Køb abonnement
Annonce

Hyrer danske topadvokater: Nord Stream langer ud efter regeringen

Det russisk-dominerede Nord Stream 2 er skeptisk over lovforslaget, der skal give udenrigsministeren mulighed for at afvise ansøgninger om gasrørledninger i dansk farvand med henvisning til udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Her taler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i Rebild til fejring af den amerikanske uafhængighedsdag.
Det russisk-dominerede Nord Stream 2 er skeptisk over lovforslaget, der skal give udenrigsministeren mulighed for at afvise ansøgninger om gasrørledninger i dansk farvand med henvisning til udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Her taler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i Rebild til fejring af den amerikanske uafhængighedsdag.Foto: /ritzau/ Benjamin Nørskov
26. oktober 2017 kl. 12.23

De prøver at kaste grus i maskineriet, fordi de selvfølgelig er nervøse for, at hvis vi får det her værktøj i værktøjskassen, så vil vi benytte det.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører
Fakta
Kort om Nord Stream 2

Firmaet bag projektet med det samme navn, Nord Stream 2, har hovedsæde i Schweiz og ejes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær.

De vesteuropæiske firmaer Uniper, BASF, Engie, OMV og Shell støtter planerne om at udvide importen af gas til EU med op mod 55 milliarder kubikmeter gas om året.

Ifølge Nord Stream 2's egen tidsplan skal den nye gasrørledning til EU være i brug i 2019.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Samme rute som forgængeren, Nord Stream. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland. 

Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. 

Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen. 

Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.

Regeringens ønske om at inddrage udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn i vurderingen af ansøgninger af gasrør i dansk farvand er på kant med Grundloven, folkeretten og de retspolitiske principper.

Fakta
Sådan håndterer regeringen Nord Stream 2-projektet:

For det første vil regeringen arbejde for, at EU går ind i sagen. Der arbejdes for, at EU-Kommissionen kan få et mandat fra medlemsstaterne om at forhandle en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2.

For det andet giver det nuværende danske regelgrundlag ikke mulighed for, at man med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige ”nej” til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje, om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor. Regeringen har derfor fremsat et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag.

I det administrative spor skal den konkrete ansøgning, som Energistyrelsen nu har modtaget, behandles på grundlag af de gældende regler.

Kilde: Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet

Så kontant er budskabet fra Nord Stream 2, der arbejder for at bygge en ny gasrørledning i Østersøen og ser regeringens lovforslag som et angreb på de planer.

Fakta
De syv anklager fra Nord Stream 2

- Loven vil ramme med tilbagevirkende kraft: Loven vil finde anvendelse på ansøgninger, der allerede er indgivet til myndighederne, og som ikke er færdigbehandlet, før loven træder i kraft den 1. januar 2018.
- Afskæring af den grundlovssikrede domstolsprøvelse: Der foreligger ikke egentlige foranstaltninger, der kan sikre, at domstolene kan prøve lovligheden af udenrigsministerens indstilling til et afslag.
- Manglende beskyttelse efter forvaltningsrettens regler: Efter den foreslåede tilladelsesordning er udenrigsministerens indstilling ikke en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor den processuelle beskyttelse, der almindeligvis er sikret efter forvaltningsloven (herunder retten til aktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen), ikke finder anvendelse i forhold til indstillingen.
- Potentielt brud på Danmarks folkeretlige forpligtelser: Juridiske responsummer fra professor Stephan Schill og professor Kim Talus peger på, at loven potentielt vil overtræde henholdsvis energichartertraktatens regler, og Danmarks internationale forpligtelser og WTO-regler.
- Manglende hensynstagen til miljø og sikkerhed: De nye geopolitiske vurderinger kan resultere i, at den godkendte rute for en rørledning ikke vil være den optimale rute ud fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv.
- Singulær lovgivning: Alt tyder på, at lovforslaget alene tager sigte på Nord Stream 2-projektet og derfor reelt er udtryk for singulær lovgivning. 
- Investorers tillid og udbygning af energiinvesteringer i Danmark: En tilladelsesordning, hvor tilladelse gives på baggrund af en politisk vurdering i henhold til geopolitiske hensyn, kan afholde udenlandske investorer fra at investere i energiprojekter i Danmark.

Kilde: Nord Stream 2 via brevet til folketingspolitikerne fra Bech-Bruun

Selskabet har derfor hyret det danske advokatfirma Bech-Bruun, der i et skarpt høringssvar går hårdt til lovforslaget. Og i et opfølgende brev fra Nord Stream 2s danske advokater til alle energipolitikerne i Folketinget sættes der trumf på med syv konkrete anklager.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026