Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

New public management er Mette Frederiksens politiske skurkefortælling

I otte år har new public management været statsministerens foretrukne politiske skurk. Det, der har ødelagt velfærdssamfundets idealudgave båret af tillid og relationer. Nu er styringsmodellen igen italesat som hovedfjenden. Spørgsmålet er, hvilken styring der skal træde i stedet for, skriver Lisbeth Knudsen.

Mette Frederiksen har længe hadet New Public Management. Og nu er det på statsministerens radar igen, når det gælder den indenrigspolitisk dagsorden fra Ukraine-krigen og forsvarsbudgetterne, skriver Lisbeth Knudsen.
Mette Frederiksen har længe hadet New Public Management. Og nu er det på statsministerens radar igen, når det gælder den indenrigspolitisk dagsorden fra Ukraine-krigen og forsvarsbudgetterne, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

New public management (NPM) har i næsten otte år været statsminister Mette Frederiksens politiske skurkefortælling og foretrukne prygelknabe for et velfærdssamfund, der har mistet noget af sin tillidsbaserede kultur og relationsbaserede tilgang.  

Lad os starte med et tilbageblik:

  • 2016: Citat fra S-formand Mette Frederiksen: "I Socialdemokratiet er vi klar til at tage et opgør med den åndsforladte styring af den offentlige sektor. New public management, evige effektiviseringer, lovgivning, lovgivning, lovgivning og bureaukrati, bureaukrati og bureaukrati. Faglighed og relationer mellem mennesker er blevet skemalagt. Og vi har måske i alt det glemt det allervigtigste, vi har, nemlig tillid mellem mennesker og tillid til hinanden."
  • 2019: Statsminister Mette Frederiksen (S) har konsekvent og konsistent siden 2016 meldt ud med tanker om, at new public management ikke er den rigtige måde at styre den offentlige sektor på. Det gjorde hun også i sin åbningstale til Folketinget 1. oktober 2019, hvor hun igen lagde afstand til new public management og lancerede ideen om en Nærhedsreform.
  • 2022: Mette Frederiksen er nu den sjette statsminister, som bebuder et opgør med det regeltyranni, som er knyttet til velfærdsstaten. Ved indgangen til 2022, da hun som leder af en socialdemokratisk etpartiregering sendte befolkningen ind i det nye år med ordene: "Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det tærer på arbejdsglæden. Det gør det svært at rekruttere. Og det giver en velfærd, der ikke altid lever op til forventningerne."
  • 2024: Citat af Mette Frederiksen i en række nye interviews til flere medier: "Det kom i 90’erne. Snigende. Det har taget om sig. Har på mange måder ændret vores velfærdssamfund til en dårligere udgave af sig selv. New public management. Troen på, at markedets logikker kan overføres til relationer mellem mennesker. En styringslogik oppefra og ned. Skemaer, dokumentation og kontrol. Vi ser det alle steder i velfærden."

Læs også
 

New Public Management er tilbage på statsministerens radar igen, når hun vender tilbage til den indenrigspolitiske dagsorden fra Ukraine-krigen og forsvarsbudgetterne.

Spørgsmålet er, om NPM-fjendebilledet er blevet slidt op, og kommunerne og deres medarbejdere allerede for længst er på vej i en anden retning.

Lisbeth Knudsen

Her mener hun, at årsagen skal findes til overstyringen af den offentlige sektor, til manglende nærhed og frihed, til at medarbejderne for alvor kan sætte deres faglighed i spil, og borgerne få den varme og det nærvær og den individuelle opmærksomhed, som de fortjener.

Det interessante er – som vist med de indledende citatpluk – at det er præcis det samme budskab, som Mette Frederiksen gik ud med i en meget bemærkelsesværdig tale på den socialdemokratiske kongres i 2016, hvor hun pillede noget af pynten af det velfærdssamfund, som socialdemokraterne mere end nogen andre gerne vil håndhæve ejerskabet til.

Alle de gange, hvor NPM har indgået i Mette Frederiksens taler siden 2016 – og det er mange gange – rettes kritikken i høj grad mod politikerne på Christiansborg for at ville detailstyre og blande sig i alt muligt. I kommunerne er det meget svært at se, at de nationale politikere har holdt fingrene væk fra at gøre lige præcis det i de seneste otte år.

Nu er NPM udråbt til igen at være den onde ånd, der skal tales om. Der synes at være et gennembrud mellem finansministeren og kommunerne for at afskaffe en række regler og kontrolsystemer, som kommunerne længe har været irriteret over.

Og kommunerne er mange steder gået på jagt efter regler, kontroller og systemer, som kommunalbestyrelserne selv har fundet på, så en bevægelse er så småt i gang i retning af den afbureaukratisering, vi har talt om i 30 år. Spørgsmålet er, om NPM-fjendebilledet er blevet slidt op, og kommunerne og deres medarbejdere allerede for længst er på vej i en anden retning.

Læs også

Udviklingen i den offentlige sektors styring i Danmark har spændt over tre markante årtier, hvor hver regering har introduceret sit eget sæt af reformer og moderniseringsprogrammer, og nu er vi der så igen med et omfattende reformprogram igangsat af den nuværende regering.

Denne historiske udvikling i styringen af den offentlige sektor har været præget af en konstant søgen efter balance mellem effektivitet og kvalitet i offentlige ydelser, mellem markedsbaserede løsninger og statsligt ansvar, mellem decentral autonomi og central koordination, mellem styring i organisationssøjler og tværgående ledelse, mellem individuelle behov og rettigheder, mellem frisætning og fælles standarder og mellem frit valg og styring efter optimal økonomisk effektivitet.

Skiftende regeringers reformprogrammer har afspejlet denne søgen og har bidraget til en stadigt mere kompleks styringsstruktur, hvor nye ideer og tilgange til de offentlige servicetilbud kontinuerligt bliver tilpasset i forsøget på at møde borgernes og samfundets skiftende behov og forventninger.

Det, kommunerne lige nu er stærkt optaget af, er, hvad der styringsmæssigt skal efterfølge New Public Management.

Lisbeth Knudsen

Og virkeligheden derude er, at mange kommuner allerede har forladt NPM og arbejder med helt andre veje til at måle indsatser, til at inddrage borgerne tættere i beslutningerne, til at skabe tværgående indsatser og med at afskaffe dokumentationskrav og kontrol.

Da man i sin tid indførte NPM, var det paradoksalt nok som en reaktion på den meget kraftige kritik af bureaukratiet i den offentlige sektor i slutningen af 1970’erne og op til midten af 1980’erne.

Topstyringen skulle vige, så de lokale ledere kunne træde i karakter. De skulle have større ledelsesrum, mulighed for at konkurrenceudsætte og måle på effekterne af den offentlige indsats for at kunne opnå bedre resultater.

Den danske udgave af NPM blev mere pragmatisk udført end i mange andre lande, der indførte de nye principper i 90’erne. NPM har faktisk på mange måder været en succes i forhold til økonomisk styring, men måleregimet viste sig efterhånden at blive et vildtvoksende effektiviseringsformål i sig selv i stedet for et redskab til at blive bedre i forhold til værdien for borgerne.

Læs også

Siden 1983 har moderniseringsprogrammerne fra de skiftende regeringer haft mange forskellige navne – fra Moderniseringsprogram til Kvalitetsreform – til de seneste års skud på stammen: Tillidsreform og Nærhedsreform.

Alt sammen omfattende planer fremsat i den bedste mening af at opnå alle de førnævnte svære balancer. Men vi har ikke fundet den rigtige opskrift endnu.

Den nuværende regering har bebudet den største reform af den offentlige sektor af dem alle.

"Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på." Sådan lyder et citat fra SVM-regeringsgrundlaget.

Regeringens udspil til ældrereform og folkeskoleudspillet og den kommende reform af sundhedsvæsenet skal ses i det perspektiv.

Som forsøg på at bringe beslutningskraften i velfærdssamfundet mere ud i frontlinjen, og borgerne mere ind i beslutningerne om eget liv og velfærd. Som et forsøg på at skabe mere sammenhængende løsninger på de store udfordringer, vi står foran med velfærdssamfundet: en aldrende befolkning, manglende arbejdskraft og en stigende efterspørgsel på offentlige ydelser.

New Public Governance flytter fokus fra en stram, markedsbaseret, effektivitetsdrevet model til en mere fleksibel, samarbejdsbaseret og relationel tilgang til offentlig styring.

Lisbeth Knudsen

Det, kommunerne lige nu er stærkt optaget af, er, hvad der styringsmæssigt skal efterfølge new public management.

Deres frygt er, at løfterne om frisætning, decentralisering og flytningen af magten fra kommunalbestyrelserne til medarbejdere, ledere, institutioner og borgere vil udfordre den i forvejen pressede økonomi og placere ansvaret for skuffede forventninger fra borgerne hos de lokale politikere, som ikke kan levere på det, regeringen lover på alle de fine reformpressemøder.

Teoretikerne arbejder på at beskrive opgøret med new public management (NPM) som en overgang til new public governance (NPG), der repræsenterer en modreaktion og fokuserer på det relationelle som netværk, samarbejde og partnerskaber både inden for den offentlige sektor og mellem offentlig, privat og frivillig sektor.

Mens NPM primært fokuserer på effektivitet, markedsorienterede reformer, og en kundeorienteret service, så bygger NPG på ideen om styring gennem relationer, tillid og gensidig afhængighed mellem borgerne og en bred vifte af aktører. Her er de primære forskelle:

Markedsorientering vs. netværksorientering

  • NPM lægger vægt på markedsbaserede principper som konkurrence, privatisering, og outsourcing af offentlige tjenester samt målinger for at øge effektiviteten.
  • NPG fokuserer på at fremme samarbejde og partnerskaber mellem forskellige sektorer (offentlig, privat, og frivillig) og mellem forskellige niveauer og aktører inden for den offentlige sektor for at opnå fælles mål og adressere komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Ledelses- og styringsfokus

  • NPM betoner ledelse baseret på mål, præstationsmålinger, og resultater, med et stærkt fokus på individuel og organisatorisk præstation.
  • NPG lægger vægt på governance, det vil sige styring gennem bredere deltagelse og engagement fra forskellige stakeholders, fremme af netværk og udvikling af kollektive strategier for politik implementering.

Rolleopfattelse af borgeren

  • NPM ser borgeren som kunde, hvor offentlige tjenester leveres i en model baseret på rettigheder, valg og forbrug.
  • NPG betragter borgerne som aktive partnere eller medskabere i udviklingen og leveringen af offentlige tjenester, hvilket kræver individuelle løsninger og deres inddragelse og deltagelse.

Læs også

Ansvar og målbarhed

  • NPM fokuserer på ansvar gennem kvantificerbare resultater og målbare præstationer, ofte understøttet af økonomiske incitamenter.
  • NPG understreger ansvarlighed gennem dialog, tillid, og gennemsigtighed med større vægt på det moralske og sociale ansvar frem for kun økonomiske målestokke.

Implementering og policy udvikling

  • NPM tilstræber centraliseret beslutningstagning med en top-down tilgang til policy implementering.
  • NPG står for en mere decentraliseret og bottom-up tilgang, hvor beslutningstagning og policy udvikling sker i samarbejde mellem forskellige aktører og niveauer.

Sammenfattende flytter new public governance fokus fra en stram, markedsbaseret, effektivitetsdrevet model til en mere fleksibel, samarbejdsbaseret og relationel tilgang til offentlig styring.

Ligesom med new public management-modellen, som Danmark ikke købte ind på fuldt og helt men i en mere pragmatisk og mindre markedsfokuseret udgave, så skal vi sikkert også have udviklet vores tilpassede udgave en af ny styringsmodel.

Men der er brug for, at de mange dybe drøftelser i kommunalbestyrelserne lige nu om fremtidige udgiftsstrategier og styringsmodeller kommer ud i det åbne og afstedkommer en offentlig debat, selvom emnet er alt andet end lettilgængeligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand for Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024