NGO: Bendt Bendtsen blokerer for en god, demokratisk debat om EU

Af Olivier Hoedemann
Research- og kampagnekoordinator, CEO
Først beskyldte Bendt Bendtsen på Altinget min organisation (Corporate Europe Observatory - CEO) for at skjule sin sande karakter.
Dernæst hævdede han, at vi bruger sovjetiske vildledningsmanøvrer – hvad mon bliver det næste?
Enhver, herunder Bendt Bendtsen, kan selvfølgelig være uenige i vores standpunkter, som vi mener er både progressive og demokratiske – men det er skrap kost at se ham gentage påstande, vi allerede har modbevist.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
CEO er åben omkring støtte
Inden Bendtsen skriver igen, ser vi gerne, at han læser vores svar til hans første kommentar.
I den fremlægger vi CEO’s stramme kriterier for økonomisk støtte, der blandt andet indebærer, at vi ikke ønsker økonomisk støtte fra EU, regeringer, store virksomheder eller politiske partier, ligesom de betyder, at vi nøje gransker eventuelle fonde ud fra om de støtter de samme progressive mål som os.
Som et af mange medlemmer af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet stemte Bendt Bendtsen i sidste uge nej til et forslag om øget åbenhed om EU-parlamentarikernes brug af penge.
Olivier Hoedemann
Research- og kampagnekoordinator, CEO
Vi foreslog også, at han kigger på vores hjemmeside samt på de oplysninger, vi har sendt til EU’s åbenhedsregister, der begge giver komplet information om vores indtægter og om kilderne til vores finansiering.
Efter råd fra os har Isvara Fonden bekræftet, at de vil opdatere fondens hjemmeside for at fremlægge yderligere oplysninger om den organisatoriske struktur og for effektivt at tilbagevise rygterne om den eneste donor til fonden, Ayman Jallad.
Udover de mange insinuerende bemærkninger om CEO, som stod at læse i den artikel i Politico, Bendt Bendtsen byggede sin kritik på, tages der hånd om påstanden om hemmelige donorer, som også er helt ved siden af.
Der er ikke noget at skjule – og vi har længe beredvilligt besvaret spørgsmål om Isvara, også fra danske journalister.
Blokerer for en god debat
Bendt Bendtsen ser ud til at have brug for lidt input om, hvad en god demokratisk debat er, og om hvad ngo’ernes rolle er.
Det er nemlig ikke sådan, at aktører fra civilsamfundet skal være politisk neutrale, og for det meste er de det ikke.
Men når man er involveret i en politisk debat, er det ofte ikke en ngo’s politiske standpunkter, der er det vigtige, men derimod hvor grundig og relevant deres research er, og om den er gennemført i en uafhængig atmosfære.
Vores kriterier for økonomisk støtte skal netop sikre, at CEO er uafhængig. Vi ville ikke kunne leve med at skulle tage hensyn til, hvem der støtter os økonomisk, når vi bedriver research.
Mere generelt ønsker vi at bedrive research, som er objektiv i den forstand, at kvaliteten og styrken måles ved at have tilstrækkelig dokumentation til at fremsætte vores kritik. Derimod lader vi os ikke styre af, hvor ubehagelig vores research måtte være for politikere.
Uagtet Bendt Bendtsens falske påstande om CEO ser det i øvrigt ud til, at ingen stenkaster har et større glashus end netop han.
Som et af mange medlemmer af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet stemte Bendt Bendtsen i sidste uge nej til et forslag om øget åbenhed om EU-parlamentarikernes brug af penge. Det er da noget modsætningsfyldt for en person, der hævder at arbejde for øget åbenhed.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?











































