De fleste politikere har en hed drøm om, at borgerne spiser mindre usund mad, dyrker mere motion og passer bedre på miljøet. Men det kan hurtigt opleves som en løftet pegefinger, når de folkevalgte vil blande sig i vores liv.

Men hvor politikeres formaninger kommer til kort, kan helt almindelige borgere trænge igennem. Bevæbnet med en inspirerende personlig historie, flid og medietække har mennesker som Selina Juul, Lisbeth Zornig og Chris MacDonald skubbet danskerne og samfundet i en anden retning.

I efteråret 2014 uddelte Berlingske en pris for at være Årets Dansker. Prisen gik til en russisk-dansker, nemlig Selina Juul, som blev hyldet for sit arbejde med kampagnen Stop Spild Af Mad.

Selina Juul startede bevægelsen som en Facebook-gruppe i 2008, som siden da har tiltrukket 32.000 tilhængere. Gennem de sidste syv år er hun så godt som smeltet sammen med sagen. I sin bagage har hun sin historie om en barndom i Moskva, hvor der under den kolde krig aldrig blev levnet mad.

Jeg har et kæmpe ansvar over for min sag, der skal nå så bredt ud som muligt. Hvis jeg havde en bestemt politisk farve, ville jeg have meget sværere ved at trænge igennem og skabe alliancer.

Selina Juul
Frontkvinde, Stop Spild af Mad

Mens verdens politikere slider med at nå aftaler på klimaområdet, er Selina Juul med sin simple og letforståelige dagsorden om madspild nået ud til ikke kun den brede befolkning, men også de vigtigste aktører på området.

Man skal beholde sin integritet, siger Selina Juul, men samtidig skal man ikke være bleg for at arbejde sammen med ngo’er såvel som industrien. Det er sådan, hun har fået detailkæder til at tage konkrete initiativer i kampen mod madspild.

I har på dansk et udtryk: en kæphest. Det her er min kæphest, og det er den eneste hest, jeg skal ride.

Chris MacDonald
Helseguru

På samme måde har Selina Juul også samarbejdet med regeringer af skiftende farve. Men det kan kun lade sig gøre, fordi hun har taget en principiel beslutning om ikke selv at være partipolitisk. Det har hun gjort, fordi mærkesagen simpelthen er for vigtig.

“Jeg har et kæmpe ansvar over for min sag, der skal nå så bredt ud som muligt. Hvis jeg havde en bestemt politisk farve, ville jeg have meget sværere ved at trænge igennem og skabe alliancer,” siger Selina Juul.

Ingen bagtanker
Politikere bliver igen og igen nummer sjok, når befolkningen skal bedømme faggruppers troværdighed.

Modsat er der ikke mange, der mistænker Selina Juul for at have nogen skumle bagtanker, når hun fremturer med sit budskab om madspild. Hun fremhæver også selv den troværdighed, hun har bygget op ved at stå uden for politik.

“Vi almindelige borgere har en enormt stor gennemslagskraft, fordi vi er mere troværdige. Vi taler ikke for en sag, fordi vi har en bestemt politisk dagsorden. Vi taler for en sag, fordi vi brænder for den,” siger hun.

Lektor i politisk kommunikation på Aalborg Universitet Johannes Andersen understreger også, hvor afgørende det er for ildsjælene at være partipolitisk uafhængige.

“De har en fantastisk platform, hvorfra de kan få mobiliseret en lang række mennesker til at tage nogle initiativer i deres hverdag. Hvis det blev bundet op på et bestemt parti, så ville det blive forbundet med noget, mange borgere opfatter som en begrænset eller indskrænket horisont,” siger han og fortsætter:

“Partier er fra Folketinget, vi er trætte af dem, og de kæmper deres kampe. Sådan er det. Ildsjæle har et folkeligt engagement.”

Kæphesten
Man kan kende ham på den charmerende amerikanske accent. Men også på det engagement og den livskraft, der stråler ud af ham, når han på en scene holder foredrag om sundhed eller på en skærm coacher mennesker ud af deres sundhedsproblemer.

Når folkevalgte politikere forsøger at påvirke befolkningens sundhedsmæssige adfærd, så er det ofte med afgifter og regulering, som kan opleves som formynderisk. Chris MacDonald er selv opmærksom på ikke at virke belærende, og han motiverer folk med en positiv tilgang.

Chris MacDonald imponerer med sine egne sportslige præstationer. I 2005 gennemførte han det omfattende Race Across America. Et cykelløb på 5.000 kilometer fra kyst til kyst, som skal køres ud i et. Med udgangspunkt i sin egen viljestyrke kan han inspirere andre til at lave forandringer i deres eget liv.

Selv er Chris MacDonald ydmyg over for den rolle, han spiller i den danske sundhedsdebat. Ganske simpelt har han en nemmere opgave end politikerne på Christiansborg, understreger han. Sundhedsministre skal sætte sig ind i et komplekst og mangfoldigt område, som de ikke i forvejen har brugt hele deres liv på.

“I har på dansk et udtryk: en kæphest. Det her er min kæphest, og det er den eneste hest, jeg skal ride,” siger han.

Ligesom Selina Juul vægrer Chris MacDonald sig imod at blive forbundet med et bestemt politisk parti. Nogle sager er større og vigtigere end politisk ideologi, mener Chris MacDonald. Sundhed i et bredt perspektiv er en af dem.

Hvis man blander partipolitik ind i det, så bliver dagsordenen forvirret. Og partierne kan aldrig blive enige.

“Hvis den ene blok satser på et politisk emne, så skal den anden blok nærmest per definition satse på det stik modsatte eller i hvert fald en begrænset politik. Det er demokratiets styrke, men det kan også være en hæmsko,” siger Chris MacDonald.

Personlig sag
Både Selina Juul og Chris MacDonald har opnået at blive nærmest identiske med den sag, de kæmper for. De har knyttet deres personlige oplevelser sammen med en samfundsmæssig fortælling. Det giver troværdighed, men også identifikation for folk, som enten genkender sig selv i historien eller lader sig inspirere af mønsterbruddet.

Lisbeth Zornig har formået at gøre det samme. DR1 sendte i foråret 2012 den gribende dokumentar “Min barndom i helvede”, hvor Lisbeth Zornig som daværende formand for Børnerådet konfronterede sine forældre med sin opvækst, der var præget af både forsømmelse og seksuelle overgreb.

Næsten en million seere så med. Efterfølgende var mediernes og politikernes søgelys rettet mod udsatte børn i en grad, man ikke havde set før.

Lisbeth Zornigs politiske kamp for at sætte fokus på socialt udsatte i Danmark har ligget i direkte forlængelse af hendes egen beretning om at vokse op i en familie med sociale problemer.

Det kan lyde, som om det er nemt at sætte dagsordenen, hvis man bare beslutter sig for at gøre det. Men Johannes Andersen understreger, at det ikke er alle sager, der er lige gode.

“I Zornigs tilfælde kan man se, at det kan lade sig gøre at mobilisere på socialområdet, men det er ikke bare lige noget, man gør. Den sag, man mobiliserer på, skal både have almen karakter og alligevel være overraskende på samme tid,” siger han.

Man skal have en god sag, men timingen er også vigtig. Det var i kølvandet på Brønderslevsagen og andre skandalesager med misrøgtede børn, at Lisbeth Zornig brændte igennem med sit budskab. Hun ramte en tidsånd. Selina Juul fremhæver også, at tiden var modnet, da hun startede Stop Spild Af Mad.

“Tiden er rigtig, og sagen er rigtig. Folk kan forholde sig til det. I modsætning til mange andre sager på for eksempel klimaområdet, som er lidt mere uhåndgribelige, så er madspild utroligt nært,” siger Selina Juul.

Hård fighter
Og så kræver det et menneske af den helt rigtige støbning, for at man kan trænge igennem. Man skal være ildsjæl. “Hvis der ikke er en, der holder fast på de rigtig dårlige dage, hvor det går helt ned ad bakke, så lykkes det ikke,” siger Johannes Andersen.

At man skal være særdeles flittig og vedholdende er også Selina Juuls vigtigste råd, hvis man selv går rundt med en enkeltsag i maven. Hun sørger for konstant at holde sig opdateret på nye rapporter og på al ny viden inden for sit felt. Det koster tid og energi.

Jeg har ikke et normalt liv som normale unge mennesker. Jeg arbejder meget, og der er hele tiden noget at lave. Hvis man vil skabe noget, som er vedvarende, skal man også selv være vedholdende,” siger hun.

Bud fra Borgen
De hårdtarbejdende ildsjæle er eftertragtede på Christiansborg. Selina Juul fortæller, at hun fra begge sider af Folketingssalen har fået uofficielle opfordringer til at stille op til valg for partier.

Selv betegner hun sig som lobbyist. Hun arbejder for at på­virke detailbranchen, men har også arbejdet sammen med både miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) for at mindske madspildet.

Chris MacDonald har også samarbejdet med politikere. Eksempelvis i 2009, da han med undervisningsminister Bertel Haarder (V) var med til at give gymnasieskolernes idrætsfag en revision.

Det har stor værdi for politikerne at stå på pressemøder sammen med ildsjæle og sole sig i deres engagement og troværdighed. Det er samtidig en gevinst for enkeltsagsentusiasterne, at der kommer politisk fokus på deres mærkesager.

Chris MacDonald slår fast, at de reelle samfunds­ændringer sker, når græsrødder og folkevalgte går samme vej.

“Hvis man kan få et stærkt samarbejde mellem det, der sker på græsrodsniveau, og det, der sker på politisk niveau, så kan man virkelig begynde at tale om potentiale.”