Nu får udskudt finanslov konsekvenser: Ulandsmidler kan ikke udbetales

Udskydelsen af finansloven får nu konkrete konsekvenser. Flere danske ngo’er, der skal få de danske bistandsmidler ud at arbejde for verdens fattigste, har problemer med at få pengene udbetalt.

"Nu skal vi sammen med Udenrigsministeriet finde nogle løsninger, som kan give tryghed, indtil der er en finanslov på plads,” siger generalsekretær i Care og formand for Globalt Fokus, Rasmus Stuhr Jakobsen.
"Nu skal vi sammen med Udenrigsministeriet finde nogle løsninger, som kan give tryghed, indtil der er en finanslov på plads,” siger generalsekretær i Care og formand for Globalt Fokus, Rasmus Stuhr Jakobsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

En stor del af de penge, som Care Danmark og andre danske udviklingsorganisationer skulle have haft fra den danske ulandsbistand i 2023 til udviklingsprojekter, ser lige nu ud til at være strandet i statskassen.

Det bliver rigtig kritisk, hvis det trækker ud for længe. Flere organisationer vil hurtigt komme i problemer.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær Care Danmark og formand for Globalt Fokus

Den nye regering har endnu ikke nået at vedtage en ny finanslov, og derfor kan Udenrigsministeriet ”kun i begrænset omfang” udbetale udviklingsbistand. Det oplyser ministeriet i et mailsvar.  

Konkret har flere ngo’er fået besked fra ministeriet om, at de som udgangspunkt ikke kan få udbetalt midler lige nu, fortæller generalsekretær i Care Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen. Han er også formand for Globalt Fokus, der er “en platform” for mere end 80 organisationer, der engagerer sig i globale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.   

Udenrigsministeriet har dog opfordret ngo'erne til at kontakte ministeriet for at finde løsninger, “hvis den aktuelle situation har uhensigtsmæssige konsekvenser” for ngo'ernes operationer. Det skriver Udenrigsministeriet i en mail til Altinget.  

Alligevel understreger Rasmus Stuhr Jakobsen, at det er vigtigt, der snart kommer en finanslov.   

“Det bliver rigtig kritisk, hvis det trækker ud for længe. Flere organisationer vil hurtigt komme i problemer,” siger han.  

Udenrigsministeriet: Vi er i dialog med ngo’erne 

Altinget har spurgt Udenrigsministeriet, hvad der er op og ned i sagen, og hvilke konsekvenser den manglende finanslov har for ngo’erne på udviklingsområdet. 

I en mail oplyser ministeriet at: det “kun i begrænset omfang” er “muligt at afholde udgifter under § 6.3. Bistand til udviklingslandene med udgangspunkt i den midlertidige bevillingslov, da der i overvejende grad er tale om udgifter, der fastlægges politisk fra år til år”.  

Ifølge ministeriet er udbetalingerne til både det langsigtede udviklingssamarbejde og den humanitære bistand påvirket af situationen.  

Ministeriet oplyser desuden, at de er i dialog med de ngo’er, “som normalt modtager tilsagn og udbetalinger i 1. kvartal 2023 med henblik på at begrænse eventuelt uhensigtsmæssige konsekvenser”.  

Læs hele Udenrigsministeriets svar til Altinget

Kan ministeriet bekræfte, at der er betalingsstop for ngo’er på udviklingsområdet, fordi der ikke er vedtaget en ny finanslov? 

”Et enstemmigt Folketing vedtog den 22. december 2022 en midlertidig bevillingslov for 2023. Den midlertidige bevillingslov gør det muligt for staten at opkræve lovhjemlede skatter mv. og afholde nødvendige udgifter indtil en egentlig finanslov bliver vedtaget. Som følge heraf er det kun i begrænset omfang muligt at afholde udgifter under § 6.3. Bistand til udviklingslandene med udgangspunkt i den midlertidige bevillingslov, da der i overvejende grad er tale om udgifter, der fastlægges politisk fra år til år.” 

“Udenrigsministeriet er i dialog med alle de danske ngo’er på udviklingsområdet, som normalt modtager tilsagn og udbetalinger i 1. kvartal 2023 med henblik på at begrænse eventuelt uhensigtsmæssige konsekvenser.” 

Får de organisationer, der skulle have haft nye bevillinger 1. januar i øjeblikket penge fra bistanden, eller er det kun vedtagne bevillinger fra 2022, der kører videre? 

”Vedtagne bevillinger over udviklingsbistanden fra 2022 og før kan fuldt ud anvendes af organisationerne. Den midlertidige bevillingslov gør, at det i 2023 kun i begrænset omfang er muligt for staten at afholde udgifter under § 6.3. Bistand til udviklingslandene indtil en ny finanslov er politisk vedtaget. Dette beror på, at der med udviklingsbistanden i overvejende grad er tale om udgifter, der fastlægges på basis af politisk prioritering fra år til år.” 

“Udenrigsministeriet er allerede i dialog med samarbejdspartnere fra danske civilsamfundsorganisationer og har givet dem alle mulighed for, at de kan kontakte Udenrigsministeriet, hvis den aktuelle situation har uhensigtsmæssige konsekvenser for deres operationer med henblik på at identificere løsninger på udfordringerne.” 

Hvilke konkrete områder er påvirket?

”Den midlertidige bevillingslov gælder hele statens område. Således gælder det også hele § 06.3. Bistand til udviklingslandene, der både omfatter det langsigtede udviklingssamarbejde samt humanitær bistand (§ 06.39. Humanitær bistand).” 

Hvilke konkrete ting fra finanslovforslaget fra den tidligere S-regering får nu alligevel ikke penge? 

”Den tidligere S-regerings finanslovsforslag bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valg til Folketinget. SVM-regeringen er i gang med at udarbejde et nyt forslag til finanslov for 2023. Information om hvilke eventuelle justeringer, der måtte være på udviklingsområdet, vil skulle afvente fremlæggelsen af det nye finanslovsforslag.” 

Care: Kan køre videre i cirka tre måneder 

Ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen er det især de mindre udviklingsorganisationer, som bliver udfordrede af situationen. Han opfordrer til, at ministeriet laver individuelle og skræddersyede løsninger for de ngo’er, som henvender sig for at få hjælp.  

“Det kan eksempelvis være, at nogle ngo’er ikke har brugt alle pengene fra sidste år, og de så kan få lov at overføre dem til 2023,” siger han. 

For Cares eget vedkommende vurderer generalsekretæren, at de selv vil kunne holde deres aktiviteter i gang i cirka tre måneder.   

“Men nu skal vi sammen med Udenrigsministeriet finde nogle løsninger, som kan give tryghed, indtil der er en finanslov på plads,” siger han.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00