Myndigheder vender tomlen ned til KL’s “dødsliste”

AFFALD: KL’s plan for en kontrolleret nedlukning af affaldsforbrændingsanlæg er blevet dumpet af de statslige myndigheder. Venstre peger på en liberalisering af sektoren som næste skridt, mens Enhedslisten træder på bremsen.

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeMorten Øyen

Planen om at lukke ti udvalgte affaldsforbrændingsanlæg rundt om i landet ser ud til at lide skibbrud.

Det står klart, efter Energistyrelsen tidligere fredag kunne aflevere en samlet myndighedsvurdering af den såkaldte ‘dødsliste’ for forbrændingsanlæg, som KL lagde frem i december.

Listen var KL’s forsøg på at udmønte sommerens politiske aftale om en mere grøn affaldssektor.

Men den kommunale plan leverer ifølge de statslige myndigheder blandt andet ikke på aftalens krav om, at det er de mindst ‘effektive’ og 'miljømæssigt dårligste’ anlæg, der skal lukkes.

Derfor kan Energistyrelsen ikke godkende planen.

“På baggrund af de enkelte vurderinger konkluderer Energistyrelsen, at KL’s plan 
samlet set ikke kan godkendes,” skriver Energistyrelsen i den samlede vurdering.

Uden myndighedernes godkendelse skulle den KL-styrede nedlukning af kapacitet i forbrændingssektoren ifølge den politiske aftale “automatisk” erstattes af en model, som bygger på konkurrenceudsættelse og liberalisering.

KL skyder på embedsværket 
Det var netop udsigten til en mulig liberalisering, der i august fik KL til at melde sig på banen og tage opgaven med at udvælge konkrete anlæg til nedlukning på sig. Nu frygter KL, at man styrer imod noget, der kan ende i en privatisering.

“Hvis regeringen og aftalepartierne vælger at privatisere affaldsforbrænding i Danmark, mister det offentlige indflydelse på samfundskritisk infrastruktur,” siger formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Birgit S. Hansen (S) i en kommentar.

Det fremgår dog også af den politiske aftale, at det også ved liberalisering skal sikres, at kommunerne fortsat har “majoritetskontrol” med de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Mindre forbrænding af affald
Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner tons frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes. Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg".

17. december kom KL så med "dødslisten", hvor disse forbrændinganlæg er på: 
Argo (Roskilde), MEC Bioheat & Power (Holstebro), I/S Norfors (Hørsholm), Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring), AffaldPlus (Slagelse), Sønderborg Kraftvarme I/S, Aars Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme A/S, Hammel Fjernvarme og Bornholms Affaldsbehandling.

Nu starter en politisk drøftelse med staten og kommunerne, der frem mod sommeren 2021 skal konsolidere planen og finde en model for fordeling af affald i hele landet.

Kilde: kl.dk

KL har lige fra starten været kritisk over for at skulle løse en svær opgave med at udpege forbrændingsanlæg til lukning på kun få måneder. Samtidig sporer man i KL er vis forudindtagethed hos de myndigheder, der har skullet vurdere arbejdet.

“Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi; liberalisering af området,” siger Birgit S. Hansen.

Håb om genforhandling 
Det er primært Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Miljøstyrelsen, der har forholdt sig til KL’s plan. Og herfra anerkender man da også, det har været en svær opgave for KL. 
Men det ændrer ikke ved, at de samlet vurderer, at KL’s afrapportering ikke er tilstrækkeligt solidt.

Samme vurdering har Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, som heller ikke mener, at man kan træffe så store beslutninger alene på baggrund af KL’s rapport.

Han mener dog, at der fortsat er al mulig god grund til at satse på at få gennemført kapacitetstilpasningen gennem politiske aftaler fremfor at liberalisere.

“Jeg mener, at det kalder på en politisk genforhandling, hvor den her kreds af partier, der har sat det her i gang, må fortælle, hvad de vil med affaldsbehandlingen,” siger Kim Mortensen.

Splittet forligskreds 
Hos Enhedslisten har energiordfører, Søren Egge Rasmussen, da også en klar forventning om, at liberaliseringsløbet endnu ikke er kørt.

”Der er et vindue nu, hvor vi kan stille spørgsmål, og så forholder vi os politisk til det i forligskredsen om 14 dage,” siger han kort efter forligskredsen blev orienteret om myndighedernes vurdering.

Står det til Enhedslisten ligger det dog ikke for, at opgaven nu skal overlades til en udbudsmodel, sådan som det ellers er beskrevet i den politiske aftale fra sidste sommer.

”Jeg synes ikke man ud fra mødet i dag bare kan afvise KL’s omfattende arbejde, som de har lavet på meget kort tid. Det er alt for tidligt bare at gå videre med spor to i aftalen,” siger Søren Egge Rasmussen.

Anderledes lyder melding fra Venstre. Her mener forsyningsordfører Carsten Kissmeyer, at man nu skal følge aftalens ordlyd og arbejde videre med liberaliseringsmodellen.

”Venstres grundholdning er, at nu skal vi så følge aftalens ordlyd, det vil sige, at vi nu skal til at arbejde med en udbudsmodel. Den skal vi så selvfølgelig se på, hvordan den helt konkret strikkes sammen,” siger Carsten Kissmeyer.

Det her ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). 

Grundlag for Energistyrelsens vurdering
Myndighederne har i vurderingen bl.a. lagt afgørende vægt på:

  • at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de ti affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, er de mindst effektive anlæg
  • at datagrundlaget, der ligger til grund for KL’s plan ikke er tilstrækkeligt ensartet og retvisende opgjort til, at der kan laves en retvisende sammenligning af anlæggenes effektivitet og opgørelse af, hvilke anlæg der er de mindst effektive.
  • at det for en del af analysens - herunder centrale - beregningsantagelser og opgørelsesmetoder ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de er rimelige og retvisende.
  • at KL’s plan ikke leverer en tilpasning, der svarer til kapacitetsloftet.
  • at de valgte indikatorer i form af samfundsmæssige skadesomkostninger af luftemissioner af NOx, SO2, PM2,5, dioxin og CO2 er et spinkelt grundlag at vurdere anlæggenes miljøperformance på.
  • at KL ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de ti anlæg på lukkelisten er de ti miljømæssigt dårligst fungerende anlæg.
  • at enhedsomkostningerne for transport i kr. per ton/km vurderes at være forholdsvis høje.
  • at KL’s plan ikke forholder sig til elforsyningssikkerheden.
KIlde: Energistyrelsen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Carsten Kissmeyer

Kandidat til Europa-Parlamentet (V)
cand.oecon. (Aarhus Uni.), pædagogikum

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00