Hold øje med fire ting, når Frederiksen i dag udspørges om kontroversielt vaccine-samarbejde

Mette Frederiksen har selv nævnt flere grunde til, at Israel er "en interessant samarbejdspartner" for os i vaccinespørgsmålet:

"Israel har den samme tilgang som Danmark: At håb er ikke en strategi. Vi kan ikke bare vente og satse på, at tingene går over, vi er nødt til at komme på forkant med pandemierne og ikke hele tiden at halse bagefter," forklarede statsministeren ved et pressemøde i Jerusalem.

Hun tilføjede ved samme lejlighed, at både Israel og Østrig er "højteknologiske lande og "langt fremme", når det gælder digitalisering. Det får hende til at tro på et "stort potentiale" i samarbejdet om at udvikle og producere vacciner.

Men ingen af forklaringerne har fået hverken de kritiske eller de forundrede røster til at forstumme. Hvis ikke der ligger en anden og mere overbevisende forklaring bag statsministerens rejse til Jerusalem, er det et af de mest uforståelige træk fra Mette Frederiksen længe, har det lydt fra kommentatorer og oppositionspartier.

Hvad får Danmark konkret ud af samarbejdet? 

Aftalen med Israel og Østrig om "at investere i en forsknings- og udviklingsfond" er foreløbig noget ukonkret - i hvert fald set udefra. 

For hvad skal det konkret føre til? Og hvad vil Danmark få ud af det?

For en uddybning af planerne har Sebastian Kurz nævnt "fælles investeringer i fabrikker i Europa og Israel".

Netanyahu har sagt, at landene vil "diskutere fælles investeringer i fabrikker med vacciner".

Og Mette Frederiksen har sagt, at hun er åben for et offentligt-privat samarbejde, eller at Danmark bliver medejer af en vaccinefabrik i Israel.

Hun lægger vægt på, at mutationer og de eksisterende vacciners begrænsede virkningstid betyder, at befolkningen formentlig skal vaccineres med jævne mellemrum i de kommende år. Derfor bliver der formentlig brug for produktion af vacciner i flere år fremover, og samarbejdet skal også kunne bruges ved andre pandemier i fremtiden.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det her helt konkret kommer til at betyde flere vacciner og dermed også en større sikkerhed," sagde Mette Frederiksen til den danske presse, der var mødt frem i Jerusalem.

Men sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen har vurderet, at en delvis danskejet vaccinefabrik næppe vil gøre nogen konkret forskel for, hvor mange vacciner danskerne fremover vil få adgang til.

For det første vil det tage lang tid at opbygge et helt nyt produktionsapparat fra bunden. Og selv hvis planen for Frederiksen, Kurz og Netanyahu går ud på at samarbejde med en allerede eksisterende medicinalproducent, så man kan komme hurtigere i gang, vil det ikke gøre nogen forskel, vurderer Kjeld Møller Petersen.

"Til efteråret vil de store medicinalfirmaer som Pfizer og Moderna have opbygget så store produktionsanlæg, at de rigeligt kan dække efterspørgslen på verdensplan. Eksempelvis vil alene Pfizer være i stand til at producere to milliarder ampuller om året. Herudover har Indien en betydelig produktionskapacitet og tilladelse fra flere vaccineproducenter om at producere vacciner til verdens fattige lande," har han forklaret til Arbejderen. 

Sundhedsøkonomen forudser derfor, at manglen på vacciner kun vil vare kort.

Også EU's kommissær for det indre marked har sagt, at man i EU inden længe vil kunne producere vacciner nok til både egen befolkning og fattige lande i eksempelvis Afrika.

Måske vil statsministeren onsdag gøre os klogere på, hvordan det nye samarbejde konkret skal gøre en forskel for Danmark.

Har aftalen noget at gøre med et israelsk selskab med dansk direktør? 

Der har været flere spekulationer om og tegn på, at regeringens Israel-eventyr kan involvere en stor, israelsk medicinalvirksomhed, som har en dansk topchef.

Det israelske firma Teva er en af verdens største producenter af kopimedicin, og direktøren Kåre Schultz har tidligere været direktør i Novo Nordisk.

Den danske topchef meldte allerede i februar ud, at Teva er interesseret i at producere vacciner mod corona, og at firmaet vil kunne få en produktion op at stå i løbet af 6-12 måneder. Virksomheden har i forvejen 60 forskellige fabrikker rundt om i verden, og nogle af dem vil kunne omstilles til vaccineproduktion.

Israels ambassadør i Danmark har sagt, at Kåre Schultz er "en meget vigtig spiller" i det mulige kommende samarbejde om vacciner.

En anden spekulation står Økonomisk Ugebrev for.

I en analyse stiller bladet spørgsmålet, om Frederiksens samarbejde med Israel kan have noget at gøre med den danskudviklede vaccine, som er på trapperne, og med den private medicinalfabrik, som selskabet Bavarian Nordic har i Nordsjælland? 

Hvis den danske regering kan få "Israel og Østrig til at medfinansiere den danske vaccineudvikling, og kickstarte en produktion" i Nordsjælland, vil det være "genialt", lyder analysen.

Har regeringen overvejet de udenrigspolitiske risici? 

Den danske regering er blevet kritiseret af både opposition og debattører herhjemme, af Frankrig og indirekte af selveste kommissionsformand Ursula von der Leyen for med det nye vaccinesamarbejde at køre solo i kampen for vacciner til egen befolkning - og dermed svigte det europæiske samarbejde og også de fattige lande, som i den grad mangler vacciner.

Ifølge Politikens politiske analytiker har Merkel, Macron og resten af kollegerne i EU "et klart incitament til at straffe den slags" forsøg på at snyde foran i vaccinekøen.

"Den slags er svært at udmåle konkret, men det koster kredit på samarbejdskontoen, næste gang Danmark kræver fælles grønne løsninger eller kommer med sine forslag på asylområdet," skriver Kristian Madsen.

Også Altingets chefredaktør vurderer, at Mette Frederiksen og Sebastian Kurz nu må ses som EU's team enfant terrible. Han peger på, at sololøbet kan få Tyskland til at genoverveje, om man fortsat vil føre an i forsøget på at finde fælles løsninger til gavn for de små lande. 

Set i det lys bliver det interessant at høre, om Mette Frederiksen onsdag anerkender, at det nye samarbejde risikerer at få konsekvenser for Danmarks internationale relationer i andre sammenhænge.

Eller måske bliver det nærmere interessant, om hun overhovedet vil bruge energi på at forsikre, at Danmark står stærkt i det europæiske samarbejde. Hvor vigtigt er det for statsministeren?