Helveg i anledning af Europadagen: Det europæiske samarbejde udvikler sig for langsomt

Selvom Europa i de seneste år er rykket tættere sammen, er der fortsat behov for at styrke samarbejdet. Vi har brug for de løsninger, som kun det europæiske samarbejde kan levere, skriver europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R).

Europas fremtid er emnet, når den tyske forbundskansler Olaf Scholz 9. maj gæster Europa-Parlamentet, og ingen repræsenterer de nye politiske vinde over Europa så godt som Tyskland, skriver Morten Helveg Petersen (R).Foto: Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix

Morten Helveg Petersen

MEP (R)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa er rykket tættere sammen. Andre konklusioner kan vi ikke drage på Europadagen i 2023.

Det seneste år har Europa i fællesskab taget imod otte millioner krigsflygtninge fra Ukraine, i fællesskab sparet 55 milliarder kubikmeter russisk gas og ydet i omegnen af 400 milliarder kroner i direkte økonomisk støtte til Ukraine plus militært udstyr, træning og efterretninger.

Men der er brug for at styrke samarbejdet yderligere, Europa er stadig for langt fra at kunne stå på egne ben. Vi kan ikke nok militært, vi finansierer stadig Putins krig, vi er afhængige af råstoffer fra Kina og amerikanske sikkerhedsgarantier – samarbejdet udvikler sig for langsomt.

Det står klart, at demokrati, frihed og billig energi er under angreb. På den baggrund er Europas fremtid emnet, når den tyske forbundskansler Olaf Scholz i dag gæster Europa-Parlamentet, og ingen repræsenterer de nye politiske vinde over Europa så godt som Tyskland.

Ændret tysk tilgang

Årtier med et kompromissøgende og fredselskende Tyskland uden de store europæiske visioner er væk. Olaf Scholz vil have øget militært samarbejde, fælles luftforsvar og handlekraftig europæisk udenrigspolitik.

Jeg er helt enig med Olof Scholz: Det er afgørende for vores sikkerhed, at vi kan mere på egen hånd.
Morten Helveg Petersen (R)
MEP

Det EU, som Tyskland primært anså for et samhandelsprojekt for fred, skal nu have sikkerhed og forsvar i sit centrum, og Tyskland går selv forrest med sit største forsvarsbudget siden Anden Verdenskrig.

Jeg er helt enig med Olaf Scholz: Det er afgørende for vores sikkerhed, at vi kan mere på egen hånd.

Europa har brug for en mere integreret tilgang til europæisk forsvarspolitik, der spilder tid og ressourcer ved at være decentraliseret ud i 27 medlemslande. Den fælles indkøbspolitik, som har premiere netop nu, falder øjensynligt også på et tørt sted hos det danske forsvar.

De fælles indkøb vil samtidig styrke europæisk sikkerhed som strategisk referencepunkt, når vi foruden terrorisme skal samarbejde om at beskytte os selv i Putins europæiske hybridkrig. Den indeholder spionage, desinformation, påvirkning af Europas højrefløj, digitale troldefarme, hackere og sågar migration som våben. Selvfølgelig foruden Rusland som egentlig militær trussel samt sabotagen mod vores kritiske infrastruktur og energiforsyning.

Debat om Europas fremtid

Krigen i Ukraine har forandret alt, og der står EU og europæisk samarbejde på alle de store dagsordener, som kommer til at påvirke os i de næste mange år: forsvar, forsyningssikkerhed, klima, migration, digitalisering.

Når Scholz i dag taler til Europa-Parlamentet, vil han derfor fremhæve, at Europas centrum rykker østpå.

Udvidelsen af EU er nemlig ligesom energi- og industripolitik blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed og fastholdelse af europæiske, demokratiske værdier i en global verden, hvor autokratierne har vokset sig fede og stærke på international samhandel – men stadig ser demokratiet som en trussel mod dem selv. I Putins tilfælde en trussel, der skal bekæmpes med vold og sabotage.

Læs også

Niels Fuglsang: EU’s naivitet over for Kina spænder ben for unionens suverænitet

Debat

Debatten om Europas fremtid er derfor uundgåelig. Det gælder også den yderst svære debat om traktatændringer, der kan skærpe EU's udenrigspolitiske profil og sørge for, at vi taler og handler med én samlet stemme på den geopolitiske scene.

Det betyder, at lande er nødt til at opgive vetoretten, ikke på alle politikområder men der, hvor det giver mening. Som Olaf Scholz tidligere har udtrykt det:

"Europa kan kun være stærkt, hvis det har muligheden for at agere selvstændigt i verden."

Legitimiteten for et EU med stærkere beføjelser bør findes ved at styrke det folkevalgte Europa-Parlament med eksempelvis initiativret til at fremsætte lovforslag. Den mulighed luftede den anden halvdel af Europas tysk-franske akse, Frankrig præsident Emmanuel Macron, i 2022, ligesom det var en af konklusionerne i borgerinitiativet 'Konferencen om Europas fremtid'.

Større dansk EU-interesse

Den aldrende ide om et "EU i flere tempi" bliver også løftet igen, og sammen med det forhold, at EU er målet for en russisk hybridkrig, som har til formål at destabilisere vores demokrati og skabe intern europæisk splittelse, understreger det, at den igangværende debat om Europas fremtid tjener et større formål.

Det er nødvendigt at styrke EU, vores fælles sikkerhed og beskytte vores fundamentale, demokratiske værdier.

For anden regering i træk forsømmes arbejdet med at få lavet en ny europolitisk aftale.
Morten Helveg Petersen (R)
MEP

Danmark har været konstruktiv i samspillet med det øvrige EU, og danskerne selv rystede ikke på hånden, da forsvarsforbeholdet blev kasseret med en jordskredssejr for et lille års tid siden.

På det politiske niveau er der dog stadig en hel masse ting, vi burde gøre, særligt fordi europæisk politik forandrer sig i et hæsblæsende tempo netop nu.

For anden regering i træk forsømmes arbejdet med at få lavet en ny europolitisk aftale. Vi engagerer os for lidt i det europæiske, for eksempel gøres der ikke nogen særlig indsats for at styrke den danske forsvarsindustri med midler fra Den Europæiske Forsvarsfond.

På energiområdet burde vi opruste i EU-systemet med en lille hær af eksperter og embedsfolk, som kan varetage Danmarks strategiske interesser tidligt i lovgivningsprocessen. Og på migrationsområdet burde vi følge den vision, som blandt andre socialdemokraten Olaf Scholz er en stærk fortaler for, nemlig at samarbejde om en fælles asylpolitik baseret på solidaritet og ligelig fordeling af migranter og ansvar.

Vi er i krig, og vi har brug for de løsninger, som kun europæisk samarbejde kan levere.

Politik har aldrig været vigtigere