Minister vil diskutere kommuners mulighed at tage betaling for ekstra service i ældreplejen

Radikale: Behov for at styrke det frie valg 

Radikale mener derimod, at det skal være muligt for kommunerne at tilbyde ekstra service gennem brugerbetaling, fortæller ældreordfører Christina Thorholm. Hun lægger vægt på, at det vil styrke det individuelle valg.  

“Det vil markere et brud på den gængse opfattelse af det universelle velfærdssystem, vi har i Danmark.

Bent Greve
Professor, Institut for Samfundsvidenskab, RUC

“Det er synd og skam, at ældre i den kommunale pleje ikke har mulighed for at købe til. Kommunale tilkøbsydelser vil give mulighed for at styrke det individuelle valg, præcis på samme måde, som man har mulighed for at vælge frit i livets tidligere faser,” siger Christina Thorholm.  

Skal staten så afgøre, hvilke ydelser kommunerne kan tilbyde som et tilkøb?  

"Det har jeg ikke svaret på lige nu og her. Det er et dilemma, og det bliver svært at lovgive om, fordi mennesker har så forskellige ønsker for deres liv. Men det er helt afgørende, at grundpakken er i orden, så vi ingen ældre svigter." 

Men vil du principielt have tillid til, at hver kommune vil kunne definere grænsen for tilkøbsydelser uden at gå på kompromis med det, du kalder grundpakken?  

"Jeg er overbevist om, at kommunerne som udgangspunkt vil sørge for, at der er den service, der skal bør være for borgerne. Men økonomien kan blive presset, og nogle kommuner vil muligvis gå på kompromis. Det er der en risiko for, men det må ikke ske, og der er et dilemma." 

"Det vil fortsat være vigtigt at forholde sig til den bund, som velfærdssamfundet skal kunne yde som minimum." 

Ekspert: Vil markere et nybrud
Politikerne bør være opmærksomme på, at kommunale tilkøbsydelser kan resultere i et nybrud i velfærdsstaten, som vi kender den.  

Sådan lyder det fra Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved RUC og har forsket indgående i velfærdspolitik.  

“Det vil markere et brud på den gængse opfattelse af det universelle velfærdssystem, vi har i Danmark. Folk på den almindelige folkepensions grundbeløb og pensionstillæg vil typisk ikke have råd til tilkøbsydelser, så man åbner for, at der bliver større forskel i de ydelser, som de ældre rent faktisk vil få,” siger han.

Han understreger, at det helt centrale spørgsmål vil være, hvor grænsen skal sættes mellem de kommunale minimumsydelser og de ydelser, der kan tilkøbes. 

“Konkret vil det fra politisk side kræve klare styringsovervejelser om, hvorvidt det skal kunne ende med at betyde, at nogle borgere skal betale for ydelser, som de i dag ikke skal betale for,” siger Bent Greve.  

Risiko for øget ulighed

Et af hovedmålene med regeringens ældrelov er at løsrive ældreplejen fra statslig regelstyring. Mener du, det vil være et skråplan at give kommunerne mulighed for selv at definere grænsen for eventuelle tilkøbsydelser?  

“Ja, for det åbner i virkeligheden for at omdanne nogle ydelser, der i dag er gratis inden for de servicestandarder, den enkelte kommune fastlægger, til nogle ydelser der skal betales for.” 

“Risikoen vil være, at stadigt flere ikke vil kunne få adgang til basale ydelser på ældreområdet, men i stedet skal til at betale for dem, hvis ikke der for samtlige kommuner er de samme klare definitioner for, hvor grænsen kan sættes.”  

Altinget har spurgt Astrid Krag om en uddybende kommentar til regeringens syn på kommunale tilkøbsydelser.  

I en skriftlig kommentar refererer hun til sit oprindelige folketingssvar og tilføjer, at regeringen vil have blik for “dilemmaer og problemstillinger” i forbindelse med arbejdet med den nye ældrelov.  

Altinget har også forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets ældreordfører samt KL. Det har ikke været muligt.