hurtigt blive kikset, hvis man forsøger at være ung med de unge uden at have forstået kulturens præmisser," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Haug

Digital rådgiver, forfatter, bestyrelsesmedlem, Symbion A/S, LTP Group, SKI Group, Unicef, Veras Vintage, Re-Zip, Nørrebro Teater
Cand.mag. i medievidenskab (Aarhus Uni. 2005)

Bjørn Brandenborg

MF (S), formand for Folketingets Skatteudvalg, organisator, 3F Sydfyn
bachelor i Politik & Administration (Aalborg Uni. 2015)

Dennis Meyhoff Brink

Satireforsker, foredragsholder, ekstern lektor, Danish Institute for Study Abroad (DIS)
Cand.mag. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 2005)