Frederiksens åbningstale var en udstrakt grøn hånd og en retspolitisk jernnæve

ANALYSE: I sin åbningstale imødekom statsministeren kritikerne af regeringens klimapolitik, men kom her til at stå i en defensiv position. Til gengæld er regeringen i offensiven med nye opstramninger mod indvandrerkriminalitet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte sin tale ved Folketingets åbning til at tage toppen af den grønne orkan, der var ved at rejse sig mod hende. Hendes modtræk var at kaste flere penge ind i den grønne omstilling, som hun var blevet beskyldt for at svigte.

”Vi skal bruge den økonomiske genopretning til at indfri vores løfte om en ambitiøs grøn omstilling. Vi foreslår derfor et nyt grønt råderum på to mia. årligt frem til 2025, så vi sammen skaber vished om de grønne investeringer i de kommende år,” lød det fra statsministeren i den årlige åbningstale.

Med det grønne råderum på to mia. om året overtog Mette Frederiksen reelt Radikale Venstres forslag på området efter et par uger, hvor støttepartiernes trusler var haglet ned om ørerne på regeringen.

Dermed er chancerne for at få finansloven i hus steget drastisk, men regeringens defensive taktik på klimaområdet er ikke uden risici.

Ved at holde igen på de grønne ambitioner i selve finanslovsudspillet, efterlades der en bane, hvor støttepartierne kan få indrømmelser, de kan præsentere som sejre.

Problemet ved den fremgangsmåde er, at socialdemokraterne konstant kommer til at stå som dem, der skal trækkes til truget i den grønne omstilling. Det giver næppe mange grønne point hos den store gruppe – især unge vælgere – der ser klima som det absolut vigtigste politikområde.

Kort før åbningstalen blev holdt, offentliggjorde TV2 en Megafon-måling, der understregede pointen. Målingen viser, at hele 46 procent af vælgerne mener, at regeringen gør for lidt på klimaområdet, 35 procent synes, indsatsen er tilpas, mens kun 14 procent mener, regeringen gør for meget.

Hver femte kriminel
På andre poltikområder tog Mette Frederiksen derimod teten.
Ligesom sidste år fyldte udlændinge og-retspolitik meget i åbningstalen.  Kendetegnende for nye socialdemokratiske kurs udtalte statsministeren sig i mere kontante vendinger, end man normalt hører fra Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen.

Mette Frederiksen havde allerede kort efter sommerferien adresseret problemerne med ”indvandrerdrenge, der skaber utryghed”. Dengang fik hun kritik for at skære alle over én kam, men i åbningstalen fremhævede hun også de positive eksempler:

”Jeg bliver stolt, når jeg ser de unge – især mange unge piger – som klarer sig godt på uddannelserne. I er forbilleder og fortrop for en hel generation.”

Derefter smed statsministeren fløjshandsken og hamrede en pæl igennem myten om, at ”99 procent opfører sig godt”:

 ”Uden at generalisere – uden at skære alle over én kam – så må vi forholde os til fakta. Til den rå statistik.: Hver femte unge mand med ikke-vestlig baggrund, som blev født i 1997, havde overtrådt straffeloven, inden han fyldte 21 år. Hver femte!”

”Unge mænd, som tager andres frihed, stjæler børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned – og efterlader et langt spor af utryghed.”

”Piger, som bliver kaldt nedsættende ting, fordi de er danske. Eller piger, der bliver udsat for social kontrol, fordi de er blevet for danske. En pølsevogn i Brønshøj, der angribes med kanonslag, fordi der sælges svinekød.”

For at komme utryghedsskabende adfærd til livs lægger statsministeren op til, at politiet fremover kan ”indføre et opholdsforbud for alle personer på bestemte steder i en begrænset periode.”

Overtrædes forbuddet skal det straffes med en bøde på 10.000 kr. første gang, de følgende gange med 30 dages fængsel.

Derudover vil Mette Frederiksen gøre det muligt at sætte kriminelle beboere ud af deres lejlighed i umiddelbar forlængelse af en dom for en lovovertrædelse. Det vil være en ændring af praksis fra i dag, hvor der ofte kan gå flere år.

Asyllejre i nærområder
Statsministeren kædede kriminaliteten sammen med ”fortidens fejlagtige udlændingepolitik”, og hun gjorde det klart, at planerne om at behandle asylsager i tredjelande langt væk fra Danmark ikke er opgivet.

”Regeringen vil i den kommende folketingssamling fremlægge et lovforslag, der gør det muligt for os at overføre asylansøgere til lande uden for Europa- og dermed gør Danmark klar til et nyt asylsystem,” lød det fra Mette Frederiksen.

Det er kun den rent formelle del, der dermed kommer på plads, men bag kulisserne er regeringen i gang med intensivere forhandlingerne med lande, der kan modtage asylansøgere, der ønsker ophold i Danmark.

Med de skarpe rets- og udlændingepolitiske markeringer understregede statsministeren endnu engang, at de udlændingepolitiske lempelser, der blev givet til støttepartierne i forbindelse med regeringens tiltræden, nu følges op med stramninger, der skal gennemføres med de blå partier.

Opgør med møder og proceskonsulenter
Opgøret med bureaukratiet i den offentlige sektor er en anden mærkesag for regeringen, men som statsministeren lakonisk erkendte, har det været en mærkesag for alle regeringer de sidste mange år – uden det har hjulpet det mindste.

 ”Jeg forstår godt, hvis I ikke rigtig tror, det kommer til at ske,” sagde statsministeren og udrullede herefter en ny frikommune-model:

”Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde. For eksempel Helsingør. De næste tre år får de fuldstændig frihed på daginstitutionsområdet.”

”Sammen med forældre og det pædagogiske personale får Helsingør lov til at skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver, vi fjerner så meget statslig regulering som muligt.”

Statsministeren var inspireret af, hvor ubureaukratisk tingene havde fungeret under den akutte del af corona-krisen i foråret, hvor de ansatte på hospitaler, skoler og daginstitutioner var tvunget til at improvisere. En tid, hvor mange ting havde fungeret meget bedre uden et orgie af møder og proceskonsulenter.

Oprindelig var det regeringens håb, at ”en tidlig pension til Arne” ville kunne præsenteres i åbningstalen. Det kunne ikke nås, men det er fortsat forventningen, at en aftale lander inden efterårsferien.

Forrige artikel Bittersødt DF-jubilæum: Politikken vandt, partiet tabte Bittersødt DF-jubilæum: Politikken vandt, partiet tabte Næste artikel Efter Østergaards fald er Radikale tilbage i rollen som elitens fortrop Efter Østergaards fald er Radikale tilbage i rollen som elitens fortrop
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.