
Når Jens Stoltenberg stopper som generalsekretær for Nato efter ti år på posten, kan han se frem til at overtage posten som chef for den internationale sikkerhedskonference i München.
Det skriver mediet Politico.
Den internationale konference Münchner Sicherheitskonferenz afholdes i München hvert år. Den blev grundlagt i 1963 af Ewald-Heinrich von Kleist-Schmenzin og er verdens mest berømte sikkerhedskonference, hvor hele verdens sikkerhedselite deltager.
Jens Stoltenberg overtager fra Christoph Heusgen, der har varetaget rollen siden 2022. Wolfgang Ischinger fortsætter som formand for rådet for fonden bag sikkerhedskonferencen.
Stoltenberg overtager rollen efter næste konference i februar 2025.
Hollands tidligere premierminister Mark Rutte overtager fra Stoltenberg som Nato-generalsekretær 1. oktober.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København
















































