Ny analyse: Lettelse af selskabsskat ikke vigtigst

Hvis erhvervslivet skal have gang i væksten, skal rammevilkårene forbedres - og så er det nødvendigt med lettelser i den danske selskabsskat på 25 pct.

Sådan har argumentet ofte lydt fra både de største danske erhvervsorganisationer og flere borgerlige partier i Folketinget i de sidste måneder og år, hvor der har været nedgang og træghed i dansk erhvervsliv.

Men nu går brancheorganisationen Dansk Byggeri den modsatte vej. Selskabsskatten betyder slet ikke så meget for erhvervslivet, som man går rundt og tror, konkluderer Dansk Byggeri i en helt ny analyse, som netop er færdiggjort.

Skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri Henrik Keinicke fremlægger analysens resultater i et debatindlæg i dag på Altinget | Skat (se linkboks).

Når der er begrænsede muligheder for skattelettelser, må vi prioritere og se på, hvad der giver mest vækst lige nu. Og det er ikke selskabsskatten.

Henrik Keinicke
Skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri

"Når der er begrænsede muligheder for skattelettelser, må vi prioritere og se på, hvad der giver mest vækst lige nu. Og det er ikke selskabsskatten. I Danmark er det kun halvdelen af virksomhederne, der overhovedet betaler selskabsskat, og af dem er det de meget store industri- og handelsvirksomheder, der betaler størstedelen. Rigtig mange vil ikke få noget ud af lettelserne," fortæller Henrik Keinicke.

Rammer skævt
Dansk Byggeris analyse anerkender, at bl.a. OECD har gjort opmærksom på, at selskabsskatten er den skat, som har de største negative konsekvenser for et lands økonomi. Men forholdene er bare så specielle i Danmark, at det ikke umiddelbart kan overføres på Danmark, fordi selskabsskatten her er så ulige fordelt.

Ifølge Skatteministeriet betaler kun cirka halvdelen af virksomhederne i Danmark selskabsskat - oven i købet viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen er faldende. Og langt størstedelen af skatten betales af de allerstørste industri- og finansielle virksomheder - samt de små handels- og servicevirksomheder. En lempelse af selskabsskatten vil altså ikke komme hele erhvervslivet til gavn, men kun udvalgte sektorer.

"Man ville spilde en masse penge på store lettelser til en særlig del af virksomhederne, men der vil ikke nødvendigvis komme ekstra investeringer ud af det. Vi har f.eks. beregnet, at en lettelse i selskabsskatten på 1 pct. for en gennemsnitlig skattebetalende byggevirksomhed kun vil betyde 1.300 kr. om året. Det vil nok ikke sætte gang i særligt mange investeringer - men statskassen vil mangle pengene," siger Henrik Keinicke.

Ikke afgørende faktor
Dansk Byggeri gør derudover også opmærksom på, at den danske selskabsskat slet ikke er så høj, hvis man sammenligner med vores nabolande - f.eks. er satsen i Sverige 26,3 pct., i Norge 28 pct., i Finland 26 pct. og i Tyskland 29,8 pct.

Udenlandske virksomheder ser ifølge Dansk Byggeri dertil på en lang række andre faktorer end selskabsskat, når de skal afgøre, om de skal placere investeringer i Danmark. Det er f.eks. lønnens størrelse, arbejdsstyrkens uddannelse, forskning, arbejdsmarkedsfleksibilitet, infrastruktur, arbejdsmoral og korruption, og Danmark scorer højt på langt de fleste af dem.

Hvad der virkelig vil betyde noget for rammevilkårene for erhvervslivet, er derimod en nedsættelse af marginalskatten, mener Dansk Byggeri. Hvis man f.eks. hævede topskattegrænsen med 20.000 kr., vil det friholde 85.000 mellemindkomster for topskat og give en almindelig funktionærfamilie 3.000 kr. mere til rådighed om året, skriver organisationen i analysen - og det vil sætte gang i købekraft og forbrug:

"Det er vigtigt, at erhvervslivet har for øje, hvad der er bedst for samfundsøkonomien, for det er også bedst for erhvervslivet. I det her tilfælde, så er det mest effektive samfundsøkonomisk lavere skat på arbejde, især nu, hvor forbruget er så alvorligt lavt," siger Henrik Keinicke.

Dansk Erhverv og DI prioriterer anderledes
De øvrige store erhvervsorganisationer i Danmark er ikke principielt uenige i Dansk Byggeris analyse, men vurderer alligevel prioriteterne anderledes. Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Bo Sandberg mener, man må holde fokus på selskabsskatten, netop fordi skattereformen for kun få år siden gjorde et stort indhug i skatten på arbejde:

"Med den opgave løst overordnet set tilfredsstillende i denne omgang finder vi det naturligt nu at kigge sig rundt i det nye skattepolitiske landskab - og her er selskabsskatten ét blandt flere emner, der så i mellemtiden er begyndt at trænge sig mere på. Selskabsskat blev - om man så må sige - bevidst "glemt" i skattereformen," siger Bo Sandberg og fortsætter:

"I vores optik er det således slet ikke et valg mellem person- og selskabsskat. For os har øvelsen med at sætte en fuldt finansieret sænkelse af selskabsskattesatsen på dagsordenen handlet om at finde et provenu fra de selektive erhvervsstøtteordninger, der kan bruges til at forbedre nogle mere generelle rammevilkår - som en generel sænkelse af selskabsskattesatsen trods alt vil være et udtryk for. Dvs. snarere et valg mellem selektiv erhvervsstøtte og lavere selskabsskat," siger han.

DI fremhæver, at udviklingen i Danmarks nabolande gør det nødvendigt at se på selskabsskatten. Flere andre lande har nemlig planer om nedsættelser, siger chefkonsulent Jacob Bræstrup:

"Den internationale konkurrence er en meget vigtig del af det. I forhold til indkomstskattedelen er der med skattereformen sket en tilnærmelse til udlandets niveau, men med selskabsskatten har vi set det stik modsatte. Storbritannien har besluttet at sænke selskabsskatten til 23 pct., som bringer den ned under Danmarks - og det accentuerer behovet for lettelser i Danmark," siger han.

Ingen politiske planer om lettelser
Både Konservative og Liberal Alliance har længe forlangt lettelser i selskabsskatten. Det er imidlertid ikke en del af den 2020-plan, som regeringen fremlagde for få uger siden, og som der i disse timer forhandles intensivt om i Finansministeriet.

Det ventes heller ikke, at de indgår i den vækstplan, som regeringen efter planen også skal fremlægge inden længe.