Mindeord om redaktør, arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld (75)

Kim er her ikke mere, og med ham døde en af de mest vidende personer om dansk arkitektur, byplanlægning og landskabsplanlægning.

Jeg lærte Kim at kende i starten af 1980’erne, hvor tilfældigheder bragte os sammen om udarbejdelse af en guide om dansk byplanlægning. Jeg skulle udvælge eksemplerne og skrive teksterne og Kim skulle stå for layoutet.

Der skete hurtigt det, at Kim havde udarbejdet en ”dummy” for hele bogen, og så kunne jeg skrive teksterne indenfor Kims rammer og finde billederne.

Det viste sig også hurtigt, at Kim med sin store viden var langt foran mig og han skrev teksterne om, hvis han ikke synes, at de var gode nok eller at de illustrationer, jeg kom løbende med, ikke var af en kvalitet, som han mente, de skulle være.

Så her lærte jeg et menneske at kende, som satte kvalitet meget højt både i skrift og illustrationer. Dette var også det, som senere kom Kim til gavn som redaktør og direktør på forlaget Arkitekten, hvor han i de 25 år, han bestyrede det, altid satte kvaliteten højere end de fleste andre hensyn.

Her udvidede han forlaget til at lave kvalitetsbøger og tidsskrifterne Arkitekten og Arkitektur fik en skarpere profil end tidligere.  

Jeg morgensvømmede en årrække med Kim, hvor vi tog i Kildeskovshallen, som Kim mente var et af de bedste eksempler på moderne dansk arkitektur. Vi sad ofte, efter at vi havde svømmet, i saunaen, og der kunne Kim godt ærgre sig over, at jeg svømmede hurtigere og længere end ham, hvortil jeg ofte replicerede, at han skrev hurtigere, kortere og var mere skarp i sine formuleringer, end jeg er. Så var balancen opretholdt. 

Efter sin tid på Arkitektens forlag flyttede han på landet ved Egebjerg i Odsherred. Her startede han sit eget forlag, Bogværket, hvor han fortsatte med at lave kvalitetsbøger om arkitektur, byudvikling og lokalhistorie.  

Desværre blev Kim for nogle år siden ramt af en række sygdomme, men på trods af det fortsatte han sin forlagsvirksomhed og sin skribentvirksomhed til det sidste. 

Et mere end 40 års venskab er slut, men minderne er stærke, både de personlige og de faglige, for Kim var en, der altid have noget på hjerte. Han bidrog altid både til gode grin og til indholdet i samtalerne.

Han var varm og gav sikkert mere, end han selv fik igen. Han var ikke bange for at have sine meninger, fylde noget, og Kim mente, at det var vigtigt at påvirke sin samtid.

Det gjorde han, for Kim var ikke alene sin generations bedste arkitekturskribent, men han mestrede også by- og landskabsplanlægningen.  

Ære være hans minde.