Minister vil kunne give ulovlige vælgererklæringer det røde kort

SNYD: Valgnævnet skal give partier, der bryder reglerne med indsamling af vælgererklæringer, gult eller rødt kort. Det foreslår Astrid Krag (S) i nyt lovforslag.

Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen slap afsted med at omgå reglerne, da de blev opstillingsberettigede. Men fremover skal snyd straffes med rødt kort. 
Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen slap afsted med at omgå reglerne, da de blev opstillingsberettigede. Men fremover skal snyd straffes med rødt kort. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Sahlholdt

Valgnævnet skal fremover kunne give partiers indsamling af vælgererklæringer enten det gule eller røde kort. 

Det mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der har sendt et nyt lovforslag i høring. 

Forslaget kommer på baggrund af det seneste folketingsvalg, hvor partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen omgik reglerne ved at se bort fra, at man skal give folk syv dages betænkningstid, når de har underskrevet en vælgererklæring. 

Men det skal i fremtiden have konsekvenser: 

"Det er ikke rimeligt i et demokrati som det danske. Derfor tager jeg nu initiativ til, at vi i Folketinget hurtigst muligt kan få vedtaget et lovforslag, der sikrer, at ulovlig indsamlingspraksis kan stoppes, forhåbentlig allerede fra august,” skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse.

Gult eller rødt kort
Ifølge lovforslaget skal social- og indenrigsministeren kunne anmode det uafhængige organ Valgnævnet om at standse et partis indsamling af vælgererklæringer.

Det skal ske ved det kortsystem, som ellers normalt er forbundet med især fodbold. Nemlig ved uddeling af gule eller røde kort. 

Valgnævnet skal kunne beslutte, at et partis indsamling skal kunne få et rødt kort og stoppes permanent, hvis partiet "groft eller gentagne gange" har brudt reglerne.

Valgnævnet skal også kunne give et gult kort til en indsamling. Dermed stoppes den midlertidigt. Det kan ske, hvis der er "begrundet mistanke om, at et parti bryder reglerne". Formålet er at undersøge, om der er grundlag for at stoppe indsamlingen.

Lovforslaget er et supplement til forligsaftalen fra marts og ventes fremsat i Folketinget i løbet af august.

Læs også

Dokumentation

Indsamling af vælgererklæringer
Partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skal for tiden indsamle 20.182 vælgererklæringer. Til europaparlamentsvalg skal et parti indsamle 70.635 vælgererklæringer.

Den 22. marts 2019 indgik alle Folketingets daværende partier en forligsaftale om at udvikle en ny portal til indsamling af vælgererklæringer.

Indtil den er på plads, skal vælgererklæringerne indsamles i det digitale system vælgererklæring.dk, der er en hjemmeside for partier og vælgere. 

Valgnævnet
Valgnævnet er et uafhængigt organ. Nævnet træffer afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg.

Nævnet behandler også ansøgninger om godkendelse af partinavne på nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller europaparlamentsvalg.

Valgnævnet er uafhængigt af den politiske proces. Nævnet kan ikke modtage instruktion fra regeringen eller Folketinget.

Valgnævnet ledes for tiden af højesteretsdommer Jens Peter Christensen

Valgnævnets afgørelser er endelige. De kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Valgnævnet er dog omfattet af ombudsmandens kompetence.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00