Ngo med ny rapport: Der mangler ligestilling i ulandsbistanden

KØN: Der ikke er nok fokus på kvinder, selvom de er mere sårbare end mænd i konflikter, mener Care Danmark. Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er Danmark allerede foregangsland på området.

Set i lyset af Care Danmarks nye rapport opfordrer de til, at flere midler øremærkes til kvinder i katastrofer.  
Set i lyset af Care Danmarks nye rapport opfordrer de til, at flere midler øremærkes til kvinder i katastrofer.  Foto: Jeppe Michael Jensen / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Der bliver ikke gjort nok for at fremme lighed mellem kønnene i konflikter og katastrofer. Det er Care Danmarks konklusion i en ny rapport. Rapporten viser blandt andet, at i 2014 var mindre end én procent af al bistand til skrøbelige stater målrettet ligestilling mellem kønnene.

Og det er et problem, lyder det fra Care Danmark.

”Sårbarheden taget i betragtning, er det overraskende få penge, der bliver givet specifikt til det formål. Uligheden mellem behovene, og det der bliver stillet til rådighed, er alt for stor,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen generalsekretær i Care Danmark.

Den sårbarhed kan blandt andet ses i Cares rapport, som viser, at 70 procent af kvinder i katastrofer oplever kønsbaseret vold. Rasmus Stuhr Jakobsen forklarer, at det er et udtryk for et stort uopfyldt behov, og rapporten er derfor et opråb både til hans egen branche og Udenrigsministeriet.

Der kommer ikke flere penge
”Der skal nogle flere penge til,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der understreger, at det ikke nytter noget at flytte rundt på pengene, fordi det ikke skal ende i et nulsumsspil, hvor man ender med at nedprioritere et andet behov.

Men Rasmus Stuhr Jakobsen skal ikke regne med, at der kommer flere penge foreløbig. I hvert fald ikke fra Udenrigsministeriet, hvis det står til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

”Det ligger ikke i kortene, at vi skal give mere i ulandsbistand. Vi giver 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst, BNI, og vi er forgangsland på det her område,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til Altinget.

Kunne man forestille sig en omprioritering af bistandskronerne for at opprioritere ligestilling set i lyset af Cares rapport?

”Jeg har prioriteret området. Hvis det skal prioriteres yderligere, er der andre områder, der ikke skal have penge,” siger Ulla Tørnæs og tilføjer, at hun håber, at de lande, der i dag ikke lever op til målsætningen om at give 0,7 procent af BNI til ulandsbistand begynder at gøre det.

Et foregangsland skal gøre noget ekstra
Ministeren lægger især vægt på, at der er afsat 700 millioner kroner til seksuel reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder, der blandt andet skal gå til kvinder i alvorlige humanitære situationer.

Præmissen om at Danmark er et foregangsland, køber Rasmus Stuhr Jakobsen dog ikke, selvom han er enig i, at ligestilling og kvinders rettigheder allerede er højt på den danske prioriteringsliste.

”I min optik er man et foregangsland, hvis man gør noget ekstra ud over sin forpligtelse, og 0,7 procent af BNI er minimumskravet,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen og efterlyser et forpligtende engagement i Udenrigsministeriet i form af  øremærkede midler til kvinder og piger i konflikter.

”Det her er et område, som den nuværende minister går meget op i, men hvad er sikkerheden for, at en efterfølgende minister vil have samme interesse,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Men selv hvis det danske bidrag øges, vil det så ikke bare være en dråbe i havet?

"Jo, men der er en vigtig signalværdi i, at Danmark viser verden, at vi går stærkt ind i det her," siger Rasmus Stuhr Jakobsen. 

Røde kors: Øremærkning er ikke vejen frem
Hos Røde Kors er katastrofechef Bjarke Skaaning Petersen enig i, at der kan gøres mere for beskyttelse af kvinder og pigers rettigheder i katastrofer, men han forholder sig kritisk til, hvorvidt øremærkning af midler til programmer er en god idé.

”Vi kan godt blive bedre til at inkludere ligestilling i vores eksisterende programmer, men man skal passe på med at skære alle katastrofer over en kam. Derfor tror jeg, man skal passe på med at øremærke midler udelukkende til kvinder,” siger Bjarke Skaaning Petersen.

Det er Rasmus Stuhr Jakobsen ikke enig i.

”I den ideelle verden, ville der ikke være behov for at øremærke midler. Men når vi kan se så stort et behov, savner jeg igen et forpligtende engagement også i vores branche, som skal sikre, at vi får prioriteret det her område,” siger Rasmus Sturh Jakobsen.

Dokumentation

Care Danmarks anbefalinger på baggrund af rapporten

  • Mere finansiering skal øremærkes kvinde- og ligestillingsprojekter i humanitære situationer.
  • Øget politisk og finansiel støtte til lokale kvindegrupper og deres deltagelse i
    forebyggelse af katastrofer samt fredsskabende processer.
  • Øget finansiering øremærket til kvindelige civilsamfundsgrupper, herunder støtte til
    politiske reformer, der gør der muligt for fordrevne kvinder at organisere og registrere
    civilsamfundsgrupper.
  • Øget finansiering og politisk støtte for at sikre livreddende og omfattende sundhedsydelser
    målrettet seksuel og reproduktiv sundhed.
  • Øget finansiering til interventioner mod kønsbaseret vold, herunder hjælp til voldsofre og mulighed for at anmelde overgreb, samt øget fokus på at ændre de kønsrelationer og normer, der retfærdiggør vold, for eksempel gennem uddannelse og dialog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00