Metock-opgør: Få bruger EU-smuthul til familiesammenføring

Det sendte rystelser gennem det politiske Danmark – og slog sprækker i forholdet mellem VK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti – da EU-Domstolen i 2008 afsagde dom i den såkaldte Metock-sag.

Med udgangspunkt i opholdsdirektivet slog dommen fast, at en EU-statsborger kan opnå familiesammenføring med en ægtefælle fra et land uden for EU, hvis parret bosætter sig i et andet EU-land i en kortere periode. Kort sagt blev det muligt at omgå nationale regler for familiesammenføring.

Nu har Kommissionen lovet David Cameron, at der vil blive fremlagt forslag til ny lovgivning, som slår en streg over Metock-dommen.

Læs også: Historisk aftale for briterne blev en gyser for Danmark

Og det falder i god jord hos den danske statsminister.

"Det er jo en kendt dansk problemstilling, der gav os grå hår i hovedet for få år tilbage. Nu ruller vi retstilstanden tilbage til det, den var, inden dommen blev afsagt,” sagde Lars Løkke Rasmussen, da særaftalen om det britiske EU-medlemskab faldt på plads i fredags.

Underminerer danske regler
Metock-dommen er blevet udråbt til en af de mest betydningsfulde EU-domme for dansk udlændingepraksis, fordi den i praksis underminerer de danske regler.

Men den kontroversielle EU-dom har i praksis haft begrænset betydning for antallet af familiesammenføringer.

Det viser en opgørelse over antallet af familiesammenføringer efter EU-reglerne, som Altinget har foretaget på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen.

I 2009 – året efter dommen, skete der en markant stigning med 467 tilladelser til familiesammenføring efter EU-reglerne. Men herefter er antallet faldet og har siden ligget stabilt på omkring 250-350 tilladelser hvert år, hvilket udgør en meget lille andel af det samlede antal familiesammenføringer. 

Se udvidet tabel nederst. 

Metock-dommen har langt fra udviklet sig til det kæmpe smuthul for omgåelse af danske regler, som danske politikere advarede mod i 2008.

Det vurderer Marlene Wind, som er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at den her mulighed for familiesammenføring har væltet læsset i forhold til indvandring i Danmark, som man ellers godt kunne få indtryk af, hvis man fulgte debatten i 2008," siger hun.

"Ren symbolpolitik"
Selve Metock-sagen udspillede sig i Irland, hvor Blaise Metock fra Cameroun i 2007 fik afslag på familiesammenføring med sin kone, selv om hun havde engelsk statsborgerskab og boede midlertidigt i Irland med deres to børn.

Afslaget blev begrundet med, at Blaise ikke tidligere havde haft opholdstilladelse i et EU-land.

Men den gik ikke, for sammen med tre andre par lagde Metock-parret sag an ved EU-domstolen – og fik medhold.

Dommen præciserede opholdsdirektivet fra 2004, som i praksis gør det muligt for en EU-borger at opnå familiesammenføring med en person fra et såkaldt tredjeland ved at bosætte sig i et andet EU-land i en periode.

Det var en mavepuster til blandt andet Danmark og Storbritannien, som på det tidspunkt havde travlt med at stramme reglerne på udlændingeområdet.

"Det var en stor anstødssten for nogen – herunder Danmark, fordi man ved at bevæge sig over grænserne kunne omgå nationale regler, som ellers gør det meget vanskeligt at blive familiesammenført med en person fra et land uden for EU," forklarer Marlene Wind.

Glæden over Kommissionens løfte til Cameron handler derfor snarere om principper end om udsigten til at løse et egentligt problem.

"Det er helt klart symbolpolitik. Det er jo ikke et kæmpe problem, men et godt eksempel på et område, hvor mange politikere finder det vigtigt at agere, selv om substansen og tallene ikke bør give anledning til den store bekymring," siger hun.

Dobbelt så mange familiesammenføringer i 2015
I Danmark er antallet af familiesammenføringer mere end fordoblet fra 2014 til 2015. Men ud af 11.642 tilladelser er kun 246 givet med baggrund i EU-reglerne.

Marlene Wind understreger, at retten til familiesammenføring gennem EU-reglerne ikke har nogen betydning forhold til håndteringen af den aktuelle flygtningekrise.

"Det handler om eu-statsborgere, som gifter sig med borgere fra tredjelande, og som så benytter sig af den fri bevægelighed i EU til at opnå familiesammenføring. Det kræver faktisk, at man gifter sig med en statsborger i et EU-land, og det er vel trods alt fåtallet af flygtninge, som kan eller vil arrangere det," siger professoren.

93 procent af ansøgningerne om familiesammenføring efter EU-reglerne i 2015 omhandlede borgere uden for EU – heraf flest fra Tyrkiet, Thailand, Filippinerne og Pakistan. 

Hvis Metock-dommen bliver rullet tilbage, vil det fremover gøre det vanskeligt for danske statsborgere at bosætte sig i Danmark med ægtefæller fra lande uden for EU. 

"Det vil gå ud over dem, som ikke forudgående har haft lovligt ophold i et europæisk land, og som vil familiesammenføres med en EU-borger. For eksempel ægtefæller fra USA, Australien eller Thailand," siger Marlene Wind.

Britiske medier: Løfte er varm luft
Men de britiske medier omtaler allerede løftet om en omstødelse af Metock-dommen som varm luft, fordi Europa-Parlamentet næppe vil medvirke til at begrænse EU-borgeres ret til at gifte sig med hvem, de vil.

Ifølge Marlene Wind skal Lars Løkke Rasmussen derfor ikke glæde sig for tidligt.

"Det kan godt være, at det kan hjælpe Cameron med at få briterne til at stemme ja, men jeg tror, at det bliver virkelig op ad bakke at få stemt den her forandring gennem lovmøllen i EU. For der sidder altså nogle folkevalgte, som har tradition for værne meget nidkært om borgernes rettigheder," siger hun. 

 Kilde: Ny i Danmark

 Grafik udarbejdet af Anne Justesen.