Trapholt: Kunstmuseer kan forebygge depression og stress

DEBAT: Sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress og depression anslås i dag at koste samfundet 27 milliarder om året. Det tal kan nedbringes massivt ved at investere flere penge i kunst og kultur, skriver museumsdirektør på Trapholt Karen Grøn.  

Af Karen Grøn
Museumsdirektør på Trapholt

Kunstmuseet er et af svarene på nogle af samtidens største udfordringer: depression og stress.

Men det vil kræve politisk vilje til at investere i museerne i stedet for at skære i bevillingerne.

Til gengæld vil museerne for en overskuelig investering kunne spare samfundet for millioner, som i dag bruges på behandling af stress og depression samt tabt arbejdsfortjeneste forårsaget heraf.

WHO forudser, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress og depression anslås allerede i dag at koste samfundet 27 milliarder om året, og der er derfor ikke alene store menneskelige, men også økonomiske gevinster at hente, hvis vi kan blive bedre til at forebygge og behandle stress og depression.

Kunstmuseet kan hjælpe med begge dele.  

Kultur har en præventiv effekt
Forskning viser, at kunst og kultur kan have positiv effekt på helbredet, og i Sverige og England har sygemeldte borgere derfor i flere år kunnet få "kultur på recept”, som en del af deres behandling.

De positive erfaringer fra Sverige og England fik i 2015 SR-regeringen til at afsætte otte millioner kroner årligt på finansloven til ”kultur på recept”, og i 2016 igangsatte Sundhedsstyrelsen en forsøgsordning i fire kommuner.

Kolding Kommune er ikke med i forsøgsordningen, men har på eget initiativ etableret et samarbejde mellem jobcenteret, Trapholt, biblioteket, musikskolen og en følgeforsker fra Aarhus Universitet.

I efteråret 2018 igangsatte vi projektet "Kultur i arbejde", hvor 120 personer, der er sygemeldt med stress, i de kommende to år kan deltage.

Trapholts bidrag til "Kultur i arbejde" er projektet "Nærværende kunstoplevelse", som har afsæt i museets samling, forskning samt pilotprojekter i henholdsvis 2013-14 og 2017.

"Nærværende kunstoplevelse" har til formål at hjælpe borgere til at bruge kunst til at skabe fokus, selvfølelse og dialog med sig selv og andre og dermed øget velvære og trivsel.

Øvelserne i forløbet består blandt andet i at ”se langsomt”, kuratere, blind- og iagttagelsestegne.  

Her lærer deltagerne at være opmærksomme på, hvad de oplever, hvordan de oplever samt at fokusere og fastholde deres opmærksomhed. Tegneøvelser forbinder konkret oplevelserne med kroppen.

Gennem forløbets fem mødegange opbygges et fællesskab. Målet er at hjælpe deltagerne med at etablere en personlig praksis, hvor de kan bruge kunstmuseers samlinger og arkitektur som et åndehul, hvor de kan arbejde med evnen til at mærke sig selv, sanse, reflektere, skabe mening, danne netværk og kommunikere.

De foreløbige resultater er så lovende, at vi er allerede nu i gang med at omsætte erfaringerne til forløb i folkeskolen i samarbejde med folkeskoler i Kolding Kommune.

Investér pengene i kultur
Hvis vi ruller erfaringerne fra "Nærværende kunstoplevelse" ud i større skala, kan kunstmuseer ikke alene være med til at løse problemerne, men også bidrage til, at problemerne aldrig opstår og bliver til dyre samfundsøkonomiske belastninger.

Men det kræver investering, da denne slags initiativer ikke er så enkle at kommunikere og sælge som de spektakulære særudstillinger, som de fleste forbinder kunstmuseerne med.

Det ville være interessant med en stor fyrtårnssatsning, hvor man over en årrække fik omsat erfaringerne til en satsning, der kunne nå det store publikum – og ikke kun de sygemeldte.

Mange kommuner har allerede indset, at kulturen kan mere end underholde.

Kultur er en billig vej til bedre sundhed
I en undersøgelse foretaget af KL i 2017 svarer 90 procent af kommunerne således, at de i dag bruger kulturen som løftestang til at løse andre velfærdsopgaver som sundhed, uddannelse og integration.

Det er en af forklaringerne på, at kommunerne siden strukturreformen i 2007 har øget deres museumsstøtte markant.

Selvom SR-regeringen på Alternativets initiativ fik cirka otte millioner kroner på finansloven til ”kultur på recept”, så efterlyser jeg et større statsligt engagement og en vilje til at øremærke flere midler til området.

Sammenlignet med hvad samfundet i øvrigt bruger på forebyggelse og behandling af stress og depression, så vil en satsning på museer som forebyggende livskvalitetscentre for relativt få midler kunne gøre en væsentlig samfundsøkonomisk forskel.

Forrige artikel Iben Thranholm: Staten promoverer tilbagevenden til hedenskab Iben Thranholm: Staten promoverer tilbagevenden til hedenskab Næste artikel Læge: Selvfølgelig er enhver Mohammed ikke velkommen i Danmark Læge: Selvfølgelig er enhver Mohammed ikke velkommen i Danmark
”Vi siger ikke, det er sandt”

”Vi siger ikke, det er sandt”

MEDIER: Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter.