Kommentar af 
Jane Mylenberg

Museumsdirektør: Næste kulturminister bør tage hånd om den dårlige ledelse

Der har på det seneste været flere sager om dårlig ledelse, men det er for let for kulturinstitutionerne at sidde dem overhørig. Her er derfor fem råd til en kommende kulturminister, skriver Jane Sandberg.

Tillad mig at give kulturministeren fem gode råd til, hvad en tiltrængt opdatering af anbefalingerne om god ledelse bør indeholde, skriver Jane Sandberg.
Tillad mig at give kulturministeren fem gode råd til, hvad en tiltrængt opdatering af anbefalingerne om god ledelse bør indeholde, skriver Jane Sandberg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sager om dårlig ledelse af kulturinstitutioner har fyldt i medierne det seneste år.

Skeletterne er raslet ud af skabene på Arken, Aros, fotoskolen Fata Morgana, Filmskolen, Nationalmuseets afdeling for forskning, samling og bevaring*, Kunstakademiet, Danmarks Radios pigekor for nu blot at nævne nogle af det steder, hvor det har knirket i hængslerne.

Det er vel egentlig helt fair, at man som borger, hvis skattekroner er med til at finansiere kulturlivet, stiller sig undrende overfor de mange sager, og et rimeligt spørgsmål at stille er, om vi er særligt dårlige til ledelse i kulturverdenen.

Som med så meget andet, er svaret selvfølgelig mere komplekst end blot ja eller nej. Det afhænger nemlig i høj grad af de personer, som er betroet ledelsesansvaret.

Men det hænger altså også sammen med de systemer, som kulturens institutioner er en del af. Og noget i de systemer trænger til en opdatering.

At sagerne om dårlig ledelse i kulturen kommer til offentlighedens kendskab, er både rigtigt og vigtigt. Og til trods for, at vi der arbejder i branchen nogle gange kunne ønske, at den slags sager fløj under mediernes radar, så skal vi selvfølgelig kunne tåle at vores institutioner underlægges mediernes granskning.

Når vores branche opfattes som særligt interessant, skyldes det, at vi agerer i en verden i offentlighedens spotlight, befolket af mennesker, hvis navne er kendt af mange og som tit også lever i nødvendig symbiose med selvsamme presse.

Rapporten indeholdt en lang række meget fornuftige anbefalinger, som – hvis de blev fulgt – ville medvirke til en professionalisering af ledelsesarbejdet i kulturbranchen.

Jane Sandberg
Museumsdirektør, Enigma

Ofte modtager vi offentlige midler, og derfor er interesse og transparens både forventeligt og nødvendigt.

At der er så relativt mange sager om dårlig ledelse i kulturverdenen, udgør desværre et stort problem for hele branchen. Også for de institutioner, hvor der ikke er en finger at sætte.

For dårlig omtale smitter af på os alle. Og dårlige sager betyder selvfølgelig, at vores omverden med rette stiller spørgsmål om, hvad det egentlig er, der foregår.

I 2011 udgav Kulturministeriet resultatet af det arbejde, som det såkaldte Liebst-udvalg havde lavet. Udvalget havde fået til opgave at sammensætte anbefalinger til 'God ledelse i selvejende kulturinstitutioner'.

Rapporten indeholdt en lang række meget fornuftige anbefalinger, som – hvis de blev fulgt – ville medvirke til en professionalisering af ledelsesarbejdet i kulturbranchen.

Desværre står vi nu, flere end ti år efter anbefalingerne så dagens lys, stadig med mange institutioner, som ikke følger anbefalingerne. Og vel at mærke uden, at det får konsekvenser for den statslige støtte. Det er med andre ord helt og aldeles gratis ikke at følge anbefalingerne.

De øverst ansvarlige for kulturinstitutionerne er bestyrelserne. Derfor må arbejdet med en professionalisering begynde her.

Tillad mig derfor at give kulturministeren (hvem det end måtte være!) fem gode råd til, hvad en tiltrængt opdatering af anbefalingerne bør indeholde:

  • Hvis kulturinstitutionerne ikke opfylder anbefalingerne om god ledelse, skal det have konsekvenser for den statslige støtte, som enten bør begrænses eller fjernes, indtil anbefalingen overholdes.
  • Alle bestyrelser bør sammensættes med udgangspunkt i kompetencer målt op i forhold til institutionens strategi – hvad og hvem mangler vi rundt om bestyrelsesbordet for, at strategien kan udmøntes?
  • Alle bestyrelsesmedlemmer bør modtage et symbolsk honorar for deres arbejde – i dag er mange kulturbestyrelsesposter ulønnede.
  • Bestyrelser skal sikre, at den daglige ledelse får den nødvendige sparring, særligt når det gælder arbejdsmiljø og organisationsudvikling – enten ved at sikre videreuddannelse af den daglige ledelse eller ved, at bestyrelsen selv bistår med kompetencer på det felt.
  • Bestyrelserne skal en gang om året selv eller med ekstern bistand udarbejde en bestyrelsesevaluering for at sikre, at bestyrelsen til stedse er bemandet med de nødvendige kompetencer og yder, hvad de er forpligtet til.

* Præcisering: Kritikken af Nationalmuseet er baseret på en APV-undersøgelse fra 2020. Nationalmuseet har bedt Altinget om at præcisere, at kritikken i medierne kun har omhandlet museets afdeling for forskning, samling og bevaring (hvor en tredjedel havde mistillid til ledelsen, en tredjedel svarede 'hverken eller' og en tredjedel havde tillid til ledelsen) og ikke hele Nationalmuseet. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Mylenberg

Formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00