Minister afviser ikke yderligere besparelser på danske ulandsindsatser

Torsdag svang udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sparekniven over det danske ulandsbudget. To milliarder kroner blev fundet til de ukrainske flygtninge i Danmark, og ministeren vil ikke udelukke, at der kan blive tale om flere besparelser.

Udviklingsministeren har dog ingen konkrete planer for, hvilke indsatser der står for skud, hvis der bliver tale om yderligere besparelser.  
 
Udviklingsministeren har dog ingen konkrete planer for, hvilke indsatser der står for skud, hvis der bliver tale om yderligere besparelser.    Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

Selvom udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), netop er blevet færdig med at finde besparelser i de danske ulandsprojekter for to milliarder kroner, er det ikke sikkert, det bliver de sidste nedskæringer i bistanden.  

“Jeg kan ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt,” sagde ministeren, da han torsdag talte med Altinget. 

Besparelserne på to milliarder kroner er lavet på baggrund af et estimat om, at der kommer 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark.  

“Hvis skønnet ikke holder, kan jeg ikke udelukke, at der kan komme yderligere økonomiske konsekvenser – ikke bare for udviklingsbistanden. Det her er den største flygtningekrise i Europa i min levetid. Vi kan ikke se, hvor det ender,” sagde han.  

Og allerede på et pressemøde fredag kunne udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), fortælle at regeringen nu forbereder sig på, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark.  

Nærområderne er vigtige, når der opstår flygtninge- og fordrivelseskriser. Og Danmark er nu et nærområde.

Flemming Møller Mortensen
Udviklingsminister (S)

Det er ikke klart, hvorvidt det stadig er regeringens plan, at udviklingsbistanden skal betale 90 procent af udgifterne til de ukrainske flygtninge. Men Mattias Tesfaye sagde ifølge Jyllands-Posten på pressemødet, at regeringen fortsat mener, at man kan bruge udviklingsbistanden i denne situation – men at regeringen også har et ønske om, at der “fortsat kan føres en udviklingspolitik”.  

Følger udviklingen tæt 

Udviklingsministeren har ingen konkrete planer for, hvilke indsatser der står for skud, hvis der bliver tale om yderligere besparelser.  

“Lige nu har jeg været optaget på at gennemføre den nødvendige omprioritering for godt to milliarder kroner i særlovens ramme. Men vi følger udviklingen ekstremt tæt,” sagde han torsdag til Altinget.  

Læs også

Sahel og migrationsfond 

I denne omgang har besparelserne især ramt Sahel og regeringens omdiskuterede nærområde- og migrationsfond. 

Begge dele har ellers stået centralt i regeringens udviklingspolitiske prioriteringer.   

Men ifølge Flemming Møller Mortensen, er der gode og naturlige forklaringer på, det netop er der, en stor del af pengene skal findes. Og da sparekniven skulle svinges, gjorde han det med flere ting for øje:  

“Jeg har forsøgt på alle måder at tage de størst mulige hensyn i forhold til den udviklingspolitiske strategi, men også have øje for igangværende projekter, vores partnere, og Danmarks internationale forpligtelser,” sagde han.  

Stadig penge til modtagecenter 

Næsten en halv milliard kommer fra nærområde- og migrationsfonden. Det svarer til 85 procent af fondens samlede midler.  

Flemming Møller Mortensen forklarede, at den netop er afsat til indsatser, der har med nærområder og migration at gøre. Han mener derfor, det er “nærliggende” at tage netop de penge.  

“Vi er meget tydelige i strategien. Nærområderne er vigtige, når der opstår flygtninge- og fordrivelseskriser. Og Danmark er nu et nærområde.” 

Pengene i migrationsfonden skulle blandt andet bruges til “fremme af et retfærdigt og humant asylsystem” og herunder være med til at finansiere regeringens ambition om et modtagecenter i et tredjeland. Ministeren fastholdt dog, at regeringens ambitioner om et modtagecenter i et tredjeland ikke har ændret sig.  

Men kan det forsinke ambitionen, når man tager penge på den her måde? 

“Nej, for der er stadig penge, hvis det skulle kunne lykkedes for min kollega Mattias Tesfaye at få en aftale på plads.” 

Det er partilederne bag det nationale kompromis, der skal finde ud af, hvordan de penge skal udmøntes.

Flemming Møller Mortensen
Udviklingsminister (S)

Sahel er stadig afgørende, men...  

Socialdemokratiet har flere gange understreget, at de ønsker at have et særlig stort fokus på Afrika – blandt andet for at undgå fremtidige flygtningestrømme mod Europa.

Alligevel er det Sahel-området, der samlet set også står for en stor dal af besparelserne – godt 400 millioner kroner.  

Ifølge Flemming Møller Mortensen betyder sikkerhedssituationen i blandt andet Mali og Burkina Faso, at de aktiviteter, Danmark ønsker at gennemføre, alligevel ikke kan lade sig gøre i lige så stort omfang.   

“Udviklingen i Mali og Burkina Faso er blandt andet præget af militærovertagelser, og derfor var der en mulighed for at tage pengene der,” sagde han.  

I Mali var der militærkup i maj 2021. I Burkina Faso skete der et militærkup i starten af året. Situationen i de to lande fik allerede konsekvenser i januar, hvor udviklingsministeren i et interview i Jyllands-Posten meddelte, at der ville komme ændringer i landeprogrammerne, og at Danmark stoppede støtten til statsapparatet i Burkina Faso, ligesom man allerede havde gjort det med Mali i 2020.  

I juni 2021 i forbindelse med et besøg i Burkina Faso sagde du, at du var "bestyrket i, at regeringens fokus og prioritering" af Afrika og især Sahel "er fuldstændig rigtig". Har det ændret sig? 

“Nej. Ikke i holdningen om, at Sahel er et afgørende område at engagere sig i. Det er vi også enige om i EU-kredsen af udviklingsministre. Men det, der har ændret sig, er, at sikkerhedssituationen i Burkina Faso såvel som Mali har forandret sig væsentligt de sidste par måneder. Derfor har vi lavet en detaljeret vurdering af tingene, og vi skal gentænke vores landeprogrammer.” 

“Det her skal på ingen måde ses som et tegn på, at de skal have ringere prioritet. Men det er et spørgsmål om, hvad der er muligt i øjeblikket.”

Hvad med Afrika?  

Han forklarede, at der i mange tilfælde også er tale om udskydelser og ikke en permanent nedjustering af indsatserne.  

“Vi håber, det bliver muligt at genoptage projekterne senere.”   

Hvad betyder besparelserne for regeringens ambition om at hjælpe mere og bedre i nærområderne i Afrika, når det også er her, besparelserne skal findes? 

“Vi har forsøgt at tage det størst mulige hensyn til igangværende aktiviteter, og Afrika er et stort fokus, og det er en klar ambition at styrke samarbejdet med Afrika de kommende år. Det er klart, pengene kun kan bruges en gang, men vi har stadig et stort fokus på Afrika.”  

Men når man skærer, som I gør, må det fokus vel være mindre end før? 

“Som jeg sagde: Pengene kan kun bruges en gang. Med den øgede støtte til det ukrainske folk og flygtningene her, betyder det, at andre får mindre end planlagt. Men vi forsøger at tage hensyn og lave nogle udskydelser og dermed kan genoptage de ting på sigt. Men hvis man ser på Afrika, så sker de tydeligste justeringer i Mali og Burkina Faso, og der har jeg forklaret, at de har en særlig sikkerhedsmæssig udfordring.” 

Tilbage i juni sidste år præsenterede du sammen med et flertal af folketingets partier en ny udviklingspolitisk strategi. Holder den stadig i den nuværende situation? 

“Ja, det gør den. Det har også været et af mine klare sigtepunkter, at tage hensyn til det der ligger i strategien. Den er vores fælles politiske retning for udviklingspolitikken. Så dens pejlepunkter, prioriteringer og retningslinjer flugter. Det er også derfor, der ikke er en modsætning i vores nærområdeindsats.” 

Men selvom du siger, at der ikke er nogen modsætninger i nærområdeindsatsten kunne man jo også tilføre flere midler i stedet for at skære?  

“Ja, men jeg bliver også nødt til at sige, hvad der har været fast praksis under skiftende regeringer. Det har været at anvende midler fra bistanden til at hjælpe flygtninge på dansk jord.” 

Men under SR-regeringen i 2015, fandt man ekstra midler til ulandsbistanden, fordi Danmark oplevede en stor stigning i udgifterne til flygtninge.  

“Ja, det er fuldstændig rigtigt. Men der var nogle helt anderledes betingelser. Nu skal vi finde penge på et tidspunkt, hvor vi er et kvartal inde i 2022. I situationen i 2015 var man i gang med finanslovsforhandlingerne. Der lavede man et ekstra spor i forhandlingen, hvor man lavede den her helt særskilte drøftelse. Det har vi ikke haft mulighed for nu.”  

Også selvom der ligger to milliarder kroner i det nationale kompromis? 

“Det er partilederne bag det nationale kompromis, der skal finde ud af, hvordan de penge skal udmøntes. Jeg gør det, som særloven sætter rammen for. Min opgave har været at lave den her omprioritering på den mest hensynsfulde måde.”  

Hvad mener regeringen, de to milliarder kroner i det nationale kompromis skal bruges på? 

“Det ligger ovre hos Finansministeren. Det er ikke mit område.”  

Er der opbakning til den her spareplan blandt partierne bag den udviklingspolitiske strategi?

“Vi har gennemgået det meget detaljeret. Men Det er ikke noget, der skal ind i en forhandling. Når det gælder udviklingsbistanden, er det regeringen, der udmønter den, og det står som det første i den udviklingspolitiske strategi.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

0:000:00