Det Kolding-baserede energi- og forsyningsselskab Ewii sagde for knap en måned farvel til sin administrerende direktør. Nu har selskabets bestyrelsesformand, Steen Dahlstrøm (S), der er borgmester i Middelfart, meddelt, at han trækker sig fra posten med øjeblikkelig virkning.
Det skriver Ewii i en pressemeddelelse.
"Jeg har været bestyrelsesformand i EWII siden etableringen af TREFOR i 1999. Der har været en stærk udvikling i aktiviteterne, og samtidigt har EWII i dag en af de laveste netpriser på el i Danmark. Jeg er stolt over de resultater EWII har nået, men jeg er som sagt også kommet frem til, at det er det rette tidspunkt, at der kommer nye kræfter til," udtaler Steen Dahlstrøm i pressemeddelelsen.
13. juni afsluttede Ewiis bestyrelse samarbejdet med selskabets administrerende direktør, Knud Steen Larsen. Ifølge Steen Dahlstrøm har der siden været rettet kritik mod hans person, og det er altså på den baggrund, at borgmesteren vælger at træde ud af bestyrelsen.
15. august skal repræsentantskabet for Ewii vælge en ny formand. Indtil da er bestyrelsens næstformand, Carl C. Poulsen, konstitueret formand.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
















































