Minister vil diskutere kommuners mulighed at tage betaling for ekstra service i ældreplejen

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) vil tage hul på diskussion om kommunale tilkøbsydelser på ældreområdet under forhandlingerne om en ny ældrelov. Spørgsmålet om brugerbetaling for ekstra ydelser deler støttepartierne, og ekspert advarer om risikabel glidebane.

Placeholder image
Politikerne bør være opmærksomme på, at kommunale tilkøbsydelser kan resultere i et nybrud i velfærdsstaten, som vi kender den, mener professor. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Som en del af forhandlingerne om en ny ældrelov vil regeringen tage hul på diskussionen om, hvorvidt kommunerne skal kunne tilbyde ekstra ydelser i ældreplejen mod betaling.  

Det skriver social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et nyt folketingssvar.  

“Regeringen har sat et arbejde i gang med en ny ældrelov, der blandt andet har fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse samt få regler. I den forbindelse ses der på en lang række forhold i ældreplejen, blandt andet også tilkøbsydelser,” skriver hun. 

I modsætning til private leverandører har Kommunerne i dag ikke mulighed for at lade plejekrævende ældre betale sig til ekstra service som eksempelvis yderligere rengøring, flere bad om ugen eller hjælp til snerydning.

Og i årevis har spørgsmålet om kommunale tilkøbsydelser været et ømtåleligt emne.
Socialdemokratiet har traditionelt stillet sig skeptisk over for, at kommunernes begrænsning giver konkurrencemæssig fordel til private leverandører.  

SF og EL er skeptiske  

Omvendt er både Enhedslisten og SF betænkelige ved at åbne op for kommunale tilkøbsydelser. Partierne frygter, at det på sigt vil sætte den universelle kernevelfærd under pres.  

“SF er bekymret for tilkøbsydelser, fordi vi ser en risiko for, at mere og mere brugerbetaling sniger sig ind ad bagdøren, og der er allerede meget brugerbetaling i ældreplejen i dag,” siger ældreordfører Kisten Normann Andersen.  

Hun understreger dog også, at der “ikke er plads til hellige køer, når vi taler ældrepleje”.  

“Vi skal være klar til at se på alle strukturelle forhold i ældreplejen, fordi vi bliver flere og flere ældre. Vi har slet ikke de ungdomsovergange, der skal til for at dække behovet for personale,” siger Kisten Normann Andersen.  

“Men når nåleøjet er blevet meget lille for overhovedet at blive visiteret til hjælp, så betyder det også, at de borgere, der i dag får ældrepleje, er ekstremt sårbare og svækkede. Derfor er jeg bekymret for, at de alligevel ender med at skulle betale sig til nødvendige ydelser,” tilføjer hun.  

Enhedslistens ældreordfører, Jakob Sølvhøj, har samme bekymring.  

“Vi er imod kommunale tilkøbsydelser, fordi vi grundlæggende mener, at kommunerne skal imødekomme de behov, borgeren har uden egenbetaling. Åbner vi først op for et nyt system, så frygter vi, at grænserne kan skride, så der skal betales for flere ydelser, som er gratis i dag,” siger han.  

Radikale: Behov for at styrke det frie valg 

Radikale mener derimod, at det skal være muligt for kommunerne at tilbyde ekstra service gennem brugerbetaling, fortæller ældreordfører Christina Thorholm. Hun lægger vægt på, at det vil styrke det individuelle valg.  

“Det vil markere et brud på den gængse opfattelse af det universelle velfærdssystem, vi har i Danmark.

Bent Greve, professor, Institut for Samfundsvidenskab, RUC

“Det er synd og skam, at ældre i den kommunale pleje ikke har mulighed for at købe til. Kommunale tilkøbsydelser vil give mulighed for at styrke det individuelle valg, præcis på samme måde, som man har mulighed for at vælge frit i livets tidligere faser,” siger Christina Thorholm.  

Skal staten så afgøre, hvilke ydelser kommunerne kan tilbyde som et tilkøb?  

"Det har jeg ikke svaret på lige nu og her. Det er et dilemma, og det bliver svært at lovgive om, fordi mennesker har så forskellige ønsker for deres liv. Men det er helt afgørende, at grundpakken er i orden, så vi ingen ældre svigter." 

Men vil du principielt have tillid til, at hver kommune vil kunne definere grænsen for tilkøbsydelser uden at gå på kompromis med det, du kalder grundpakken?  

"Jeg er overbevist om, at kommunerne som udgangspunkt vil sørge for, at der er den service, der skal bør være for borgerne. Men økonomien kan blive presset, og nogle kommuner vil muligvis gå på kompromis. Det er der en risiko for, men det må ikke ske, og der er et dilemma." 

"Det vil fortsat være vigtigt at forholde sig til den bund, som velfærdssamfundet skal kunne yde som minimum." 

Ekspert: Vil markere et nybrud
Politikerne bør være opmærksomme på, at kommunale tilkøbsydelser kan resultere i et nybrud i velfærdsstaten, som vi kender den.  

Sådan lyder det fra Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved RUC og har forsket indgående i velfærdspolitik.  

“Det vil markere et brud på den gængse opfattelse af det universelle velfærdssystem, vi har i Danmark. Folk på den almindelige folkepensions grundbeløb og pensionstillæg vil typisk ikke have råd til tilkøbsydelser, så man åbner for, at der bliver større forskel i de ydelser, som de ældre rent faktisk vil få,” siger han.

Han understreger, at det helt centrale spørgsmål vil være, hvor grænsen skal sættes mellem de kommunale minimumsydelser og de ydelser, der kan tilkøbes. 

“Konkret vil det fra politisk side kræve klare styringsovervejelser om, hvorvidt det skal kunne ende med at betyde, at nogle borgere skal betale for ydelser, som de i dag ikke skal betale for,” siger Bent Greve.  

Risiko for øget ulighed

Et af hovedmålene med regeringens ældrelov er at løsrive ældreplejen fra statslig regelstyring. Mener du, det vil være et skråplan at give kommunerne mulighed for selv at definere grænsen for eventuelle tilkøbsydelser?  

“Ja, for det åbner i virkeligheden for at omdanne nogle ydelser, der i dag er gratis inden for de servicestandarder, den enkelte kommune fastlægger, til nogle ydelser der skal betales for.” 

“Risikoen vil være, at stadigt flere ikke vil kunne få adgang til basale ydelser på ældreområdet, men i stedet skal til at betale for dem, hvis ikke der for samtlige kommuner er de samme klare definitioner for, hvor grænsen kan sættes.”  

Altinget har spurgt Astrid Krag om en uddybende kommentar til regeringens syn på kommunale tilkøbsydelser.  

I en skriftlig kommentar refererer hun til sit oprindelige folketingssvar og tilføjer, at regeringen vil have blik for “dilemmaer og problemstillinger” i forbindelse med arbejdet med den nye ældrelov.  

Altinget har også forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets ældreordfører samt KL. Det har ikke været muligt. 

Omtalte personer

Astrid Krag

Social- og ældreminister, MF (S)
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Bent Greve

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1977), ph.d. i offentlig administration (Roskilde Uni. 1992), dr.scient.adm. (Roskilde Uni. 2002)

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)
Se alle personer

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser