Mindsteløn og klimaplan: Det vil Ursula von der Leyen kæmpe for som kommissionsformand

DOKUMENTATION: Inden for de første 100 dage skal der være en ny klimaplan på bordet, og EU skal være klar til at gå enegang på beskatning af tech-giganter. Altinget dykker ned i den kommende kommissionsformands politiske program. 

Tyske Ursula von der Leyen blev tirsdag blåstemplet af Europa-Parlamentet som den nye formand for EU-Kommissionen.

Til november kan hun dermed officielt overtage sædet fra Jean-Claude Juncker og begynde arbejdet. Men hvad vil hun kæmpe for?

Ursula von der Leyen har i forbindelse med sit valg præsenteret sine politiske mærkesager. Altinget giver dig en oversigt over de mest væsentlige.

Ny klimaplan 
Inden for sine første 100 dage som kommissionsformand vil Ursula von der Leyen præsentere en ny klimaplan, som skal indeholde den første europæiske klimalov. 

Som en del af en ny klimaplan vil hun indføre en ny klimaskat på importerede varer, som skal være med til at forhindre, at udledningen af drivhusgasser bare stiger i andre verdensdele, samtidig med at den falder i EU.

Derudover vil hun have, at EU bliver mere ambitiøs på 2030-klimamålene. Ifølge programmet skal CO2-reduktionen være på 50 procent i 2030, men der skal være en vilje til at komme op på 55 procent eller længere.  

Samtidig vil hun foreslå en ny plan for cirkulær økonomi, som skal fokusere på tekstiler og byggeri.

Ligestilling og minimumslønninger 
Inden for sine første 100 dage som kommissionsformand vil von der Leyen komme med et lovforslag, som skal sikre minimumslønninger. 

Samtidig vil hun inden for de første 100 dage finde måder at introducere bindene tiltag, som skal gøre lønninger mere gennemsigtige for at skabe mere ligestilling i EU.  

Ligestilling er et grundelement for von der Leyen, der også vil indføre antidiskriminationslovgivning, have begge køn repræsenteret i virksomhedsbestyrelser og sikre lige mange kommissærer af hvert køn.  

Fair skat 
Beskatning af store tech-virksomheder skal være en prioritet for den nye kommission. Hvis der ikke er en OECD-løsning på en fair digital beskatning af tech-virksomheder i 2020, skal EU gå enegang og selv lave en model.  

Samtidig skal den nye EU-Kommission fortsætte kampen mod skattesvindel.  

Ny migrationspagt 
Ursula von der Leyen understreger i sit program, at Europa har brug for stærke ydre grænser og en ny start, når det gælder migration.

I den forbindelse foreslår hun, at de 10.000 Frontex-grænsevagter, der er lovet, skal være på plads i 2024 i stedet for 2027, ligesom hun vil tage initiativ til en ny migrations- og asylpagt.

Von der Leyen foreslår desuden en reform af Schengen-samarbejdet, der skal være “fuldt funktionelt”.  

Et mere demokratisk EU 
Ursula von der Leyen vil gøre Europa “stærkere”. 

Det indebærer både, at EU spiller en mere aktiv rolle i samarbejde med naboer og partnere, men også flere “modige skridt” i retning af en “europæisk forsvarsunion”, som hun skriver det.  

Derudover ønsker hun at styrke demokratiet i EU.  

Europæerne skal selv høres i højere grad, og von der Leyen vil give dem muligheden for at blive det ved en stor konference, der skal starte i 2020 og løbe to år frem.  

Desuden skal samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet styrkes, sådan at et flertal i Parlamentet får mulighed for at fremsætte lovforslag.  

Læs hele Ursula von der Leyens politiske program her.  

,

Forrige artikel Dagens overblik: Miljøminister ændrer svar om skadeligt pesticid efter kritik fra støttepartier Dagens overblik: Miljøminister ændrer svar om skadeligt pesticid efter kritik fra støttepartier Næste artikel Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor
De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

LIGESTILLING: De traditionelle kønsroller dominerer stadig i Folketingets udvalg, hvor kvinder oftere beskæftiger sig med børn, ligestilling og sundhed, mens mændene tager sig af økonomi og udenrigspolitik. "Pilskævt og stereotypt," mener direktør i Kvinfo.