Køb abonnement
Annonce
Debat

Messerschmidt til Nima Zamani: Statsborgerskab er ikke en borgerret

Det er muligt, Nima Zamani ikke bryder sig om, at Folketinget måtte afvise indfødsret til muslimer. Men det betyder ikke, at Nima Zamani kan kræve, at Folketingets medlemmer stemmer imod deres overbevisning, skriver Morten Messerschmidt. 
Det er muligt, Nima Zamani ikke bryder sig om, at Folketinget måtte afvise indfødsret til muslimer. Men det betyder ikke, at Nima Zamani kan kræve, at Folketingets medlemmer stemmer imod deres overbevisning, skriver Morten Messerschmidt. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
9. marts 2021 kl. 11.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Folkeparti har foreslået, at Folketingets medlemmer ved fremtidige indfødsretslove får kendskab til ansøgernes religiøse tilhørsforhold. Ikke nødvendigvis sådan, at det skal være offentligt tilgængeligt, men sådan, at det giver mulighed for, at et medlem af Folketinget kan tage bestik heraf ved afstemningen.

Det mener Nima Zamani strider mod grundlovens paragraf 70. Bestemmelsen foreskriver, at "ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt".

Læs også

Bestemmelsen hindrer ikke, at en lov kan gøre undtagelse fra eller lempe visse pligter under hensyn til trosbekendelse – eksempelvis om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde.

Spørgsmålet er således, om tilegnelse af indfødsret er en "borgerlig og politisk rettighed". Er indfødsret en rettighed, altså noget man har ret til?

Zamani kan ikke kræve, at man stemmer imod sin overbevisning
Nej, indfødsret er en gave. Det er ikke noget, man kan kræve, eller har ret til, men derimod Folketingets eneret at beslutte sig for. Således følger det af grundlovens paragraf 44, at "ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov". Og lovene laver som bekendt alene Folketinget.

Kan nogen da gøre krav på en særlig lov? Kan nogen som følge af "trosbekendelse eller afstamning" gøre krav på indfødsret? Det synes Nima Zamani at mene. Men nej, "folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere". Det kan han læse i paragraf 56.

Det er muligt, Nima Zamani og andre ikke bryder sig om, at Folketinget måtte afvise indfødsret til muslimer. Dem om det. Men det betyder selvsagt ikke, at Nima Zamani og hans fæller kan kræve, at Folketingets medlemmer stemmer imod deres overbevisning. Det vil jo være totalitært og anti-demokratisk.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026