Nu afhøres embedsmændene i rigsretssagen: Mød hovedpersonerne her

Departementschefen, der godkendte en kontroversiel pressemeddelelse. Afdelingschefen, der sagde ministeren imod. Og de to embedsmænd, der er uenige om indholdet af en central telefonsamtale.

I alt 33 embedsfolk og politikere nåede at sidde i vidnestolen i Retten ved Frederiksberg, da Instrukskommissionen sidste år forsøgte at afdække sagen om en nu berømt ulovlig instruks.

Mange af dem vil komme til at forklare sig igen dette efterår, når rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg går sin gang i Eigtveds Pakhus i København fra september til november.

Mød hovedpersoner og centrale vidner i sagen her:

Inger Støjberg, daværende udlændinge og integrationsminister

Rolle: Som daværende minister er Inger Støjberg anklaget for i 2016 at have overtrådt ministeransvarlighedsloven. 

Ifølge anklagernes påstand er hun ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i næsten et år iværksatte og fastholdt en ulovlig administration, hvor man i en række tilfælde adskilte ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år. Det skete uden undtagelse og uden individuel vurdering og var dermed ifølge Ombudsmanden i strid med Menneskerettighedskonventionen.

Egen forklaring: Inger Støjberg forklarer, at hun ikke har givet nogen direkte instruks til embedsværket om at administrere ulovligt. Det er en hovedpointe for Støjberg og forsvarerne, at der ikke er noget klart bevis for, at hun skulle have givet en direkte, ulovlig instruks.

Tværtimod har Inger Støjberg ifølge egen påstand godkendt og accepteret, at embedsværket kunne gøre undtagelser fra instruksen om at adskille alle asylparrene. 

Konkret lagde Støjberg og hendes bisidder i Instrukskommissionen stor vægt på et skriftligt notat, hun godkendte som minister, hvori der står, at der skal være en individuel vurdering af, om parrene skal adskilles. Dermed mener hun at have bevist, at den ulovlige adskillelse af parrene ikke skete på hendes ordre. Instrukskommissionen tillagde dog ikke notatet nogen praktisk betydning.

Et hovedspørgsmål i rigsretssagen bliver, hvilken betydning dommerne her tillægger notatet. Og om Støjberg og forsvarerne kan så tilstrækkelig tvivl om, hvorvidt hun blev tydeligt advaret om, at en undtagelsesfri ordning ville være ulovlig, og hvorvidt hun alligevel pressede embedsværket til at adskille alle par uden undtagelse.

Grafik: Sådan var embedsmændene placeret i hierarkiet under Inger Støjberg

Lykke Sørensen, daværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rolle: Lykke Sørensen er ét af anklagernes vigtigste vidner og er også det første vidne i skranken næstefter den anklagede selv, Inger Støjberg.

Som daværende chef for Udlændingeafdelingen var Lykke Sørensen den øverste juridiske kompetence i Støjbergs ministerium. I dag er hun direktør i Rigspolitiet.

Egen forklaring: Hun advarede ifølge egen påstand i utvetydige vendinger Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt, hvis ministeren fastholdt at adskille de asylsøgende par uden undtagelse. Det skete på et centralt og tilsyneladende dramatisk møde i ministeriet mellem Inger Støjberg og hendes øverste embedsmænd.

"Hun havde en klar holdning om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, og hun havde svært ved at acceptere, at den ikke kunne være undtagelsesfri. Jeg sagde: 'Det er ligegyldigt, hvad du siger, den kan ikke være undtagelsesfri'," forklarede Lykke Sørensen sidste år til Instrukskommissionen om ordvekslingen ved mødet.

Inger Støjberg var "mildest talt ikke tilfreds" med den besked, forklarede afdelingschefen videre. Senere samme dag udsendte ministeriet en pressemeddelelse om, at alle asylparrene skulle adskilles, uanset om de havde børn. Her var der ingen undtagelser, som Lykke Sørensen ellers mente, der var behov for.

Selv om Lykke Sørensen advarede ministeren, fik hun hård kritik af Instrukskommissionen for ikke at have gjort mere for at forhindre den ulovlige instruks og administration.  

Mark Thorsen, daværende særlig rådgiver for Inger Støjberg

Rolle: Som ministerens særlige rådgiver var Mark Thorsen Inger Støjbergs tætte allierede - også i forhold til embedsværket i ministeriet.

Med sin forklaring til Instrukskommissionen bakkede Thorsen Inger Støjbergs version af sagen op. Han er et særdeles vigtigt vidne for forsvarerne i Rigsretten.

Egen forklaring: Ifølge Mark Thorsen var topembedsmændene i ministeriet i begyndelsen - i ugerne og dagene op til den berømte pressemeddelelse - helt åbne for, at Inger Støjberg godt kunne sige offentligt, at hun ville adskille alle asylparrene.

Men efter et par uger kom flere af embedsmændene, herunder den daværende departementschef Uffe Toudal, med indvendinger imod at adskille alle uden undtagelser. Argumenterne kunne på det tidspunkt ifølge Mark Thorsen opfattes som politiske. 

Og til sidst - dagen før udsendelsen af den berygtede pressemeddelelse - sagde embedsmændene ifølge Thorsen klart, at det ville være i strid med loven at adskille alle uden undtagelser.

Det accepterede Inger Støjberg ifølge Mark Thorsen med et træk på skuldrene og ved samme dag at godkende et skriftligt notat, om at der skulle gøres undtagelser.

Som særlig rådgiver var Mark Thorsen tæt inde over tilblivelsen af den pressemeddelelse, der blev udsendt dagen efter godkendelsen af notatet. Flere gange sendte Mark Thorsen udkast tilbage til embedsværket og bad dem fjerne formuleringer om, at man i særlige tilfælde kunne gøre undtagelser fra reglen om at adskille parrene. Pressemeddelelsen har Ombudsmanden senere betegnet som en ulovlig instruks i sig selv. 

Ministeren og Mark Thorsen skelnede mellem kommunikationen udadtil og den egentlige administration, har han forklaret.

Hvis man over for offentligheden gjorde opmærksom på undtagelserne, ville der komme for meget fokus på dem, og derfor ønskede Thorsen og Støjberg ikke, "at man reklamerede med kattelemmen" og beskrev den, "så den kunne fremstå større, end den var," som han sagde til Instrukskommissionen ifølge denne grundige gennemgang i Information.

Uffe Toudal Pedersen, daværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet  

Rolle: Som departementschef var Uffe Toudal Pedersen den øverste embedsmand i Inger Støjbergs ministerium, og han er et nøglevidne i sagen.

Egen forklaring: Over for Instrukskommissionen har han forklaret, at han efter hårdt pres fra Inger Støjberg gik med til at godkende pressemeddelelsen om at adskille alle asylparrene, selv om embedsmændenes formuleringer om undtagelser, var pillet ud.

I et interview i Politiken har han uddybet, at han og embedsmændene "117 gange" gjorde det klart for ministeren, at en undtagelsesfri ordning ville være ulovlig. Og han har forklaret, at han samtidig understregede over for ministeren, at man i praksis ville administrere på lovlig vis - det vil sige med individuelle vurderinger og undtagelser om nødvendigt - trods den misvisende pressemeddelelse.

Når Uffe Toudal Pedersen forklarer sig i Rigsretten, vil svaret på ét nøglespørgsmål blive meget vigtigt for Inger Støjbergs forsvar: Advarede hendes øverste embedsmand hende tydeligt om, at hun var i færd med at sætte noget ulovligt i gang?

Jesper Gori, kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rolle: Chefen for ministeriets Kontor for Familiesammenføring, Jesper Gori, er den tredje ledende embedsmand i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har forklaret, at han advarede Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt at adskille alle asylparrene uden individuel vurdering.

Hans nærmeste chef var afdelingschef Lykke Sørensen, og hans øverste chef var departementschef Uffe Toudal Petersen. Se, hvor de enkelte personer var placeret i hierarkiet i grafikken her.

Egen forklaring: Centralt i forklaringen fra Jesper Gori er, at det notat, som Inger Støjberg bygger en del af sit forsvar på, efter hans opfattelse helt mistede sin praktiske betydning, da Inger Støjberg dagen efter at have godkendt notatet gav udtryk for den modsatte holdning ved et møde.

På det centrale møde, hvor også Lykke Sørensen advarede ministeren om, at en undtagelsesfri ordning ikke var juridisk gangbar, var det Jesper Gori, der havde ordet først.

Han fortalte om embedsværkets overvejelser og forslag til en ordning med undtagelser.

“Som jeg husker det, tager ministeren så ordet og er tydelig omkring, at det ikke er denne her ordning, hun ønsker. Hun ønsker en ordning, hvor parrene i alle tilfælde skilles ad,” sagde Jesper Gori til Instrukskommissionen.

Den tidligere kontorchef fortalte, at han under mødet forklarede ministeren, at der efter hans opfattelse kunne opstå "en sag", hvis man gjorde en ordning undtagelsesfri.

Men det var en risiko, som Inger Støjberg, ifølge Jesper Gori, var klar til at tage:

“Det kan godt være, at der kan være sager, men der er jeg villig til at tage en procesrisiko i de sager,” sagde Inger Støjberg efter Jesper Goris hukommelse på mødet.

Læs mere om Jesper Goris forklaring til Instrukskommissionen her.

Line Skytte Mørk Hansen, afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet 

Rolle: Line Skytte Mørk Hansen kan blive et vigtigt vidne for forsvaret, da hun tidligere har bakket Inger Støjbergs forklaring i sagen - om at man i departementet forventede, at ordningen blev administreret på lovlig vis - op. Og så deltog hun i en helt central telefonsamtale om de par, der skulle adskilles.

Som chef for afdelingen for koncernstyring i Inger Støjbergs departement var det Line Skytte Mørk Hansen, der efter udsendelsen af pressemeddelelsen om adskillelse af alle asylpar ringede til Udlændingestyrelsen og instruerede dem i, hvordan de i praksis skulle agere i forhold til de par, pressemeddelelsen handlede om.

Egen forklaring: Ifølge Line Skytte Mørk Hansen er det Udlændingestyrelsen, der har ansvar for den ulovlige adskillelse af asylpar.

Hun har tidligere forklaret, at hun som repræsentant for Inger Støjbergs departement gav Udlændingestyrelsen besked om at administrere efter loven. Det har hun fortalt til Instrukskommissionen.

Konkret ringede hun til daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum og sagde, at styrelsen som hovedregel skulle adskille de nyankomne par på asylcentrene, hvis den ene part var mindreårig, men at der kunne være undtagelser. 

"Der har aldrig været tvivl om, at der ville være en ordning, hvor der var undtagelser. Der var en hovedregel, og der ville være undtagelser," sagde Line Skytte Mørk Hansen, da hun forklarede sig i Instrukskommissionen.

Samme dag, som samtalen fandt sted, havde daværende minister Inger Støjberg ellers udsendt en pressemeddelelse, hvor der stod, at alle par skulle adskilles. Der stod ikke noget om undtagelser, og dermed ville det være ulovligt at gøre, som der stod i pressemeddelelsen.

Lene Vejrum, tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen 

Rolle: Det var daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Lene Vejrum, der tog telefonen, da Line Skytte Mørk Hansen fra departementet ringede for at give styrelsen besked om, hvordan den skulle forholde sig til ministerens melding om adskillelse af asylparrene.

Lene Vejrum er dermed den, der modtog den direkte mundtlige instruks fra Inger Støjbergs departement.

Egen forklaring: Lene Vejrum har en helt anden udlægning af den centrale telefonsamtale end Line Skytte Mørk Hansen.

Ifølge Lene Vejrum fik hun klar besked om, at alle asylpar skulle adskilles - uden undtagelse - da Line Skytte Mørk Hansen den 10. februar 2016 ringede for at følge op på den pressemeddelelse, ministeren havde sendt ud tidligere på dagen.

Det forklarede den tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen sidste år i Instrukskommissionen.

"Line siger til mig, at nu er der kommet nye retningslinjer. Vi skal gå i gang med at adskille de her par, hvor der mindreårige, der bor sammen med en voksen på asylcentrene. Det har man besluttet. Vi skal gå i gang med det samme, det skal gå stærkt," forklarede Lene Vejrum.

Hun indvendte over for Line Skytte Mørk Hansen, at der var flere sårbare familier blandt asylparrene, og at det ville blive svært at adskille dem.

"Der bliver svaret, at der er ikke andet end den her pressemeddelelse, og at vi skal gå i gang med at adskille," forklarede Lene Vejrum.

Hun afviste derefter blankt, at Line Skytte Mørk Hansen skulle have sagt, at det alene var "hovedreglen", at parrene skulle adskilles.

Ditte Kruse Dankert, kontorchef i Udlændingestyrelsen 

Rolle: Ditte Kruse Dankert havde Lene Vejrum som nærmeste chef og blev tidligt inddraget i meldingen fra departementet om at adskille asylparrene. Efter Lene Vejrums første samtale med Line Skytte Mørk Hansen var Ditte Dankert Kruse på medhør ved en del af en opfølgende samtale om samme emne samme dag.

Egen forklaring: Ditte Kruse Dankert bakker Lene Vejrums forklaring op. Hun forklarer, at Line Skytte Mørk Hansen som repræsentant for departementet instruerede styrelsen i at adskille alle asylpar, og at det skulle gå hurtigt.

Ifølge Ditte Kruse Dankerts erindring hørte hun først fra Lene Vejrum, "at hun har snakket med Line, og at pressemeddelelsen er ordningen, den er instruksen. Så vi skal i gang, og vi skal adskille alle," har hun forklaret i Instrukskommissionen.

Senere samme dag lyttede hun med på en del af en opfølgende samtale mellem Lene Vejrum og Line Skytte Mørk Hansen.

"Jeg husker, at Lene også er lidt paf over meldingen. Det var en svær situation," sagde Ditte Kruse Dankert til Instrukskommissionen.

Mia Tang, daværende pressechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rolle: Som pressechef i Inger Støjbergs departement var Mia Tang involveret i både tilblivelsen af pressemeddelelsen om adskillelse af asylpar og i efterfølgende intern kommunikation om, hvad Udlændingestyrelsen kunne sige om sagen i pressen.

Egen forklaring: Ifølge Mia Tangs opfattelse handlede formuleringen af den centrale pressemeddelelse ikke om at udstikke en ulovlig ordre, men om "klar kommunikation".

Det forklarede hun i Instrukskommissionen.

Mia Tang var også mellemled mellem Udlændingestyrelsen og ministerens særlige rådgiver, da styrelsen helt i begyndelsen af forløbet - da Berlingske skrev om "barnebrude" på asylcentrene - gerne ville i pressen og præcisere, hvordan de håndterede par med mindreårige. Svaret fra Mark Thorsen til Mia Tang var, at det ville mudre ministerens klare melding om at adskille alle par, hvis styrelsen gik i pressen.

Jonas From Soelberg, kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet 

Rolle: Som chef for ledelsessekretariatet i Udlændingeministeriet var Jonas From Soelberg med til mange af de møder, hvor når ministeren diskuterede indkvarteringen af unge asylpar med sit embedsværk.

Egen forklaring: Jonas From Soelbergs tidligere forklaring afviger på en række punkter fra Inger Støjbergs og Line Skytte Mørk Hansens.

Inger Støjberg har tidligere forklaret Folketinget, at Udlændingestyrelsen blev gjort opmærksom på, at den skulle operere med mulighed for undtagelser - altså at den skulle administrere på lovlig vis. Det skulle være sket ved det centrale møde dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen, hvor kronjurist Lykke Sørensen klart skal have advaret ministeren om, at en undtagelsesfri ordning ville være ulovlig.

Da chefen for Udlændingestyrelsen var til stede ved samme møde, mente Inger Støjberg, at styrelsen dermed var orienteret om, at der kunne være undtagelser.

Jonas From Soelberg husker ikke selve mødet, men han husker, at Lykke Sørensen året efter gjorde ham opmærksom på, at man ikke kunne udlægge det sådan, at hendes advarsel samtidig var en instruks til styrelsen. Det skete i forbindelse med forberedelse til et samråd om sagen.

Denne udlægning strider altså mod ministerens forklaring til Folketinget om, at styrelsen på mødet blev instrueret i at administrere med undtagelser på lovlig vis.

En anden vigtig pointe i Jonas From Soelbergs tidligere forklaring er, at det notat, som Inger Støjberg baserer sit forsvar på, efter hans erindring ikke spillede nogen rolle i praksis.

"Nej, det kan jeg ikke huske. Jeg kan ikke finde noget om det i min hukommelse. Jeg kan ikke huske drøftelser, hvor nogen har henvist til notatet og sagt, at det er sådan, vi skal gøre det," sagde han i Instrukskommissionen ifølge Information.

Endelig genkendte Jonas From Soelberg ikke Line Skytte Mørk Hansens forklaring om, at hun skulle have givet styrelsen en mundtlig instruks om, at den skulle arbejde med mulighed for undtagelser, når par skulle adskilles. Tværtimod havde han hidtil - indtil Line Skytte Mørk Hansens vidneudsagn - kun kendt til den modsatte udlægning, nemlig at styrelsen per telefon fik besked på at administrere uden undtagelser. 

Henrik Grunnet, daværende direktør i Udlændingestyrelsen

Rolle: Henrik Grunnet var den øverste chef i Udlændingestyrelsen, som skulle sørge for at føre adskillelsen af asylparrene ud i livet.

Han var også styrelsens eneste repræsentant på det centrale møde, hvor Lykke Sørensen skal have advaret Støjberg om, at en undtagelsesfri ordning ville være ulovlig. Ifølge ministerens tidligere forklaring til Folketinget blev styrelsen ved samme møde gjort opmærksom på, at den skulle give plads til undtagelser, når den adskilte asylpar. 

Egen forklaring: Henrik Grunnet opfattede dog slet ikke det centrale møde sådan, som ministeren har udlagt det.

Ifølge den daværende styrelsesdirektør blev det ved mødet ikke gjort klart, at han og styrelsen skulle give plads til undtagelser fra instruksen om at adskille af alle asylparrene. Det har han forklaret til instrukskommissionen.

Henrik Grunnet fik i stedet indtryk af, at der havde været og fortsat var en diskussion mellem ministeren og særligt afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen. Og at diskussion var endt med, at embedsværkets forslag om forbehold over for den undtagelsesfri praksis var blevet fejet at bordet. 

Styrelsesdirektøren gik fra mødet med forventning om, at der ville komme nærmere retningslinjer fra ministeriet om undtagelser til instruksen. For han var klar over, at der ellers ville være tale om ulovligheder.

Men i stedet for nærmere retningslinjer blev styrelsen i stedet ringet op af departementet, som sagde, at der skulle administreres efter den undtagelsesfri pressemeddelelse. Den blev dermed efter Henrik Grunnets opfattelse "ophøjet" til en instruks.

Henrik Grunnet forklarede desuden, at hans styrelse gik i gang med at adskille parrene efter ministeriets instruks, men at man samtidig forsøgte at undgå lovbrud på tre måder: Dels at presse departementet for nærmere retningslinjer, dels tøve med at adskille par med børn og endelig gøre departementet opmærksom på nogle af de konkrete sager, hvor der var størst risiko for lovbrud.