Ny analyse: Mindre folkeskoleklasser giver milliardoverskud

Der er særdeles god økonomi i at skyde flere penge i folkeskolen.

Faktisk kan samfundet over tid få pengene næsten otte gange igen ved at investere i at sænke antallet af elever i de danske folkeskoleklasser. 

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Analysen, der er lavet med medfinansiering fra Djøf, viser, at man kan hæve danskernes produktivitet, hvis elevtallet nedsættes med 10 procent - svarende til to-tre elever per klasse.

Det vil ifølge Cevea koste 3,5 milliarder om året i ekstra lærertimer og nye klasselokaler, men på den lange bane overstiger gevinsterne langt udgifterne.

”Investeringen kommer tilbage i løbet af de her unge menneskers liv. Når de kommer ud på arbejdsmarkedet, vil de hvert år levere 1,33 procent mere. Det vil sige, at de arbejder hurtigere, når de kommer i job,” siger ph.d.-studerende Niels Fuglsang, der har lavet notatet for Cevea.

Og det er ikke håndøre, som sådan en stigning i produktivitet vil kunne tilføre statskassen:

”Hvis vi allerede havde gjort det, og arbejdskraften var ude på arbejdsmarkedet, ville BNP være 27 milliarder større i dag,” siger Niels Fuglsang.

Skal Kristian Jensen have ny lommeregner? 
Ceveaanalysen taler direkte ind i en længere debat om Finansministeriets regnemodeller. 

Vismændene kritiserede sidste år modellerne for ikke at medregne de økonomiske effekter af offentlige investeringer i eksempelvis uddannelse, når de til gengæld tager effekterne af skatte- og afgiftslettelser med i ligningen. 

Den kritik deler Niels Fuglsang:

”Når Finansmisteriet regner, giver det en masse gevinster, hvis man sætter skatten ned, mens investeringerne i velfærdssamfundet er helt uden økonomiske fordele. Så kan det godt være, at politikerne har en fornemmelse af, at det giver mening at investere i uddannelse, men i Finansministeriet er det ikke noget, man får noget ud af,” siger han.

Og det giver ifølge Niels Fuglsang en markant fordel til den højre side af Folketinget:

”Det er klart, at det giver en politisk skævvridning, når man arbejder med modeller, der viser, at skattelettelser er enormt gode, mens investeringer i velfærdsstaten ikke giver nogen effekt,” siger han.  

Finansministeriet: Stadig ikke muligt
Allerede sidste sommer besluttede et flertal i Folketinget, at Finansministeriets regnemodeller skulle ændres, så de bedre afspejler de såkaldte dynamiske effekter af offentlige investeringer.

Dengang afviste finansminister Kristian Jensen (V) flertallet, da han ikke mente, at det var muligt: 

"Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil medregne dynamiske effekter. Det er et spørgsmål om, at der ikke er valid, empirisk og systemisk viden på området," sagde han under et åbent samråd. 

Se også: Finansminister afviser flertal: Kan ikke ændre regnemodeller

Og det ændrer Ceveaanalysen ikke på, fordi der stadig er mangel på empiri, oplyser Finansministeriet til Altinget.

Ministeriet skriver samtidig, at det ikke er helt korrekt, at der i dag slet ikke medregnes effekter af øget uddannelse:

"Finansministeriet indregner effekter af øget uddannelsesniveau på erhvervsdeltagelse, produktivitet og de offentlige finanser. Flere i uddannelse vil for eksempel på kort sigt reducere arbejdsstyrken, men bidrager på sigt til øget produktivitet og vækst til gavn for både den enkelte og hele vores samfund," svarer de i en mail. 

Da Kristian Jensen i fjor afviste folketingsflertallet, lovede han samtidig, at Finansministeriet ville udarbejde et notat om, hvorfor han ikke kunne imødekomme ønsket. Det notat blev i efteråret udskudt og ventedes færdiggjort inden udgangen af 2017. Men arbejdet er stadig ikke afsluttet, fortæller Finansministeriet til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.