Hyrer danske topadvokater: Nord Stream langer ud efter regeringen

Kort om Nord Stream 2

Firmaet bag projektet med det samme navn, Nord Stream 2, har hovedsæde i Schweiz og ejes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær.

De vesteuropæiske firmaer Uniper, BASF, Engie, OMV og Shell støtter planerne om at udvide importen af gas til EU med op mod 55 milliarder kubikmeter gas om året.

Ifølge Nord Stream 2's egen tidsplan skal den nye gasrørledning til EU være i brug i 2019.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Samme rute som forgængeren, Nord Stream. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland. 

Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. 

Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen. 

Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.

Sådan håndterer regeringen Nord Stream 2-projektet:

For det første vil regeringen arbejde for, at EU går ind i sagen. Der arbejdes for, at EU-Kommissionen kan få et mandat fra medlemsstaterne om at forhandle en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2.

For det andet giver det nuværende danske regelgrundlag ikke mulighed for, at man med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige ”nej” til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje, om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor. Regeringen har derfor fremsat et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag.

I det administrative spor skal den konkrete ansøgning, som Energistyrelsen nu har modtaget, behandles på grundlag af de gældende regler.

De syv anklager fra Nord Stream 2

- Loven vil ramme med tilbagevirkende kraft: Loven vil finde anvendelse på ansøgninger, der allerede er indgivet til myndighederne, og som ikke er færdigbehandlet, før loven træder i kraft den 1. januar 2018.
- Afskæring af den grundlovssikrede domstolsprøvelse: Der foreligger ikke egentlige foranstaltninger, der kan sikre, at domstolene kan prøve lovligheden af udenrigsministerens indstilling til et afslag.
- Manglende beskyttelse efter forvaltningsrettens regler: Efter den foreslåede tilladelsesordning er udenrigsministerens indstilling ikke en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor den processuelle beskyttelse, der almindeligvis er sikret efter forvaltningsloven (herunder retten til aktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen), ikke finder anvendelse i forhold til indstillingen.
- Potentielt brud på Danmarks folkeretlige forpligtelser: Juridiske responsummer fra professor Stephan Schill og professor Kim Talus peger på, at loven potentielt vil overtræde henholdsvis energichartertraktatens regler, og Danmarks internationale forpligtelser og WTO-regler.
- Manglende hensynstagen til miljø og sikkerhed: De nye geopolitiske vurderinger kan resultere i, at den godkendte rute for en rørledning ikke vil være den optimale rute ud fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv.
- Singulær lovgivning: Alt tyder på, at lovforslaget alene tager sigte på Nord Stream 2-projektet og derfor reelt er udtryk for singulær lovgivning. 
- Investorers tillid og udbygning af energiinvesteringer i Danmark: En tilladelsesordning, hvor tilladelse gives på baggrund af en politisk vurdering i henhold til geopolitiske hensyn, kan afholde udenlandske investorer fra at investere i energiprojekter i Danmark.