LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde

Søværnets forfald

Selv hvis der i morgen sad en fuldt beslutningsdygtig minister, står Danmark reelt uden de maritime kapaciteter, der skal til for at gøre en forskel.

Efter missionen i Det Røde Hav, hvor fregatten Iver Huitfeldt oplevede alvorlige tekniske svigt i våben- og ildledelsessystemer, har Søværnet haft betydelige udfordringer med at indsætte de eksisterende enheder af samme klasse i internationale missioner.

Fejlen var ikke alene isoleret til ét skib, da alle tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen deler samme våben-, ildledelse og sensorsystemer, er hele klassen ramt af de velkendte problemer.

De tekniske mangler begrænser selvsagt Søværnets evne til at deltage i internationale opgaver. Det centrale spørgsmål er derfor ikke alene, hvad Danmark politisk ønsker at bidrage med, men om vi – militært – råder over kapaciteter, der er troværdige, pålidelige og klar til indsættelse. Og det har vi så ikke.

Vi har kort sagt ladet den danske flåde forfalde til et niveau, hvor vores internationale ambitioner ikke længere matcher vores faktiske evner.

Den danske flådes fremtid

Derfor bør en kommende regering og forsvarsminister hurtigt fremlægge en reel og samlet plan for den danske flådes fremtid.

Først og fremmest handler det om opbygning af arktiske kapaciteter. Dernæst om hvordan Danmark hurtigst muligt igen får indsættelsesparate krigsskibe, der kan operere i globale brændpunkter. Og så skal der opbygges både national og europæisk industriel kapacitet omkring dem.

Det bør ske i tæt samarbejde med en Nato‑allieret med dokumenteret erfaring i at levere moderne krigsskibe hurtigt og med mulighed for industriel involvering i Danmark, så vi samtidig sikrer, at vi helt eller delvist bliver i stand til at bygge disse skibe herhjemme. 

Vores fremtidige danske krigsskibe skal fremover kunne indsættes selvstændigt i internationale operationer. 

Carsten Bach (LA)
Forsvarsordfører

Derudover er det helt essentielt, at vi ikke lader os nøje med andenrangsløsninger. Vi har brug for højniveau- og flerfunktionsfregatter uden afgørende kompromiser, som kan sikre en troværdig konventionel afskrækkelse på tværs af alle domæner.

Med vores fremtidige fregatter må ingen ubåde kunne true danske interesser i Arktis og Nordatlanten. Ingen fjendtlige langtrækkende missiler – særligt ballistiske – må kunne true vores territorium, befolkning eller vitale interesser heller.

Samtidig skal vi have en permanent og troværdig kapacitet til præcise og langtrækkende indsatser fra skibene – både forebyggende og som øjeblikkelig gengældelse.

Et kapløb mod tiden

Vores fremtidige danske krigsskibe skal fremover kunne indsættes selvstændigt i internationale operationer. Den geopolitiske virkelighed har forandret sig markant, og Danmarks hidtil vigtigste maritime samarbejdspartner er ikke længere til at stole på i alle tænkelige scenarier.

Det betyder, at danske kapaciteter ikke må være afhængige af, at andre først skaber et sikkert miljø, før vi kan operere. I stedet skal vi kunne tage ansvar. Danske fregatter skal kunne skabe sikkerhed i alle domæner – over, under og på havets overflade – og indgå som ligeværdige bidrag i Nato‑rammen.

For at håndtere den akutte situation – og det alvorlige tab af tillid til vores militære kapaciteter – er tid en afgørende faktor. Modne og gennemprøvede løsninger er nødvendige. Vores modstandere venter ikke på, at vi bliver klar.

Det centrale spørgsmål er derfor, hvilken allieret der bedst kan støtte Danmark med at genopbygge et stærkt, troværdigt og pålideligt søværn, som kan fungere som et reelt strategisk afskrækkelsesmiddel, der hurtigt garanterer indsættelsesklare kapaciteter og bidrager til opbygningen af dansk industriel og teknologisk suverænitet gennem langsigtet samarbejde.

Når truslen er reel, må løsningerne være både pragmatiske, men også handlekraftige.

På forhånd tak.