Minkkommission: Tre opsigtsvækkende pointer fra lørdagens maraton-afhøring

En afdelingschef fra det daværende Miljø- og Fødevareministeriet sad i afhøringsstolen i otte timer, og i den tid fortalte han flere opsigtsvækkende ting. Hør om de tre iøjnefaldende pointer i denne udsendelse fra afhøringen af den mand, der bliver kaldt et kronvidne.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Normalt er det torsdag og fredag, at der er afhøringer i mink-kommissionen.

Men afhøringen af Tejs Binderup, afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, var blevet genoptaget om lørdagen, fordi der var afsat alt for lidt tid til den første afhøring af ham.

Hele otte timer sad Binderup i stolen og svarede på spørgsmål fra den hær af advokater, der er til stede i Minkkomissionen.

Der blev især spidset ører, da Binderup forklarede om, hvorvidt flere folk i departementerne vidste noget om den manglende hjemmel, og at en central passage var fjernet fra materialet til K-udvalgsmødet.

Derudover var Binderup uenig i hvordan flere centrale pointer blev fremstillet i den redegørelse, der tidligere er lavet over mink-forløbet.

De tre ting kan du høre om i dagens udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, giver overblikket over udviklingen i Minkkommissionen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00