Om
Mette Wier
Mette WierMette Wier ny prodekean på Samfundsvidenskabeligt Fakultet, KU
30. juni 2014 kl. 15.23
Dekan Troels Østergaard Sørensen følger anbefalingerne fra et enigt indstillingsudvalg, når Mette Wier, professor ved Roskilde Universitet og tidligere direktør i AKF (Anvendt Kommunal Forskning), fra 1. september er ny prodekan for forskning og omverdensrelationer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hun bliver også leder af fakultetets ph.d-skole.
Mette Wier kommer fra en stilling som professor i offentlig økonomi og velfærdsledelse på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet. Samme sted er hun også leder af ph.d.-skolen.
Mette Wier har været medlem af en lang række råd, udvalg og kommissioner, blandt andet formand for Forebyggelseskommissionen og medlem af Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for yngre forskere. Som administrerende direktør i AKF stod hun i spidsen for udviklingen af AKF’s netværk og placering som vidensleverandør til det offentlige.
Fakultetets øverste ledelse består nu af af dekan Troels Østergaard Sørensen, prodekan for uddannelse Birgitte Sloth, prodekan for forskning og omverdensrelationer Mette Wier samt fakultetsdirektør Tina Franck.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?









































