Rod med budgetter og regnefejl. Det er virkeligheden på Nationalmuseet, og nu tager vicedirektør med ansvar for drift og administration, Jes Gjørup, konsekvensen.
Han bliver nemlig fjernet helt fra både direktørposten og museet. Det viser et brev til medarbejderne, som Politiken har fået aktindsigt i.
"Det er ikke en fyring, men det er klart, at det er resultatet af det meget væsentlige problem, at museet ikke har formået at gå i nul i tre år i træk. Og derfor har museet også fået en meget alvorlig kritik fra ministeriet. Jeg er jo ny i stolen, men jeg vurderer med den historik, der er, at der er brug for nogle andre kræfter til at sørge for, at vi leverer her," siger Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet, til Politiken.
Rane Willerslev fortæller desuden, at det er hans beslutning alene at afskedige Jes Gjørup. Dog er det sket i dialog med Kulturministeriet.
Jes Gjørup har allerede fået et nyt job ifølge Politikens oplysninger. Han kan se frem til en stillling som administrationschef for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København, hvor den nuværende chefs kontrakt udløber til efteråret.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina


















































