I 2017 ramte en tsunami Vestgrønland. Den jævnede to bygder med jorden, og fire personer blev meldt savnet.
Tre personer fra den danske Beredskabsstyrelse blev sat på opgaven med at finde dem og udførte i den forbindelse 'yderst risikable og svære dyk'.
De hyldes nu for deres heltemod med Forsvarministerens Medalje, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) i dag overrakte.
Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Også to ansatte fra Forsvaret modtog medaljen. De havde begge – med Forsvarsministeriets egne ord – 'afgørende betydning' for efterforskningen og opklaringsarbejdet i forbindelse med Kim Wall-sagen også i 2017.
"Alle er de markante ambassadører for Forsvaret. De er klar, når det uforudsete sker, og løser svære opgaver, der kræver faglighed og mod," siger forsvarsministeren.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































