
Signe Bøgevald (LA) kritiserer Enhedslisten for ikke at tænke langsynet, når vi ikke ønsker at plastre Indre By til med tonsvis af hoteller. Men det er tværtimod de langsigtede briller, vi har på, når vi prioriterer boliger til københavnerne over hoteller til turisterne.
I Enhedslisten drømmer vi om en by, som alle har råd til. Vi skal indføre et huslejeloft. Vi skal omdanne kontorer og loftrum til boliger. Og så skal vi bygge flere almene boliger.
Vi kan ikke udvide København til uendelighed, og derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer i de etagemeter, som vi nu engang har – for når der bygges et hotel, ja, så kan der ikke også bygges et hjem til sygeplejersken, SOSU’en, politibetjenten eller gadefejeren. Mennesker, der lige nu er ved at blive presset ud af byen.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd










































