EU og techgiganternes armlægning bliver afgørende for dansk medie- og kulturliv i 2022

Den største kultur- og mediepolitiske udfordring i 2022 bliver techgiganterne.

Amerikanske Amazon, Apple, Facebook, Google og Microsoft har udviklet sig til globale monopoler, der kvæler mindre virksomheder og den demokratiske meningsdannelse. Hvis kulturkampen for 50 år siden udspillede sig i de elektroniske medier, foregår den i dag på de sociale, digitale medier.

Den globale eufori over de nye, sociale medier er for længst forduftet og afløst af bekymring. Bekymringen udvikler sig i disse måneder til en tværnational opfattelse af, at de fem giganter er blevet for store, og at det er nødvendigt at regulere dem.

Jungleloven er gældende grundlov på nettet, der malende er blevet beskrevet som et lovløst, kapitalistisk vilde vesten.

Giganterne forsøger at betale mindst mulig i skat, løber fra udgiveransvaret på deres platforme, favoriserer egne produkter, kvæler konkurrence og misbruger deres eksklusive adgang til brugerdata.

Den globale eufori over de nye, sociale medier er for længst forduftet og afløst af bekymring

Niels Frid-Nielsen
Kommentarskribent

Resultatet er algoritmer, der fremmer unge kvinders selvhad, ansporer til ondsindede intriger, mobning og kollektive ekkokamre som det, der førte til stormen på den amerikanske kongres i kølvandet på præsidentvalget i USA.

Magtbalancen er rykket så meget, at verdenssamfundet forsøger at forhindre lovløsheden i at bide sig fast. En ny, fælles forståelse af de sociale mediers samfundsmæssige ansvar breder sig derfor i disse måneder fra EU til USA og Kina.

EU vil stramme reglerne over for techgiganterne, både hvad angår konkurrence og indhold.

"Digital Market Act" vil genskabe fair konkurrence ved blandt andet at forsøge at forhindre, at giganterne opkøber mindre konkurrenter for på den måde at etablere monopoler.

Nok så interessant er "Digital Services Act", der skal tvinge giganterne til at påtage sig udgiveransvar og fjerne ulovligt indhold fra deres platforme. I EU håber man, at de to nye love kan træde i kraft i 2022 – og at de vil skabe en Bruxelles-effekt, der spreder sig til resten af kloden.

I USA har der allerede været flere høringer om giganternes magt. Politikere fra begge de store partier arbejder nu på en lovgivning, der kan begrænse teknologiske monopoler ved at tvinge dem til at udskille mindre selskaber. Det vil i givet fald betyde, at Instagram og Facebook skal adskilles i to selskaber.

I Kina har nethandlen Alibaba fået en milliardstor bøde. Det opfattes af iagttagere som udtryk for, at det magtfulde kommunistparti frygter, at techgiganten vokser sig stærkere end parti og stat tilsammen. Også i blandt andet Australien, Japan, Rusland og Storbritannien forbereder man love, der skal gribe ind overfor techgiganternes magt.

Som jeg ser det, understreger udviklingen på de sociale medier nødvendigheden af et forsvar for den nationale, danske kultur og debat

Niels Frid-Nielsen
Kommentarskribent

Herhjemme har den socialdemokratiske regering varslet en mere aktiv politik over for giganterne i det nye år. Det er dog næppe eventuelle pressemøder med Mette Frederiksen, som man bekymrer sig om i Silicon Valley og omegn.

I techgiganternes hovedkvarterer er man nemlig slet ikke optaget af miniputlande som Danmark. Man skal op i regionale enheder som EU, før man gider indlede en dialog.

Her har man til gengæld øjnene stift rettet mod den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der længe har været opmærksom på giganternes ansvarsforflygtigelse. Men man er også ved at lære at udtale navnet Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose er socialdemokraternes gruppeformand i EU-Parlamentet og EU's chefforhandler på "Digital Services Act", der vil gribe ind over for ulovligt indhold og algoritmer på nettet. Schaldemoses udgangspunkt er ifølge udtalelser til medlemsbladet Socialdemokraten, at det, "der er ulovligt offline, også skal være ulovligt online".

Det lyder jo meget godt, men hvad betyder det konkret? Ifølge Schaldemose skal vi "skabe gennemsigtighed omkring techgiganternes algoritmer, så de ikke er til skade for vores børn og demokrati, og platformene bør stå til ansvar for virkningen af deres algoritmer".

Forretningsmodellen på de sociale medier får algoritmerne til at fastholde brugerne længst muligt. Og i jagten på brugernes tid helliger målet midlet. Det betyder, at algoritmer favoriserer al det snask, man erfaringsmæssigt ved, kan fascinere og fastholde brugerne. Intriger, had og grovheder kommer i højsædet.

Forhandlingerne mellem EU og techgiganterne bliver afgørende for, om også vores børn og børnebørn får glæde af et bæredygtigt dansk medie- og kulturliv

Niels Frid-Nielsen
Kommentarskribent

Man må håbe, at Schaldemose med sine 15 års erfaring som EU-parlamentariker kan trænge igennem over for techgiganterne. Det haster nemlig med digital beskatning.

Dansk indholdsproduktion – fra film og serier til bøger – trues nemlig af giganternes ekspansion, og en beskatning af streamingtjenester vil passende kunne anvendes som et tilskud til bevarelse af vores nationale særpræg kulturelt set. 

Techgiganterne må lære at respektere det danske arbejdsmarked med overenskomster og fagforeninger.

Der må også arrangeres et samliv med danske medier, så annoncernes flugt til de billige sociale medier på en eller anden måde kompenseres. Det gælder på sigt den dansksprogede samfundsdebats overlevelse i Danmark.

Samtidig må vi gøre os klart, om vi ønsker, at techgiganterne med deres hang til konfrontation og polarisering, fortsat skal sætte dagsordenen for den demokratiske debat i Danmark.

Som jeg ser det, understreger udviklingen på de sociale medier nødvendigheden af et forsvar for den nationale, danske kultur og debat. Vi har fortsat behov for fælles, nationale referencer, når det gælder film, drama, litteratur, musik, børneudsendelser, landskampe, kongehuset, politik og meget mere. Med internationaliseringen af sproget i retning af det engelske må vi også gøre op med os selv, om vi ønsker et aktivt dansk sprog i de kommende generationer.

Forhandlingerne mellem EU og techgiganterne bliver afgørende for, om også vores børn og børnebørn får glæde af et bæredygtigt dansk medie- og kulturliv.