Ny minister: Min reform-modstand er min styrke

INTERVIEW: Med sin velkendte modstand mod folkeskolereformen blev den nye undervisningsminister, Merete Riisager, et af regeringsrokadens største samtaleemner. Men hun understreger, at ”vi skal ikke have flere skole-revolutioner i de kommende år”.

Aftalen i Liberal Alliance var klar. Hvis det var Anders Samuelsen, der ringede søndag, betød det, at modtageren af opkaldet skulle have tilbuddet om at være minister. Hvis det derimod var Simon Emil Ammitzbøll, der slog på tråden, ville samtalen dreje sig om det fremtidige arbejde i folketingsgruppen.

Så da mobilen hos Merete Riisager ringede søndag eftermiddag, vidste hun med det samme, hvad det handlede om.

”Jeg vidste, at jeg ville blive spurgt, om jeg ville påtage mig det ansvar, og det vil jeg selvfølgelig med stor glæde. Jeg er meget spændt. Og utrolig glad for at få lov til at stå i spidsen for det område, der ligger mit hjerte allernærmest, nemlig skole- og uddannelsesområdet,” lød det fra Merete Riisager over for Altinget mandag formiddag.

Velkendt modstand mod reform
Med sin velkendte og skarpe modstand mod folkeskolereformen blev den nye undervisningsminister et af regeringsrokadens største samtaleemner. Og det er ikke så sært, hvis man for eksempel skeler til, hvad den hidtidige undervisningsordfører fra Liberal Alliance sagde på partiets landsmøde i april:

”Folkeskolen er ved at gå i opløsning. Voksne, der tilsyneladende ikke har bedre ting at give sig til, har hængt deres kedelige og bagstræberiske idéer ned over folkeskolen så længe, at den ikke kan kende sig selv. Den ved ikke, hvad den skal være. De siger, det er nyt og moderne. Men det er alt sammen set før. Staten vil omfavne barndommen og hele dens væsen,” sagde hun – og tilføjede også:

”Det lyder måske voldsomt, men det er ikke desto mindre sådan jeg ser det. Det er op til det liberale Danmark at redde den danske folkeskole.”

Nu skal du så være minister for en reform, som du ikke ligefrem har været den største fortaler for?

”Det ser jeg som en styrke, fordi jeg har forholdt mig kritisk til alle dele af de forandringer, der er sket i vores skolesystem de seneste fem år, og før det har jeg også været aktiv i skoledebatten. Jeg er godt bekendt med området og mange af de udfordringer, der er. Det opfatter jeg som et godt rygstød,” siger den nye undervisningsminister.

"Jeg skal i hvert fald arbejde loyalt for folkeskolen"
Som cand.mag. i pædagogik har hun tidligere arbejdet med undervisning og læring i forskellige former. Hun ved godt, at hun tager et stort ansvar på sig. Men understreger også, at hun ser det som en ”fuldstændig fantastisk mulighed for at få lov til at præge skole- og undervisningsområdet i en fornuftig retning”.

Men nu tiltræder Liberal Alliance folkeskolereformen. Det må vel så også betyde, at du som ny minister skal ind og arbejde loyalt for reformen?

”Jeg skal i hvert fald ind og arbejde loyalt for folkeskolen, det er helt sikkert. For forældrene, for lærerne. Jeg kerer mig om, hvordan skolen har det. At den har de allerbedste rammer. Så er det klart, at jeg træder ind i de aftaler, der er indgået, og som folk har arbejdet seriøst med. Det betyder samtidig, at jeg skal have opmærksomhed på alle de ting, jeg har undersøgt. Er fagligheden i orden, er børnelivet i orden, har vi de bedste rammer for folkeskolen. Og her mener jeg helt klart, at vi har nogle opgaver, der skal løses,” siger Merete Riisager til Altinget.

Ikke flere revolutioner foreløbig
Ifølge det nye regeringsgrundlag vil trekløverregeringen ”understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner". Men det fremgår også, at regeringen løbende vil vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen.

Og netop her får Merete Riisager mulighed for at sætte sine fingeraftryk. Men hun understreger, at det endnu er for tidligt at tale om, hvilke ændringer, der kan komme på tale.

”Men det er vigtigt, at folkeskolen finder tilbage til sig selv og til sin egen kerne. Jeg kommer ikke med revolutioner under armen, det er ikke det, folkeskolen har brug for. Men jeg vil arbejde for, at vi kan få en bevægelse hen imod en folkets skole, hvor borgerne føler, at det er deres skole, mere end systemets skole. Folkeskolen er meget stærkt styret og reguleret, og dem, der befolker folkeskolen, skal have større indflydelse. Hvordan det præcist kommer til at ske, kan jeg ikke sige endnu. Men jeg kan understrege, at vi skal ikke have flere skole-revolutioner i de kommende år,” siger Merete Riisager.

Ingen kamp mellem privatskoler og folkeskole
Hun afviser kritikken af, at regeringen har bebudet en fortsat stigning i tilskuddene til de private skoler, mens mange folkeskoler lider under kommunale besparelser.

”Jeg ser det ikke som et ideologisk valg. Der skal ikke være en kamp mellem folkeskolen og friskolerne. Der er nok nogen, der gerne vil piske den kamp op – men den vil jeg gerne skrotte. Jeg ser gerne, at vi har forskellige typer af grundskoler. Det er vigtigt, at forældrene har et frit skolevalg, og at de frie skoler og folkeskolen kan supplere hinanden,” siger den nye undervisningsminister.

Forrige artikel Enhedslisten kalder aftale om partistøtte for studehandel Enhedslisten kalder aftale om partistøtte for studehandel Næste artikel Rokade: Sådan rykker LA rundt på vigtige poster Rokade: Sådan rykker LA rundt på vigtige poster
LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

ANALYSE: Simon Emil Ammitzbøll-Billes farvel til LA understreger dilemmaet, når liberale partier skal forholde sig til trusler mod det liberale samfund. Men Ammitzbølls meget principielle holdning er af nyere dato.