Nu bakker Danmarksdemokraterne op om højere dagpenge – Moderaterne har ikke taget stilling
Danmarksdemokraterne bakker nu op om at sætte dagpengesatsen op i de tre første måneder for ledige over 30 år. Hvis de nuværende målinger holder stik vil der være et snævert flertal bag forslaget efter valget. Moderaterne kan dog ende med at blive tungen på vægtskålen, men har ikke taget stilling.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørRegeringens og fagbevægelsens ønske om at sætte dagpengene op med godt 3.600 kroner i de tre første måneder for ledige over 30 år, er tættere på at blive en realitet efter valget.
Nu melder Danmarksdemokraterne, at de vil lægge mandater til, hvis en ny regering udsteder en bekendtgørelse om, at det skal træde i kraft.
"Jeg synes grundlæggende, det er fornuftigt nok, at dagpengene er lidt højere i den første del af ledighedsperioden. Det handler også om, at dagpengesystemet skal være et reelt sikkerhedsnet for folk, der bliver ledige. Derfor har vi ikke planer om at ændre på den aftale," skriver Inger Støjberg i et svar til Altinget.
Arbejdsmarked
Embedsværk
Moderaterne har ikke taget stilling
Som Altinget har beskrevet, kræver loven et flertal efter valget for at kunne træde i kraft.
Det skyldes, at det er de nyuddannede, som skal betale for de højere dagpenge ved at gå omkring 5.000 kroner ned dagpenge. Og da satsen for de nyuddannede er forligsbelagt med de borgerlige partier, kan den samlede lov altså først træde i kraft efter et folketingsvalg, hvor forliget bliver opsagt, og hvis et flertal fortsat ønsker at bruge pengene på at sætte satsen op for de ledige over 30 år.
Med Danmarksdemokraternes mandater vil der være et knebent flertal for loven på 93 mandater, hvis de nuværende meningsmålinger holder stik.
Med de seneste ugers medvind til Moderaterne, kan partiet dog ende med at sidde med de afgørende mandater.
