Camilla Søe
Maria GudmeMeToo-frontkvinder vinder Nina Bang Prisen
Nina Bang Prisen uddeles i år til kvinderne bag kampagnen #EnBlandtOs.
Det skriver Dansk Kvindesamfund i et tweet.
"At #EnBlandtOs modtager Nina Bang-Prisen er med til at understrege, at kampen mod sexisme ikke blot går på tværs af partier: Kampen går også på tværs af generationer. Hver generation har sin ligestillingskamp, og hver generation af kvinder er med til at flytte barren for, hvad der kan lade sig gøre," siger Maria Gudme til netavisen Pio.
Gudme modtager sammen med Freja Fokdal, Camilla Søe og Sigrid Friis Frederiksen prisen for deres initiativ til at samle 332 kvinders underskrifter mod sexisme og seksuel chikane på Christiansborg. Underskrifterne blev udgivet i Politiken i kølvandet på den danske MeToo-bølge, der blev kickstartet efter Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla i 2020.
Nina Bang Prisen blev indstiftet af tidligere forsknings- og kulturminister Jytte Hilden (S) i 1999*, i anledning af 75-året for udpegelsen Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang (S). Prisen gives hvert år til en eller flere unge, politisk aktive kvinder, der viser talent og tæft for samfundsdebat. Tidligere prismodtagere tæller Mette Frederiksen (S) og Christine Antorini (S).
*Rettelse 29. september kl. 10.50: Det fremgik i en tidligere version af artiklen, at Nina Bang Prisen blev indstiftet af Dansk Kvindesamfund. Det er imidlertid ikke korrekt. Altinget beklager fejlen.
Omtalte personer

Camilla Søe
Rådgiver, Greater Copenhagen, fhv. seniorkonsulent, Geelmuyden Kiese, initiativtager af #enblandtos, medlem af Venstre

Maria Gudme
Bestyrelsesnæstformand, Amgros, politisk konsulent, Dansk Sygeplejeråd, folketingskandidat (S) i Odense, Fyns Storkreds
Freja Fokdal
Rådmand og medlem af Magistraten (R), Frederiksberg Kommune
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd









































