Mens kommuner og regioner spænder livremmen ind, har Folketinget tidoblet opsparingskontoen

De kan jo sagtens tage den medicin, som kommuner, regioner og statslige institutioner gør. Med den økonomi, de har, kommer de jo ikke engang til at kunne mærke det. At man har 15 procent i overskud på bevillingerne, det er altså lidt for friskt.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør Kommune

Det skortede ikke på superlativer, da Folketinget i 2012 præsenterede planerne for ombygningen af det 106 meter høje tårn, der knejser mod himlen over Christiansborg.

“Vi tror det kan blive et af de mest spændende steder at besøge i København. Det er et fantastisk sted,” sagde daværende folketingsformand Mogens Lykketoft (S) i den forbindelse. Dengang afsatte man 17,9 millioner kroner i form af en ekstraordinær bevilling til at lave udkigspost og restaurant i Tårnet, men da det i 2015 åbnede for besøgende, var der samlet spenderet for 35,8 millioner skattekroner – dobbelt så mange penge som anslået i det oprindelige budget.

I stedet for at gå ud og bede Folketinget om flere penge, så har vi altså en opsparing. Det synes jeg egentlig er et sundere princip.

Pia Kjærsgaard (DF)
Folketingets formand

Hvor det havde været et økonomisk problem for de øvrige dele af den offentlige sektor i Danmark, at man var gået over budget i den skala, betød det mindre for Folketinget. For mens krav om effektiviseringer og besparelser kræver benhård prioritering i kommuner og regioner, har Folketinget helt anderledes favorable vilkår. Budgettet er bevilget af Folketinget selv, og bruger man mindre end budgettet, kan man spare op år efter år – og gør det.