Norge reagerede på omstridt udlændingedom et år før Støjberg

ASYLPOLITIK: Mere end et år efter en afgørende dom om udvisning af alvorligt syge mennesker siger regeringen nu, at dansk praksis må justeres. Norge reagerede straks efter dommen. "Skandaløst" og "ubegribeligt", lyder kritikken af Støjberg.

Udlændingenævnet i Norge under integrationsminister Sylvi Listhaug (Fremskrittspartiet) (th.) rettede ind efter en principiel dom om udvisning af alvorligt syge kort efter dommen i december 2016. I Danmark får udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) hård kritik for først at reagere nu. Her besøger de to ministre en teltlejr i Næstved i 2016.
Udlændingenævnet i Norge under integrationsminister Sylvi Listhaug (Fremskrittspartiet) (th.) rettede ind efter en principiel dom om udvisning af alvorligt syge kort efter dommen i december 2016. I Danmark får udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) hård kritik for først at reagere nu. Her besøger de to ministre en teltlejr i Næstved i 2016.Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Kristine Korsgaard

Allerede 51 dage efter en afgørende dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol havde de norske myndigheder et notat klar om dommens betydning for norsk praksis. Og de norske udlændingemyndigheder har taget højde for dommen i deres praksis, siden den dag dommen blev afsagt.

Det oplyser det norske udlændingenævn til Altinget.

Herhjemme udsendte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) først i denne weekend – mere end et år efter dommen – en pressemeddelelse om, at hun nu vil undersøge, hvad dommen betyder for dansk praksis.

"Det er skandaløst," siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som stillede spørgsmål til ministeren om sagen i april sidste år.

Fakta
Det handler sagen om

I december 2016 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en georgisk mand dømt til udvisning havde ret til at blive i Belgien, fordi han ikke havde reel mulighed for at få sin medicin i hjemlandet.

Dommen betyder, at myndigheder har pligt til at undersøge, 
om livsvigtig medicin reelt er tilgængelig for den udvisningstruede i hjemlandet, når landene skal afgøre, om vedkommende kan sendes hjem. Hidtil har man i blandt andet Danmark alene vurderet, om medicinen findes i hjemlandet – ikke om den udviste eksempelvis har råd til at købe den.

Radio24syv har afdækket, at
 en embedsmand fra Justitsministeriet via mail til Udlændinge- og Integrationsministerium allerede i foråret sidste år gjorde opmærksom på dommen.

Radiostationen har også vist, at udlændingemyndighederne har afgjort sager efter de oprindelige regler uden at tage hensyn til den principielle dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det drejer sig blandt andet om en hjertesyg afghansk mand, som blev udvist i april sidste år – efter at ministeriet var blevet gjort opmærksom på dommen.

Ifølge Radio24syv lever den afghanske mand, 31-årige Naser Husseini, nu i Kabul, hvor han er ved at løbe tør for sin livsvigtige hjertemedicin. Ifølge Politiken kræver hans advokat nu sagen genoptaget.

Udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spurgte i april 2017 Inger Støjberg (V), hvad dommen ville betyde for dansk praksis.

Først i oktober gav ministeren det foreløbige svar, at ministeriet var i gang med at undersøge sagen.

Da der stadig ikke er kommet svar, har Schmidt-Nielsen kaldt ministeren i samråd torsdag 11. januar. 

Lørdag eftermiddag udsendte ministeriet en pressemeddelelse om, at ministeriet nu indleder en undersøgelse af, hvad dommen betyder for dansk praksis.

Ministeriet vil i de kommende fire uger "vurdere betydningen af den justerede praksis for en gruppe konkrete sager om humanitært ophold," står der i pressemeddelelsen.

"Det siger jo vældig meget om Støjbergs smøleri, at Danmark fortsat ikke har en afklaring af det her spørgsmål," siger hun.

Læs også

Alvorligt syge skal kunne få medicin i hjemlandet
Dommen handler om udvisning af alvorligt syge mennesker. Den fastslår, at det ikke er nok at undersøge, om den nødvendige medicin findes i det land, personen udvises til. Udvisningslandet skal også undersøge, om behandlingen reelt er tilgængelig for personen, for eksempel om det kan købes til en pris, vedkommende har mulighed for at betale.

Inger Støjberg har nu sat de sager, som kan være berørt af dommen, i bero i fire uger, mens ministeriet undersøger sagen.

Lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet er forundret over, at ministeren ikke har reageret før.

Kan det have været så kompliceret, at det har taget et år at undersøge sagen?

"Nej, det kan det ikke. Man tager normalt en kortere, afgrænset tidsperiode. Vi ser jo også nu, at de afsætter fire uger til undersøgelsen," siger hun.

Hjertesyg afghaner kan være udvist i strid med loven
Ministerens passivitet i sagen betyder, at Danmark kan have udvist mennesker i strid med menneskerettighedskonventionen, vurderer lektoren.

Hun henviser til Radio24syvs gennemgang af en række konkrete sager, blandt andet sagen om en hjertesyg afghansk mand, som blev udvist fra Danmark i april 2017. Efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i december 2016 havde den hjertesyge afghaner krav på at blive i Danmark, vurderede professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet i radioen torsdag. 

Louise Halleskov Storgaard forklarer, at der ikke er nogen fast tidsgrænse for, hvor lang tid det må tage for myndighederne at undersøge, hvad en menneskeretsdom betyder for den nationale praksis.

"Men så snart dommen er kommet, må myndighederne ikke blive ved med at gøre noget, som er i strid med den. Derfor burde man have sat sagerne i bero, så snart man blev opmærksom på dommen," siger hun.

Ingen kommentarer fra Støjberg før samråd
Det undrer også Johanne Schmidt-Nielsen, at det først sker nu.

"I Norge er man meget hurtigt klar med en juridisk vurdering, og det giver god mening, for det er ikke en kompliceret dom. Jeg stillede ministeren spørgsmål om det i april '17. Nu skriver vi januar '18, og først nu bliver de danske sager sat i bero. Det er ubegribeligt," lyder kritikken.

Altinget ville gerne have spurgt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvorfor reaktionen kommer så sent. 

Men hverken ministeren eller ministeriet har kommentarer før samrådet om sagen torsdag. 

Dokumentation

Her er det norske notat

De norske udlændingemyndigheder vurderede allerede 2. februar 2017, hvad dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville betyde for den norske praksis for, om alvorligt syge kan udvises til hjemlandet.

I et notat konkluderer udlændingenævnet blandt andet:

"Et sundhedstilbud i klagerens hjemland må regnes som tilgængeligt uafhængig af omkostningerne forbundet med at bruge det, med mindre omkostningerne er så høje, at kun en lille del af befolkningen kan magte at betale for det."

Du kan finde notatet her eller på det norske udlændingenævns hjemmeside.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

0:000:00