Mindst én EU-kommissærkandidat står til ny jobbeskrivelse

KOMMISSÆRHØRINGER: Den ungarske kandidat til at blive EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær skal enten have beskåret sin portefølje eller have nyt job i Kommissionen, hvis det står til Parlamentet. Fem andre kommissærkandidater afventer stadig deres skæbne, efter de har været i kløerne på EU’s folkevalgte.

Parlamentets kulturudvalg vil ikke have ungarske Tibor Navracsics til at have ansvar for borgerrettigheder i den næste EU-Kommission.
Parlamentets kulturudvalg vil ikke have ungarske Tibor Navracsics til at have ansvar for borgerrettigheder i den næste EU-Kommission.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Parlamentets kulturudvalg stemte mandag aften formelt for, at ungareren Tibor Navracsics ikke skal være EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær. Eller i hvert fald ikke med de beføjelser, som han var tiltænkt.

I den konservative politikers jobbeskrivelse indgår også ansvaret for borgerrettigheder, hvilket ifølge store dele af det internationale samfund ikke just har været en spidskompetence hos det altdominerende ungarske Fidesz-parti, som Navracsics kommer fra.

Det fik mandag aften et flertal i Parlamentets kulturudvalg til med snæver margin at godkende ham som kommissær, men afvise ham på den omtalte post, hvilket kan betyde, at den i forvejen smalle portefølje får pillet borgerrettighederne ud, eller at han får tildelt en helt anden post i en kommende EU-Kommission.

Parlamentarikerne har egentlig ikke ret til at sætte enkeltkommissærer af holdet eller omskrive deres porteføljer. Men da de skal godkende den samlede EU-Kommission, regner de kraftigt med, at den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker viser sig forstående over for deres krav.

Fakta
Sådan foregår høringerne 
Skabelonen for kommissærkandidaternes EU-eksamen er, at høringerne varer i tre timer. De påbegyndes af formanden for det relevante udvalg i Parlamentet, som byder velkommen. Derefter får kandidaten ordet med lov til at tale i op til et kvarter. Herefter følger 45 spørgsmål fordelt blandt de politiske grupper i Parlamentet efter deres størrelse. Det vil sige, at de kristendemokratiske i EPP får 15 spørgsmål, socialdemokraterne i S&D får 10, de konservative i ECR får fem, det samme gør den Grønne gruppe, mens EU-skeptikerne i EFDD og den venstreorienterede GUE-gruppe får fire. Der er to spørgsmål til løsgængerne. Derefter får kandidaten fem minutter til afsluttende kommentarer, før formanden takker af. Efter høringerne skal de relevante udvalg komme med en skriftlig vurdering af kommissæren, som tilgår den såkaldte formandskonference, der består af lederne af de politiske grupper. Hvis det er nødvendigt, kan kommissærer kaldes tilbage til yderligere udspørgning, eller der kan foretages udskiftninger, hvis det tegner til, at enkelte kommissærer er så tilstrækkeligt i fedtefadet, at det sætter godkendelsen af den samlede Kommission over styr. Det er dog ikke muligt for Parlamentet direkte at kræve enkelte kommissærer fjernet. Parlamentet stemmer samlet om hele Kommissionen.

Tidslinje 
29.09-07.10 Høringer i Parlamentet. Se tidstabel.
08.-09.10 Formændene for udvalgene i Parlamentet og formændene for de politiske grupper mødes for at diskutere evalueringerne af høringerne.
22.10 Foreløbig dato for afstemning om den samlede Kommission. 
01.11 Foreløbig dato for den nye Kommissions indtrædelse.  

En til i farezonen
Navracsics underkendelse skete samme dag, som den slovenske kommissær Alenka Bratusek leverede en relativt katastrofal præstation foran Parlamentets industriudvalg og nu kan føjes til listen over i alt seks kandidater på kommende kommissionsformand Jean-Claude Junckers kommissærhold, som ikke har bestået Parlamentets kandidateksamen i første hug.

Ud over de to er også britiske Lord Jonathan Hill, spanske Miguel Arias Cañete, tjekkiske Vera Jourova og franske Pierre Moscovici stadig i farezonen i det, der har udviklet sig til et højspændt politisk spil om, hvem der har magten i Parlamentet.

Samtidig foregår der vilde spekulationer om, hvor meget af kritikken der bare er teatertorden, og hvor meget der handler om, at de politiske fløje i Parlamentet vælger at tage hinandens kommissærkandidater som gidsler, alt efter hvilken partifarve de har.

Kedelig studehandel
Ifølge Margrete Auken (SF), der sidder i Parlamentets Grønne gruppe, som ingen kommissærkandidater har, er det ”en forfærdelig omgang partipolitik”, der præger høringen af Junckers 27 kommissæremner – ikke mindst domineret af Parlamentets to store grupper, socialdemokraterne i S&D og de kristendemokratiske konservative, EPP.  

”Der foregår simpelthen så mange studehandler i øjeblikket, og jeg synes, det er så nedslående. Det er meget værre hos socialdemokraterne og de konservative, end vi har set tidligere. Men de kører den der storkoalitionsretorik om, at hvis vi ofrer den, så ofrer I den, og det er jo ikke til at have med at gøre,” siger Margrete Auken.

Tirsdag skal den konservative britiske kandidat Lord Jonathan Hill som den hidtil eneste kandidat til reeksamen hos de folkevalgte for at overbevise Parlamentets økonomiudvalg om, at han godt kan bestride jobbet som kommissær med ansvar for den finansielle sektor, selv om han er fra et land, der huser EU’s finanscentrum City of London.

Mange mener, at netop han sidder særligt yderligt, fordi de britiske konservative står uden for den koalition af de to største grupper flankeret af de liberale i ALDE, som har støttet Juncker og det arbejdsprogram, som hans kommissærkandidater netop nu er i gang med at blive hørt i.

Kan blive meget værre
Ifølge Anders Vistisen (DF), der sidder i de britiske konservatives EU-kritiske udbrydergruppe ECR, vil det dog være risikabelt at stemme Hill hjem på et tidspunkt, hvor Storbritannien og premierminister David Cameron i forvejen har et yderst anstrengt forhold til Unionen.

”De skal jo passe på, hvad de ønsker sig,” siger han.

”Hvis de kasserer Hill, så sender Cameron jo bare én fra sit bagland, som virkelig tordner mod EU”.

Anders Vistisen gør også klart, at det kan have konsekvenser for samarbejdsklimaet i Parlamentet, hvor ECR er den tredjestørste gruppe.

”Så bliver det set som en krigserklæring,” understreger han.

Lidt at en farce
Rina Ronja Kari, der sidder i EU’s venstreorienterede GUE-gruppe, afventer med stor interesse, hvor meget af modstanden mod kandidaterne, der viser sig at være teatertorden, og hvor meget der vil udmønte sig i egentlige forandringer.

Det gælder ikke mindst i forhold til den konservative spanier Miguel Arias Cañete, der er kommet i problemer for at have for tætte bånd til olieindustrien til at kunne bestride hvervet som EU’s næste klima- og energikommissær og for at have ændret på erklæringen om sine økonomiske interesser flere gange.

”Hvis EPP stadig holder hånden over ham, så er det ikke bare en farce, men fuldstændig latterligt,” siger Rina Ronja Kari.

Mandag aften besluttede Parlamentets retsudvalg, at der i hvert fald ikke juridisk er noget at komme efter hos kandidaten.

Nu overgår spørgsmålet om hans fremtid til udvalget og til spidserne for de politiske grupper i Parlamentet.

Eller som en insider forklarede det sent mandag aften.

”Alle venter besked fra herreklubben i morgen”.

Dokumentation

Kommissærerne i farezonen

Miguel Arias Cañete
Den tidligere spanske landbrugsminister, der er kandidat til posten som klima- og energikommissær, havde svært ved at overbevise EU’s folkevalgte om, at han har skåret alle bånd til olieindustrien, da han onsdag i sidste uge stod over for Parlamentets miljø- og industriudvalg. De folkevalgte blev ved med at bore i både han og hans familiemedlemmers økonomiske interesser i industrien. Desuden var de så oprørte over, at han flere gange inden høringen havde ændret på en erklæring om sine økonomiske forhold, at sagen blev lagt i hænderne på Parlamentets retsudvalg, som sent mandag kom med deres vurdering. De finder ikke urent trav. Sagen går nu tilbage til udvalgene, som mødes tirsdag.
Selv om de fleste var enige om, at Cañete generelt havde styr på sin kommende portefølje, så stod tvivlen om hans grønne engagement så stærkt tilbage, at det stadig ikke er til at sige, hvad der bliver hans politiske skæbne. Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne har peget på, at de vil kræve, at han enten får et nyt ansvarsområde eller helt bliver skrottet. Til gengæld ser det ud til, at han har klaret frisag i et andet forhold, nemlig at han er kommet med nogle mindre heldige kommentarer om hans egen ”intellektuelle overlegenhed” over for kvinder, som ellers har fået Parlamentets ligestillingsudvalg til at sende et vredt brev til kommissionsformand Juncker.

Jonathan Hill
Den britiske lord Jonathan Hill er den eneste af de 17 kommissærkandidater, der har oprørt de folkevalgte i en grad, så han bliver kaldt tilbage til en ekstra høring. Den finder sted tirsdag kl. 13. Derudover har den kommende kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder over weekenden skullet besvare 23 spørgsmål om alt fra hans forhold til den finansielle sektor i London til hans syn på den elektroniske møntenhed bitcoin. Det var klart fra starten, at den kommende britiske kommissær ville komme på en stor opgave, når han skulle forklare, hvordan han vil holde britiske interesser i Londons finanscentrum ude af sit virke som ny kommissær. Kritikere taler om at sætte ræven til at vogte får.
Hill stammer fra premierminister David Camerons Konservative parti, der står uden for Parlamentets storkoalition af kristendemokrater, socialister og liberale. Derfor kan han i princippet ofres, uden at det koster koalitionen noget. Mange advarer dog om, at en afvisning af Hill vil være en rød klud i hovedet på en britisk regering, der allerede nu har et ekstremt anstrengt forhold til Bruxelles og alt, hvad byen står for.

Alenka Bratusek
Den nys afgåede slovenske statsminister er udpeget til at blive næstformand i Kommissionen med ansvar for at skabe EU’s energiunion. Hun er den af kommissærkandidaterne, der har oplevet den største offentlige nedsmeltning under sin høring, da hun mandag eftermiddag viste sig ude af stand til at svare på en stor del af de 45 spørgsmål, som parlamentarikerne havde i vente til hende.
Den liberale politiker udnævnte som siddende statsminister sig selv til at være en af tre slovenske kandidater, som Juncker kunne vælge mellem, da han satte sit hold af kommissærer. Det har gjort hende voldsomt upopulær i sit hjemland. Ikke mindst i lyset af, at hun lige havde lidt et svidende valgnederlag og stod til at skulle overgive regeringsmagten, da beslutningen blev truffet. Dertil kommer, at hun har forsinket en rapport fra det slovenske anti-korruptionsudvalg, der skulle kaste lys over, om udnævnelsesprocessen var gået til, som den skulle. Det er sket ved hjælp af en meget enkel metode: Hun har ikke hentet rapporten på posthuset, selv om den allerede blev færdiggjort d. 9. september. Brevet blev i sidste uge leveret til hende personligt. Men rent lovmæssigt kan rapporten ikke offentliggøres, før den tidligere statsminister modtager rapporten og skriver sit svar til den, og det har hun op til to uger til. Repræsentanter for åbenhedsorganisationen Transparency International kalder forløbet ”en farce”.

Tibor Navracsics
Ungarns kandidat til posten som EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær med ansvar for borgerrettigheder og unge blev mandag aften af Parlamentets kulturudvalg godkendt som kommissær, men forkastet til det job, han var udset til. Det sker, efter de folkevalgte under hans høring i sidste uge viste sig stærkt kritiske over for den måde, han i den hjemlige kontekst har håndteret implementeringen af kontroversielle medielove, der har fået international kritik for at true pressefriheden. Den konservative politiker er kendt som landets uglesete statsminister Viktor Orbans højre hånd, hvilket på forhånd gør ham upopulær i EU-kredse. Det skinnede også klart igennem, da Tibor Navracsics mødte Parlamentets kulturudvalg i sidste uge, der brugte store mængder tid på at spørge ind til hans fortid i en regering, som har sat mediefriheden i hjemlandet under pres, og som ikke mindst har gjort livet svært for organisationer, der arbejder for åbenhed og demokrati. Parlamentet viste sig allerede i sidste uge utilfreds med hans indsats og sendte ham seks opfølgende spørgsmål, hvor han blandt andet bliver bedt om ”offentligt at fordømme” de ungarske medielove. Det er nu stadig et åbent spørgsmål, hvad hans rolle i den næste EU-Kommission vil blive. Spekulationerne går på, at han enten kan få beskåret sit hverv, så det ikke tæller borgerrettigheder, eller han kan få et helt andet job. Hans portefølje regnes dog allerede som den mindst tunge i hele Kommissionen. Der vil derfor være en del modvilje mod at flytte ham til en anden post, som i virkeligheden vil være en forfremmelse.

Pierre Moscovici
Vil den kommende franske kommissær for økonomi være i stand til at sætte tommelskruerne på sit lands regering, når de ikke lever op til EU’s krav til de offentlige budgetter? Det mener Parlamentets økonomiudvalg ikke, at den tidligere franske finansminister, Pierre Moscovici, kunne svare fyldestgørende på, da han torsdag morgen fik én af de hårdeste høringer af alle kommissærkandidaterne. De vil have en række garantier fra ham, før han kan få overladt ansvaret for at styre Unionens økonomiske politik. Derfor har han fået til opgave at svare skriftligt på 22 spørgsmål fra de folkevalgte senest tirsdag, hvorefter de tager hans fremtidige politiske skæbne op til genovervejelse.
Parlamentarikere fra den Grønne gruppe og socialdemokraterne (S&D) beskriver Moscovicis skæbne som et klart udtryk for den politiske fløjkrig, der er brudt ud i Parlamentet under høringerne. De fleste siger, at den rutinerede socialdemokrat svarede dygtigt for sig under høringerne og leverede en overbevisende præstation. Det var dog ikke nok for særligt kristendemokraterne i EPP, der er Parlamentets største politiske gruppe, der har brug for Moscovicis skalp for at kunne redde deres egne kandidater i farezonen.

Vera Jourova
Den tjekkiske kommissærkandidat er ikke så meget havnet i skærsilden for sin præstation, men fordi hun har fået et nærmest overmenneskeligt stort sagsområde, som parlamentarikerne ikke er sikre på, at hun kan magte. Derfor har kommissærkandidaten med ansvar for EU’s retspolitik samt forbrugerspørgsmål og ligestilling fået 32 ekstra spørgsmål om alt fra kollektive søgsmål over databeskyttelse og homoseksuelles rettigheder til velfærdsturisme. I sit 20 sider lange svarbrev forsøger hun at give de folkevalgte de svar, de udbeder sig. Nu skal de fire udvalg, der sidder på hendes områder, beslutte sig til, om det er nok, eller om der er blevet slået for stort et brød op for den liberale politiker.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Vistisen

Medlem af Europa-Parlamnetet (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Rina Ronja Kari

Marketings- og kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)

0:000:00