Om  
Anders Fogh Rasmussen

Millionoverskud i Foghs rådgivningsvirksomhed

Forhenværende statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er for alvor ved at få gang i sit rådgivningsfirma. Overskud på 3,4 millioner kroner før skat for 2021 - næsten en femdobling i forhold til året før.

Redaktionen

Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen har for alvor fået fremgang i sit rådgivningsfirma med hjemsted i København og nu i alt ni medarbejdere mod otte år før.

Årsregnskabet for 2021 bliver offentliggjort i dag, og det viser stor fremgang i forhold til 2020. Rasmussen Global Consulting, der blev åbnet i 2018 med Fogh som ejer og leder, kommer ud af 2021 med et overskud før skat på cirka 3,4 millioner kroner - en klar fremgang i forhold til overskuddet for 2020 på godt 700.000 kr.

Egenkapitalen for det kun fire år gamle selskab er nu 12,3 millioner kroner, efter at ejeren for året har fået et udnytte på 300.000 kroner.

Anders Fogh Rasmussen udtrykker da også både tilfredshed med årsresultatet og gode forventninger til det igangværende kalenderår, 2022.

Han konstaterer i sin ledelsesberetning, at "geopolitik er tilbage. I løbet af de seneste to år har internationale virksomheder oplevet betydelige forandringer: Brudte forsyningskæder, turbulente børser, corona-restriktioner såvel som økonomiske sanktioner.". Fogh fortsætter:

"Skellet mellem verdens demokratier og diktaturer øges. Alle virksomheder må tage stilling. I disse turbulente tider er en forståelse af de geopolitiske risici den eneste måde at komme foran konkurrenterne. Rasmussen Global har oplevet en voksende efterspørgsel fra vores kunder på rådgivning om, hvordan man navigerer i dette rørte farvand."

Rasmussen Global rådgiver internationale virksomheder og demokratiske regeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00