Mette Frederiksens flirt med Venstre er kronen på værket i et "voldsomt" politisk hamskifte

Statsministeren er klar til at "rive plasteret af" og lave hårde økonomiske reformer med Venstre, hvis hendes parti finder sig til rette med den gamle arvefjende i et nyt regeringssamarbejde. Har Socialdemokratiet opgivet opgøret med Thorning og Corydon?

Mette Frederiksen er optimistisk, når det kommer til et potentielt fremtidigt regeringssamarbejde med Venstre.
Mette Frederiksen er optimistisk, når det kommer til et potentielt fremtidigt regeringssamarbejde med Venstre.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malte BruhnNinna Gøbel Rønberg

Forhandlingerne om, hvordan Danmarks kommende regering skal se ud, gik ind i en ny og mere intensiv fase, da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i sidste uge trådte frem i den korridor, der forbinder Christiansborg Slot og Statsministeriet.

Med til journalisterne havde hun først og fremmest et budskab om, at de gamle venner i Enhedslisten og Alternativet var droppet, og at hun i øvrigt så det som ganske realistisk at danne regering med Venstre.

Men hun understregede også, at hun er klar til at gå på kompromis med sin egen politik for at få det til at ske.

"Vi kan lige så godt få revet plasteret af," sagde Mette Frederiksen, der fortsatte:

"Det kan ikke lade sig gøre at lave en regering med flere partier hen over den politiske midte, uden det samlede regeringsgrundlag kommer til at se anderledes ud, end det hvert enkelt parti er gået til valg på." 

Læs også

Selvom det kommende regeringsgrundlag stadig kun er en løs skitse, er Mette Frederiksens melding det – indtil nu – mest tydelige bevis på, hvordan hun som socialdemokratisk leder på få år har foretaget et markant skifte i både retorik og politik på vegne af sig selv og sit parti. 

Det begynder at lugte af den måde, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon tænkte på.

Sune Steffen Hansen
Partner i Rud Pedersen og fhv. rådgiver for Socialdemokratiet

Det startede, da hun i løbet af sine første år som socialdemokratisk leder rykkede partiet markant til venstre i den økonomiske politik.

"Fordelingspolitisk er vi nu tilbage på en mere klassisk socialdemokratisk profil," sagde Mette Frederiksen i et interview med Altinget i 2018.

Her sagde hun også, at forgængernes "liberale økonomiske politik" havde ført til en "grundlæggende mistillid til socialdemokraterne" i vælgerkorpset. 

Godt hjulpet på vej af en række fremtrædende ideologer formulerede hun derfor et politisk projekt, der mest af alt var et opgør med forgængeren Helle Thorning-Schmidts 'blå' reformer, der øgede udbuddet af arbejdskraft ved at sænke både skatter og overførselsindkomster.

Den nye socialdemokratiske identitet blev skåret ud i rødt pap, da Arne fik sin pension. Men også da partiet trådte et stort skridt til højre i værdi- og udlændingepolitikken. I 2019 kom belønningen i form af en markant valgsejr til den røde blok.

Men i dag – efter en langstrakt, glidende bevægelse – står Mette Frederiksen som kvinden i midten, der med egne ord er klar til at "rive plasteret af" og gennemføre reformer af den kaliber, hun selv tordnede mod i sine første år som socialdemokratisk leder. 

Eller som Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, sagde det, få minutter efter at hun var blevet smidt på porten:

"Det er en ny Mette Frederiksen og en radikal anderledes, end den som trådte til som en venstrefløj i Socialdemokratiet."

Svaret er det samme, hvis man spørger Frederik Hjorth. Han er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

"Mette Frederiksen signalerer en orientering mod arbejdsudbudsreformer, som hun ikke har lagt stor vægt på tidligere," siger han.

Mette Frederiksens holdningsskifte

To eksempler på, hvordan Mette Frederiksen (s) har ændret holdning i den tid, hun har stået i spidsen for Socialdemokratiet. 

Formand Mette Frederiksen (S) til Jyllands-Posten i april 2016

  • "(…) store arbejdsudbudsreformer er ikke groet i vores have. Og det har jeg svært ved at se, at de skulle komme til det".

Statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale på konferencen om Danmarks fremtid i august 2021

  • "De kommende års arbejde bliver at reformere Danmark skridt for skridt".

    "Vejen fremad er nødt til at være: Reformer. Uddannelse. Flere i arbejde. Vækst. Innovation"-

Sune Steffen Hansen, der har en fortid som rådgiver i Socialdemokratiet, påpeger, at Mette Frederiksen fortsat har til gode at blive konkret på, hvad det er for reformer, hun ønsker sig.

Men, understreger han:

"Det begynder at lugte af den måde, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon tænkte på," siger Sune Steffen Hansen.

De tryghedssøgende vælgere

I dag er Sune Steffen Hansen partner i Rud Pedersen og vært på den politiske podcast Pollster, der analyserer politik med udgangspunkt i tal, data og fokusgrupper.

Netop derfor fandt han det "interessant", at Mette Frederiksen i valgkampen erklærede sig parat til at lave skattelettelser.

"Det var første gang jeg tænkte, at socialdemokraterne kunne se, at de ikke kunne forme en regering, uden at tage højde for de bevægelser, der var blandt vælgerne på midten."

Sune Steffen Hansen er derfor ikke bange for at kalde Mette Frederiksens "hamskifte" for en "strategisk manøvre".

Han påpeger, at den såkaldte "tryghedssøgende vælgergruppe", der traditionelt har skiftet mellem Socialdemokratiet, DF og Venstre, og som i 2019 sikrede Socialdemokratiet valgsejren, ikke havde den samme afgørende betydning ved dette valg.

Hvis man skal være toppolitiker i dag, så er man nødt til at kunne skifte mening.

Thomas Juul-Dam
Partner i Primetime og fhv. særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt

"Den vælgergruppe synes ikke i samme grad at kunne afgøre valgene som tidligere. Det kan i stedet reformvenlige personer, yngre og folk i storbyen. Det kan betyde et voldsomt skred i forhold til den måde, man har lavet politik på i Danmark de sidste 20 år," siger han.

Det politiske hamskifte kan dog ikke reduceres til valgkampen og tiden efter.

I Mette Frederiksens tale ved Folketingets afslutningsdebat i 2021 sagde hun, at "vi vil sætte reformarbejdet i gang i et tiårigt perspektiv", og i sin nytårstale åbnede hun for mere udenlandsk arbejdskraft.

I talen ved Folketingets åbning i år sagde hun, at regeringen ville "se på skatter og afgifter" og "gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen".

"Alt det både kan og skal vi," lød det fra statsministeren.

Tidligere på året præsenterede regeringen udspillet "Danmark kan mere III". Med det foreslog Socialdemokratiet at skære et år af en lang række kandidatuddannelser. 

Hvis Folketinget stemmer ja til alle forslagene i reformpakken, kan det i alt skaffe 6.100 ekstra sæt hænder.

Ifølge Finansministeriet har regeringen øget den strukturelle beskæftigelse med "1.700 fuldtidspersoner i 2030 ved tiltag besluttet siden folketingsvalget 2019."

En stor del af de 1.700 kom ved beslutningen om at skære i dagpengene for nyuddannede.

Et knæfald for Corydon

Men det er slet ikke nok, hvis man spørger de borgerlige og Venstres Jakob Ellemann Jensen.

I sidste uge slog han fast, at partiet i forhandlingerne vil teste, om Socialdemokratiet vil lave yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet og hæver topskattegrænsen.

"Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at yde en ekstra indsats," lød det fra Ellemann.

Det er udtalelser som disse, der har fået røde politikere til at frygte, at Socialdemokratiet ovenikøbet – og i regi af et kommende regeringsgrundlag – vil øge arbejdsudbuddet ved at nikke ja til reformer af for eksempel efterlønnen, SU’en og kandidatuddannelserne. 

Blå bog

Mette Frederiksen

Født i Aalborg 19. november 1977.

Politik

  • 2019: Statsminister for en socialdemokratisk mindretalsregering
  • 2015: Valgt som formand for Socialdemokratiet
  • 2014-2015: Justitsminister i S-R regeringen
  • 2011-2014: Beskæftigelsesminister i S-SF-R regeringen
  • 2005-2011: Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe
  • 2001: Valgt til folketinget for Socialdemokratiet

Erhverv

  • 2000-2001: Ungdomskonsulent i LO

Uddannelse

  • 2009: Masteruddannelse i Afrikastudier, Københavns Universitet
  • 2007: Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet
  • 1993-1996: Student, Aalborghus Gymnasium

På samme måde blev det bemærket, at Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, fra Folketingets talerstol tirsdag ikke ville garantere, at partiet i forhandlingerne ville stå vagt om de øgede bevillinger til de fattigste børnefamilier, som de røde partier – inklusiv Socialdemokratiet – indgik en aftale om før valget.

Venstre er inderligt imod den reform, der dog endnu ikke er blevet ophøjet til lov.

Som årsag til den nye socialdemokratiske kurs peger Frederik Hjorth først og fremmest på, at "Danmark er på vej ind i økonomisk trænge tider".

Det er også den forklaring, som Socialdemokratiet selv bruger. Her er der nemlig også udbredt enighed om, at der mangler hænder til blandt andet den grønne omstilling, sygehusene og ældreplejen. 

"Der er behov for at træffe mere upopulære valg, og der er færre penge at prioritere," siger Frederik Hjorth.

Fra politologien ved man dog også, at regeringsdeltagelse modererer partier.

Lektoren påpeger, at arbejdsudbudsreformer ifølge Finansministeriets regnemodeller giver flere milliarder til det økonomiske råderum, hvorfra man kan finde nye penge til nye politiske slagvarer.

Han henviser til, at Mette Frederiksen og andre topsocialdemokrater – i modsætning til tidligere – ikke længere taler imod netop den logik.

"Man kan enten se det som om, at politikerne bliver klogere. Eller at de bliver påvirket og i værste fald manipuleret af embedsværket," siger han.

Billedet var det samme under den foregående socialdemokratiske regering, påpeger han.

Før Bjarne Corydon blev finansminister, var han selv kendt som en hård kritiker af Finansministeriets regnemodeller. I dag står han som en af de fremmeste forsvarere af det økonomiske tankesæt, der hersker i centraladministrationen.

I et interview med Altinget har Bjarne Corydon desuden sagt, at Mette Frederiksen med sit nye reformspor har begået et "tavst, men indiskutabelt knæfald for den økonomisk logik, jeg i sin tid prædikede."

Fortællingen kan kollapse

Christian Egander Skov er forfatter, historiker og debattør og konservativ af sind. Alligevel har han i en årrække rost Mette Frederiksen for at have skabt en stærk, socialdemokratisk fortælling i en tid med voldsomme, globale kriser.

Han er enig i Bjarne Corydons analyse af Mette Frederiksens kursskifte.

"Hun har slået ind på en mere urban og progressiv linje, der ligner noget, man kender fra Thorning og Corydon. Det er umuligt at forestille sig, at Socialdemokratiet kan gå i regering med Venstre, uden at gå markant til højre på netop den økonomiske politik, man i sin tid forsøgte at gøre op med. Det må skyldes, at vi står i den økonomiske situation, vi gør, for jeg tror ikke, det er en opskrift til stor vælgermæssig succes," siger han.

Heller ikke Sune Steffen Hansen vil afvise, at Mette Frederiksens nye stil kan få konsekvenser på den lange bane.

"Hun gør sig sårbar overfor kritikken fra de vælgere, der i forvejen har manglende tillid til politikerne. De vil ikke kunne forstå, at man – groft sagt – i den ene valgkamp går til valg på Arne-pensionen og næste valgkamp går til valg på skattelettelser," siger han. 

Jeg håber virkelig, at samtalen om reformer denne gang tager en anden retning, så den store ulighed mindskes – ikke øges.

Mogens Lykketoft
Fhv. formand og minister for Socialdemokratiet

Den fortælling, som Mette Frederiksen møjsommeligt har bygget op, siden hun blev formand i 2015, kan "kollapse" under hende, vurderer Christian Egander Skov.

"Hun forsøger at gøre fortællingen folkelig ved at lave en bred koalition, der gør det nødvendige og det ansvarlige. Desværre for hende, vil mange nok opfatte det som teknokratisk reformpolitik," siger han.

Frederik Hjorth fra Københavns Universitet er mindre pessimistisk. Han forventer ikke, at det for alvor vil gå udover opbakningen til Socialdemokratiet.

"Vi ved, at partierne faktisk har en ret udstrakt evne til at overbevise egne vælgere. Hvis Mette Frederiksen har høj troværdighed blandt sine vælgere – det tror jeg, hun har – så kan hun godt overbevise skeptiske socialdemokrater om, at reformerne er nødvendige."

Thomas Juul-Dam er tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt. I dag er han partner i Primetime Kommunikation.

I hans øjne har vi "stadig til gode at se, om der er tale om et reelt politisk kursskifte eller et taktisk greb" fra statsministerens side.

"Hvis man skal være toppolitiker i dag, så er man nødt til at kunne skifte mening. Nu kan hun bruge de taktiske omstændigheder og det, at hun indgår i en regering med borgerlige partier, som begrundelse for, at hun nu kan forlade sit ideologiske udgangspunkt," siger han.

Han forventer ikke, at skattelettelser til virksomheder og private vil skabe alvorlige ridser i den ideologiske lak. Desuden kan partiet også holde til at skære i for eksempel SU'en og kandidatuddannelserne, vurderer han.

"Der, hvor det er svært, er spørgsmålene om, hvorvidt man skal fortsætte med at hæve pensionsalderen. Og om hvorvidt man skal reducere antallet af ordninger for tidligere pension. Det vil være svære diskussioner, hvis man skal til at kigge på efterløn, seniorordning og Arne-pensionen. De kan heller ikke gå på kompromis med lønløftet til de offentligt ansatte," siger han.

Lykketoft og Rosenvinges smertegrænse

Selvom der kan være et stort skifte og upopulære reformer på vej, har det været småt med de kritiske røster og de store advarselslamper på de indre socialdemokratiske linjer.

En undtagelse er den tidligere formand og finansminister Mogens Lykketoft. I et debatindlæg i Altinget skriver han, at "mange frygter, at en mulig regering med S og V vil genoptage dette såkaldte reformamok-løb."

"Jeg håber virkelig, at samtalen om reformer denne gang tager en anden retning, så den store ulighed mindskes – ikke øges. Der er akut brug for at fastholde de aftaler fra før valget, der rettede op på kontanthjælp, børnetilskud og dagpenge," skriver han.

Samme toner kommer fra Laura Rosenvinge. Hun er politisk ordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus:

"Vi må ikke gå på kompromis med de universelle velfærdsrettigheder, for eksempel SU’en og gratis uddannelse. Det er én af de ting, der ikke er snakket meget om, men som jeg godt kunne frygte. For eksempel har der været snak om at gøre SU’en lånebaseret på de videregående uddannelser, og det er jeg grundlæggende modstander af."

Laura Rosenvinge advarer også om at forringe forholdene for dagpengemodtagere og for folk på efterløn:

"Det vil også ramme min smertegrænse."

Hvor Mette Frederiksens smertegrænse går, vil resultatet af de igangværende regeringsforhandlinger vise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Thomas Juul-Dam

Managing partner, Primetime, fhv. særlig rådgiver, Helle Thorning-Schmidt (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2007)

Sune Steffen Hansen

Partner, Rud Pedersen, podcastvært, Pollster, vælger-analytiker, fhv. rådgiver, Socialdemokratiet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00