DN, KL og DI: Ventetider i klagesager bør ikke overstige et halvt år

Det er en af grundstenene i det danske demokrati, at der er let adgang til at få efterprøvet myndighedsafgørelser i uafhængige klagenævn.

På den måde kan man sikre, at retssikkerheden overholdes for de involverede parter, og at landets love overholdes. Det gælder, hvad enten der er tale om byggesager, klimasikringsprojekter, udbygning af veje eller andre projekter.

Der bør indføres en maksimal sagsbehandlingstid på en måned vedrørende spørgsmål om opsættende virkning

Lars Midtiby, Laila Kildesgaard og Karin Klitgaard
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening, direktør i KL og underdirektør i DI

Alle har en interesse i, at landets love overholdes. Derfor har borgere, virksomheder, foreninger og andre mulighed for at påklage en myndighedsafgørelse, hvis der hersker tvivl om, hvorvidt lovens intentioner og paragraffer er overholdt.

Går den forkerte vej

Desværre ser vi en tendens til, at ventetiden i visse klagesager er uhensigtsmæssig lange. En opgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet viser, at der i godt en fjerdedel af klagesagerne går over et år, før der falder en afgørelse.

Og selvom der fra politisk side har været stor fokus på at nedbringe ventetider i klagesager, er der stadig en stor sagspukkel af gamle sager. Vi har set eksempel på klagesager, der er tre til fire år gamle.

Trods de gode, politiske intentioner går det altså den forkerte vej. Statsrevisorerne bemærker i en rapport fra marts 2021, at der er sket en generel stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Nævnenes Hus, der er steget fra 6,1 måneder i 2016 til 7,4 måneder i 2020.

Skader retsfølelsen

Den nuværende situation med lange – og i nogle tilfælde ekstremt lange – ventetider i klagesager er utilfredsstillende for alle, både myndigheder, virksomheder, borgere og foreninger. Det er med til at skabe frustration og usikkerhed, og det giver unødige omkostninger for de involverede parter.

Det er også en situation, der strider imod de politiske intentioner om en "mere effektiv sagsbehandlingstid", som man havde, da klageområdet blev justeret i 2017, og der blev etableret en række nye nævn, som blev samlet i Nævnenes Hus.

Vi vil naturligvis gerne kvittere for, at man fra politisk hold har haft fokus på problemet med at nedbringe ventetiden i klagesager, men det ændrer ikke på, at der i visse sager fortsat er uforholdsmæssig lange ventetider.

Vi skal ikke slække på retten til at få efterprøvet myndighedernes vurderinger og beslutninger i klagenævnene. Vi skal derimod sikre, at det sker så hurtigt som muligt

Lars Midtiby, Laila Kildesgaard og Karin Klitgaard
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening, direktør i KL og underdirektør i DI

Vi mener, at det er helt afgørende for retsfølelsen i det danske samfund, at klager bliver afgjort hurtigere end i dag, hvor borgere, lokalsamfund og virksomheder kan vente i op til flere år, før der falder afgørelse i deres sag.

Opsættende virkning skal lynbehandles

Det er uholdbart, og derfor foreslår vi – Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og Dansk Industri – at der fra politisk hold sættes et loft på maksimalt seks måneders ventetid på sagsbehandlingen af en klagesag i Miljø- og Fødevareklagenævnet og i Planklagenævnet.

Dette bør også gælde på projektniveau, så sager, der er påklaget til flere forskellige klagenævn, behandles sammen og inden for et halvt år. Vi anerkender dog, at det i tilfælde kan være nødvendigt at inddrage fageksperter uden for Nævnenes Hus – de såkaldte sagkyndige – og at der i disse tilfælde kan åbnes for en sagsbehandlingstid på en til to måneder mere.

Desuden er der visse sager, hvor klageren kan anmode om, at klagen får opsættende virkning, så tilladelsen ikke kan udnyttes, før klagesagen er afgjort. Her bør der oprettes en ordning, der sikrer en lynbehandling af spørgsmålet om opsættende virkning, så virksomheder, lokalsamfund, investorer og klageparten kan få en hurtig afgørelse. Der bør indføres en maksimal sagsbehandlingstid på en måned vedrørende spørgsmål om opsættende virkning.

Bydende nødvendig grøn omstilling

Danmark står i det kommende årti overfor store udfordringer, hvor det bliver nødvendigt for vores samfund med en grøn omstilling på en lang række områder for at leve op til klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Kommuner, virksomheder og civilsamfund er allerede i dag i fuld gang med omstillingen, men vi risikerer, at noget af den gode udvikling går tabt, hvis der bliver skabt for meget tvivl i samfundet om retningen.

Vi skal ikke slække på retten til at få efterprøvet myndighedernes vurderinger og beslutninger i klagenævnene. Vi skal derimod sikre, at det sker så hurtigt som muligt.

Derfor vil vi gerne opfordre politikerne til at se på mulighederne for, at vores klagesystem bliver forbedret og styrket, så vi på bedst mulig vis kan sikre, at klagesager ikke trækker i uhensigtsmæssige langdrag.

For både borgere, lokalsamfund, virksomheder, myndigheder og civilsamfund har ønske om en hurtig afklaring.