Om  
Svend Jakobsen
Poul Smidt

Nekrolog: Svend Jakobsen var den bedste statsminister, Danmark aldrig fik

Svend Jakobsen havde en formidabel politisk karriere, der blandt andet medførte fem ministerposter. Han tilstræbte økonomisk ansvarlighed og ordentlighed, skriver Poul Smidt.

Svend Jakobsen var den bedste statsminister, Danmark aldrig fik, skriver Poul Smidt. 
Svend Jakobsen var den bedste statsminister, Danmark aldrig fik, skriver Poul Smidt. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Poul Smidt

Svend Jakobsen var Folketingets socialdemokratiske formand fra 22.december 1981 til 9. januar 1989, og han hører til i den smalle kategori af politikere, som for mange i sin egen generation var den bedste statsminister, Danmark aldrig fik.

Han døde i lørdags efter en formidabel politisk karriere med fem forskellige ministerposter i Anker Jørgensens regeringstid; hans politiske liv gik tabt i den socialdemokratiske indbyrdeskrig om arvefølgen efter Anker; andre førte ham helt frem, mens han selv stod på sidelinjen som Ankers loyale mand. I de afgørende situationer manglede han viljen til at tage magten fra partiformanden.

Svend Jakobsen var noget så usædvanligt som en socialdemokratisk topmand, der hverken var rundet af det socialdemokratiske ungdomsarbejde eller et tillidshverv i fagbevægelsen

Poul Smidt om Svend Jakobsen

Da han i januar 1989 forlod Folketingets formandsstol, blev det overraskende til direktørposten i Danmarks Sparekasseforening. Mere overraskende, og måske lidt skuffende for de gamle partikammerater, var det, at han i 1990 blev den første direktør i Finansrådet, pengemændenes nye interesseorganisation, som blev stiftet i 1990 ved sammenlægningen af Danmarks Sparekasseforening og Den Danske Bankforening.

På sin sidste dag som Folketingets formand gav Svend Jakobsen sine folketingskolleger en alvorlig advarsel om at passe på folkestyret og tilstræbe tillid mellem folkevalgte og folk.

Kun fire år tidligere havde en anden tidligere finansminister, Knud Heinesen, (S) sagt Folketinget farvel til fordel for erhvervslivet, som første offer i det brutale socialdemokratiske opgør om Ankers plads. Dermed blev han den første af de store socialdemokrater, som fravalgte Folketinget og politik på den måde.

En usædvanlig vej

Svend Jakobsen var noget så usædvanligt som en socialdemokratisk topmand, der hverken var rundet af det socialdemokratiske ungdomsarbejde eller et tillidshverv i fagbevægelsen. Han var partiforeningsformanden i Taastrup, der blev kredsens folketingsmand fra 1971 og allerede fik plads i Anker Jørgensens regering som boligminister i 1973.

Daværende finansminister Bertel Haarder (V) og Svend Jakobsen (S) i 1980. 
Daværende finansminister Bertel Haarder (V) og Svend Jakobsen (S) i 1980.  Foto: Kurt Nielsen/Ritzau Scanpix

Svend Jakobsen var landarbejdersønnen fra Ulsted på Aalborg-kanten, som kom ud på landet og tjene efter syv års skolegang. Senere fik han en læreplads i Brugsen på hjemegnen, inden han som kommis flyttede til i Brugsen Åbyhøj. En konsulentstilling i FDB og brugsforeningernes hovedkvarter i Albertslund bragte ham til nabokommunen Høje-Taastrup, og det menige partiarbejde: først som bestyrelsesmedlem, siden formand og lidt senere folketingsmand som kredsens egen mand, sådan som den socialdemokratiske fødekæde også var den gang.

Svend Jakobsen gik gennem Boligministeriet, Skatteministeriet, en kort vikartjans i Miljøministeriet til Fiskeriministeriet, hvor han fra februar 1977 til oktober 1979 satte sig igennem som den dygtige politiske håndværker, der samlede fiskernes organisationer og erhvervenes folk, så man stod stærkt i den lille EF-kreds på ni lande og de senere forhandlinger om en fælles fiskeripolitik.

Som finansminister fra oktober 1979 viste han sig som den modige mand, der efter få uger på posten fremlagde planer om løntilbageholdenhed med bortfald af dyrtidsregulering og overskudsdeling

Poul Smidt om Svend Jakobsen

Som finansminister fra oktober 1979 viste han sig som den modige mand, der efter få uger på posten fremlagde planer om løntilbageholdenhed med bortfald af dyrtidsregulering og overskudsdeling. Også i de følgende år tilstræbte han den økonomiske ansvarlighed, som skulle ændre den kurs mod afgrundens rand, som forgængeren Knud Heinesen havde advaret imod. Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer talte om Svend Jakobsens arbejde som den største indsats i 20 år, realtilpasningen i dansk økonomi var med med Hoffmeyers ord enestående, også i europæisk sammenhæng.

Da han allerede i 1981 flyttede til seniorstillingen som Folketingets formand var han kun 46 år; han havde anbragt sig selv uden for den politiske kamps dræbende centrifugalkraft. Alligevel blev han flere gange anmeldt som gruppefællernes foretrukne kandidat som Anker Jørgensens afløser, mens Anker aldrig nikkede ja til kandidaten fra de samme brugsforeningsrækker, hvorfra han selv kom.

Daværende statsminister Poul Schlüter (K) og Svend Jakobsen (S) i 1984. 
Daværende statsminister Poul Schlüter (K) og Svend Jakobsen (S) i 1984.  Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Saglig, ordentlig og pragmatisk

Det var Jørgensens opfattelse, at Jakobsens pænhed ikke indeholdt den agitatoriske kraft, der skulle til. Jørgensens ubeslutsomhed betød, at de tre oplagte kandidater Kjeld Olesen, Knud Heinesen og Svend Jakobsen fjernede sig, og da det hele var afgjort til agitatoren Svend Aukens fordel, var der ikke langt til udgangen, mens interne socialdemokratiske rivegilder gjorde det nemt for den konservative Poul Schlüter at regere fra 1982 til 1992.

Ved meddelelsen om Svend Jakobsens død fremhævede Folketingets nuværende formand Henrik Dam Kristensen (S) Svend Jakobsen som sit eget politiske forbillede: Den saglige og pragmatiske person med imponerende evner til at skabe resultater på tværs.

I en årrække var Svend Jakobsen bestyrelsesformand for kunstmuseet Arken, få kilometer fra Taastrup, hvor han boede til sin død. Han engagerede sig også efter formandstiden i Arkens udstillingsarbejder, han rejste, tog et par højskoleophold, sådan som det var personlig efteruddannelse ude og hjemme, der i sin tid havde lagt solide lag oven på de syv års folkeskole. Hustruen Ella, som var med hele vejen til Tåstrup, døde i 2011. Svend Jakobsen efterlader datteren Jette Jakobsen, 5 børnebørn og tre oldebørn, nogle i udlandet, hvorfra de kan nå hjem til bisættelsen 17. juni.

Svend Jakobsen, født 1. november 1935 i Ulsted død 28. maj 2022 i Taastrup.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Jakobsen

Fhv. formand for Folketinget, fhv. minister (S) & MF (1971-89), fhv. direktør for Danmarks Sparekasseforening/Finansrådet (1989-94)
handelsmedhjælpereksamen (1955), kommis (Brugsen 1959)

Poul Smidt

Journalist
Mesterlæreuddannet journalist (1968), cand.jur (Københavns Uni. 1979)

0:000:00