Mens de ældre tøver, siger unge tydeligt fra over for sexisme

Mens Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke selv kunne finde ud af at lægge afstand til Lizette Risgaard, var seks forskellige ungdomsforbund ude med en mistillidserklæring samme fredag morgen, som sagen breakede i Ekstra Bladet og Berlingske.

3F Ungdom, Blik og Rør Ungdom, HK Ungdom, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende udsendte sammen en pressemeddelelse, der ikke bare anklagede formanden, men hele ledelsen i moderorganisationen:

"Vi forventer, at folk i fagbevægelsen med magt er deres ansvar bevidst. Vi forventer, at de værner om og bidrager til, at vores fællesskab bliver endnu stærkere. Her har både Lizette Risgaard, men også resten af ledelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation, svigtet os," lød det.  

Imens besluttede ledelsen sig tonedøvt for at lade Risgaard forblive, hvor hun var. Først hårdt presset af det ene forbund efter det andet måtte de give sig og lade Risgaard gå på orlov og siden trække sig. 

Et tredje eksempel på en Metoo-sag, hvor de unge har stået fast, er i tilfældet med Jeppe Kofod. Her skal vi helt tilbage til 2008 for at forstå, hvorfor den nu 49-årige politiker ikke blev genvalgt ved det seneste valg og forleden trak sig både som vikar i Folketinget og som kommende kandidat for Socialdemokratiet i både Folketinget og til Europa-Parlamentet.

Her har mange medier pænt citeret politikeren for at "ville tilbringe mere tid med familien" og undladt at henvise til den sag, der tydeligvis har ført til Kofods endelige fald fra taburetterne.

De tre sager viser, at vi står midt i et paradigmeskifte i Danmark. Det er et opgør, som især de unge insisterer på, men som vi alle burde lære af.

Rikke Viemose
Journalist og forfatter

Siden han i 2008 slap afsted med som 34-årigt folketingsmedlem og underviser til et DSU-arrangement at have samleje med en 15-årig pige, så har modstanden mod ham været enorm blandt unge.

Mens en del ældre i partiet og i medierne både dengang og nu gav udtryk for, at protesterne var overdrevne og udtryk for nypuritanisme, så har de unge holdt fast i, at det burde have fået – og stadig burde have – langt større konsekvenser for hans politiske liv.

Selvom de etablerede medier har skøjtet meget let hen over den helt åbenlyse årsag til, at Danmarks tidligere udenrigsminister ikke blev genvalgt til Folketinget i november, så er ingen i de yngre generationer i tvivl om grunden. Sagen har aldrig fået lov at dø på de sociale medier. Den var også årsagen til, at en række socialdemokratiske ungdomsorganisationer for nylig gav udtryk for, at Kofod ikke burde være kandidat til europaparlamentsvalget næste år. 

De tre sager viser, at vi står midt i et paradigmeskifte i Danmark. Det er et opgør, som især de unge insisterer på, men som vi alle burde lære af. Det skal være slut med at holde hånden over det magtmisbrug, som krænkelserne er udtryk for.