Når oliefyret bliver lidt sværere at sige farvel til

OLIE: Lave oliepriser bremser udfasningen af oliefyr i danske hjem. Og gør det dermed sværere for en kommune som Sønderborg at nå målet om CO2-neutralitet allerede i 2029.

Nogen skønhed er det ikke, sådan et oliefyr. Alligevel har de seneste måneders prisfald på olien gjort de godt 95.000 oliefyr, som stadig står tilbage i de danske hjem, lidt lettere af holde af.
Nogen skønhed er det ikke, sådan et oliefyr. Alligevel har de seneste måneders prisfald på olien gjort de godt 95.000 oliefyr, som stadig står tilbage i de danske hjem, lidt lettere af holde af.Foto: Bolius.dk
Klaus Ulrik Mortensen

Et af punkterne i energiaftalen fra 2012, som skiftende politiske flertal ikke har pillet ved, er ønsket om at få udfaset oliefyret.

En udfasning, som tog sine første skridt allerede i halvfjerdserne med introduktionen af fjernvarmen som danskernes foretrukne kollektive opvarmningsform. Og som siden er blevet videreført af træpilleanlæg og varmepumper, der kan fyre op under husstandene i de områder, som fjernvarmenettet ikke kan nå.

Man besluttede i 2012, at det fra 2013 ikke længere skulle være tilladt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Og fra 1. juli 2016 indtræder så forbuddet mod at installere oliefyr i eksisterende byområder med adgang til fjernvarme eller naturgas.

Endvidere afsatte man fra 2012-2015 42 millioner kroner til at fremme initiativer for varmepumper og solvarme. Det vender vi tilbage til.

Tanken var dog, at afviklingen af oliefyret gerne skulle være så naturlig en ting, at det næsten ikke var nødvendigt med politiske initiativer. Prisen på olie havde - med finanskrisen som undtagelsen - i mange år kun bevæget sig i én retning, og hvorfor skulle det ændre sig?

Fakta
En tønde råolie kostede tidligere på ugen 39 dollar.
I januar var prisen dog helt nede på 28 dollar.
Det skal sammenlignes med, at prisen i juni 2015 var på 60 dollar.
Prisen toppede i sommeren 2008 på 147 dollar for en tønde olie.
Det internationale energiagentur (IEA) forventer, at de lave priser vil holde frem til 2017.

Lave priser bremser konverteringer
Men det gjorde det. Og det er baggrunden for, at Altinget har talt med energivejleder i Sønderborg Kommune, Charlie Lemtorp. I 2009 tog kommunen fat på en systematisk indsats, som i 2029 skulle gøre Sønderborg til Europas første CO2-neutrale område.

En vigtig del af dette arbejde består ifølge kommunens seneste varmeplan i at få gjort bugt på de godt 1.100 oliefyr, som er placeret udenfor fjernvarmens rækkevidde. Resten af konverteringerne - et ukendt antal - antager man sker af sig selv, når det nye forbud til sommer træder i kraft.

Det største problem er, at folk vælger pillefyret, fordi det i dag er den billigste løsning. Men priserne på biovarme kommer til at eksplodere, og det vil ramme mange af de borgere, som nu tror, at de har valgt rigtigt.

Charlie Lemtorp
Energivejleder, Sønderborg Kommune

“Det kan ikke undgås, at de lave oliepriser har en negativ indflydelse i en situation, hvor folk får tudet ørerne fulde med, at de skal skille sig af med oliefyret,” forklarer Charlie Lemtorp.

Ekstra oliefyr som sikkerhed
Han giver et eksempel: Gennem fire år har han været i dialog med en ældre mand, som overvejer at skifte oliefyret ud med en varmepumpe. Men ikke bare er varmepumper dyre. Mange er også usikre på deres evne til at holde husene varme.

“Da jeg var derude sidst, foreslog han derfor, at han kunne købe et nyt oliefyr til at stille ved siden af, hvis nu varmepumpen ikke virkede,” siger han.

Et nyt oliefyr koster i dag 30.000 kroner. Et pillefyr fås fra 55.000 kroner, mens varmepumper og jordvarme fås fra henholdsvis 85.000 og 120.000 kroner.

Det største problem ved de lave oliepriser er ifølge Charlie Lemtorp, at regnestykker, som han kan præsenterer for kunderne, bliver dårligere. En tilbagebetalingstid på 7-9 år på et jordvarmeanlæg opfattes af de fleste som lang tid. Det betyder, at energivejlederen i dag har 20 procent færre konverteringer end tidligere.

“Det største problem er, at folk vælger pillefyret, fordi det i dag er den billigste løsning. Men priserne på biovarme kommer til at eksplodere, og det vil ramme mange af de borgere, som nu tror, at de har valgt rigtigt,” forudser han.

Antallet af oliefyr udenfor fjernvarmeområderne er ifølge Sønderborg Kommunes seneste opgørelse nu nede på godt 1.000 styk. Men den sønderjyske kommune har stadig et langt stykke vej at gå, hvis antallet af oliefyrede husstande, som i 2009 var på samlet 24 procent, skal flugte med landsgennemsnittet.

Energivejleder: Giv tilskud til skrotning
Arbejdet med at føre Sønderborg i den ønskede retning varetages af partnerskabet Project Zero. Her mærker administrerende direktør Peter Rathje, at den grønne omstilling aktuelt lider under de lave energipriser på verdensmarkederne. Men vurderer, at man i håbet om at lykkes med projektet er nødt til at afkoble omstillingen fra prisudviklingen.

“Mit indtryk er, at folk godt er klar over, at oliefyret lever på lånt tid. Og at vi som samfund har besluttet, at oliefyret skal kvittes - uanset om prisen er høj eller lav,” siger han.

Den største udfordring, vurderer Peter Rathje, er den ældre generation. Folk over 75 år, som er vokset op med oliefyr og ikke har mod på større investeringer sent i livet.

Og for at give dem - men også resten af husejerne - et ekstra skub foreslår energivejleder Charlie Lemtorp, at der fra politisk hold sættes store fokus på opgaven.

“Jeg kunne godt tænke mig, at man satte ind med en ny kampagne, som gav folk kontant tilskud til skrotningen af oliefyret,” siger han.

Tilskud har ikke givet ønsket effekt
Der er dog ikke meget, der tyder på, at et sådant tilskud ser dagens lys. Man forsøgte sig fra 2010-2011 med et bidrag på 15.000 kroner til pillefyr og 20.000 kroner til varmepumper. Men efterfølgende analyser viste, at ordningen var for dyr, og at bidragene ikke havde den ønskede effekt.

Nu er det politiske mål i stedet at lade udskiftningen følge markedslogikken. Altså en kombination af stigende priser på olie samt faldende priser på jordvarme og andre varmepumpeløsninger.

Og i det perspektiv er det naturligvis ikke fantastisk for den grønne omstilling, at olieprisen lige nu bevæger sig modsat forventet. Men intet varer for evigt, og i løbet af nogle år vil prisudviklingen atter følge de forventede kurver, forventer man.

Analyse: Varmepumper slår stadig ikke igennem
Helt så fortrøstningsfuld er embedsværket dog ikke på vegne af de alternative opvarmningskilder. I en analyse fra november 2015 vurderer Energistyrelsen resultaterne af det arbejde, som siden 2012 har skullet fremme brugen af solvarme og varmepumper.

Energistyrelsen fremhæver på baggrund af rapporten fire pointer:

  • Det er lykkedes at øge bygningsejernes opmærksomhed om vedvarende energi.
  • Bygningsejerne er fortsat skeptiske i forhold til særligt varmepumper og solvarme. Der er ikke den samme skepsis over for træpillefyr.
  • Indsatsen er ikke slået igennem i forhold til salget af varmepumper. Det må forventes, at omstillingen fra olie til varmepumper vil være langstrakt, og at en stor del af oliefyrene udfases til træpillefyr.
  • Koncepter, hvor varmepumper ejes og drives af energiselskaber i stedet for af bygningsejeren, kan gøre varmepumper relevante for flere.

Det årlige salg af varmepumper ligger stabilt på cirka 5.000 årlige enheder. Man har dermed hverken oplevet den ønskede vækst, men heller ikke det kollaps, som de faldende oliepriser kunne give anledning til at frygte.

Det tal skal holdes op imod, at der ifølge oliebranchen stadig findes godt 95.000 aktive oliefyr i Danmark. Energistyrelsen har ingen aktuelle tal for antallet af oliefyr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00