Ny analyse: Så meget skal kommunerne spare på hjælp til ledige

Der venter store besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats, men der er stor forskel på, hvor meget kommunerne skal spare.

AE-Rådet har som de første regnet på konsekvensen af den omlægning af det såkaldte refusionssystem, som skal finansiere den 15 milliarder kroner dyre erhvervs- og vækstaftale, regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale i forrige weekend.

I Københavns Kommune vil aktiveringsindsatsen bliver beskåret med 122 millioner kroner, i Horsens skal der spares 19 millioner kroner, mens jobcenteret i Struer skal slankes med 2 millioner kroner, viser analysen blandt andet.

"Overordnet kan man sige, at det er de kommuner med flest ledige, som taber flest penge. Og derudover vil de kommuner, som i dag er mest villige til at ofre penge på at få ledige i arbejde, blive hårdest ramt," siger Lars Andersen, der er direktør i AE-Rådet.

Besparelse på 17 procent
Størstedelen af erhvervs- og vækstaftalen finansieres gennem en omlægning af den økonomiske styringsmodel af beskæftigelsesindsatsen. Fra 2019 og frem vil kommunerne ikke længere få refunderet halvdelen af deres udgifter til vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb for ledige, men i stedet blive kompenseret for deres udgifter til aktivering over budgetgarantien.

På den måde vil man ifølge den politiske aftale opnå en 'budgetforbedring' på 870 millioner kroner om året – altså en besparelse, som i stedet skal bruges til at gøre tilværelsen lettere for erhvervslivet.

Det svarer ifølge AE-analysen til omkring 16,8 procent af kommunernes samlede driftsudgifter på 5,2 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet.

Flere eksperter har over for Altinget tidligere vurderet, at det vil resultere i en mere passiv beskæftigelsespolitik. En analyse, som Lars Andersen deler:

"Konsekvensen er jo, at den aktive beskæftigelsesindsats bliver kraftigt barberet, og det, synes vi, er en rigtig dårlig måde at finansiere aktieskattelettelser og afgiftslettelser på."

Randers skal spare 14 millioner
Som reglerne er i dag, refunderer staten op til halvdelen af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings-, og mentorforløb op til et vist beløb.

Fra 2019 vil kommunerne i stedet blive kompenseret for deres udgifter til aktivering over bloktilskuddet fra staten. Men her kan den enkelte kommune blive over- eller underkompenseret i forhold til de egentlige udgifter, som samtidig reduceres med 870 millioner kroner årligt.

På bagrund af tal fra Danmarks Statistik har AE-Rådet fordelt den planlagte besparelse på 870 millioner kroner ud på de enkelte kommuner baseret på kommunens andel af de samlede driftsudgifter i 2016. 

Randers Kommune står foran en besparelse på 14 millioner kroner årligt, hvilket svarer til cirka 17 procent af kommunens nuværende udgifter på området.

"Det svarer stort set til den indsats, vi gør for de unge uddannelsesparate. En reduktion af den størrelse kommer til at kræve en prioritering, og det kommer selvfølgelig til at gå ud over nogen," siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen, som undrer sig over prioriteringen i erhvervs- og vækstaftalen.

Borgmester: Umanerlig dårlig aftale
Selv om Kommunernes Landsforening overordnet erklærer sig positivt indstillet over for refusionsomlægningen, kritiseres spareplanen af flere borgmestre.

"Det er en umanerlig dårlig aftale, som kommer til at gå ud over beskæftigelsesindsatsen, og som jeg frygter, kan få store konsekvenser for de svageste ledige i vores kommune," siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til Jyllands-Posten.

I Hjørring har beskæftigelsesforvaltningen selv regnet på, hvordan det ville se ud, hvis det nye refusionssystem var trådt i kraft i 2017.

I så fald måtte kommunen vinke farvel til en forventet refusion på 17 millioner kroner og i stedet nøjes med 5 millioner kroner via budgetgarantien. Kommunen ville altså efter de nye regler have 12 millioner kroner mindre at hjælpe ledige i arbejde for.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke bestride regneeksempel fra Hjørring, men mener, at det står mål med refusionsomlægningens målsætning om at skrue ned for aktivering og op for den virksomhedsrettede indsats.

"Hjørring kommune har prøvet at give et billede af, hvordan de forventer, at deres udgifter til aktivering vil udvikle sig, når vi ændrer den økonomiske styring på området. Jeg skal ikke gøre mig klog på deres præcise beregninger, men de illustrerer den grundlæggende logik: at kommunerne forventes at bruge færre dyre aktiveringsforløb og flere af de mere jobrettede forløb, som generelt er noget af det, der virker bedst," skriver han i en mail til Altinget.

Sanktioner skal skubbe bagpå
Besparelsen på 870 millioner kroner er ifølge ministeren forudsat af, at kommunerne ændrer adfærd.

"Det er vigtigt at sige, at vi ikke tager penge fra kommunerne. Realiteterne er jo, at der ikke er sparet noget, hvis kommunerne ikke ændrer kurs, fordi det hele kommer tilbage til kommunerne samlet som bloktilskud. Og her har vi en udligning, som tager hensyn til kommuner med mange borgere uden uddannelse eller arbejde, så man tager højde for, at kommunerne ikke har samme udgangspunkt," skriver han.

Refusionsomlægningen indgår samtidig som et element i den gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen fremlagde i sidste uge. I den forbindelse har beskæftigelsesministeren også varslet sanktioner mod kommuner, som ikke retter ind efter den ønskede adfærd.

"Det handler altså om at give kommunerne frihed til at vælge den beskæftigelsesindsats, de mener, virker bedst. Og her er det vigtigt at understrege, at mere frihed til kommunerne ikke er en fribillet til at lade de ledige sejle i deres egen sø. Vi kommer til at følge indsatsen tæt og vil finde en passende sanktion, hvis ikke kommunerne lever op til deres ansvar. Jeg har dog tillid til, at det ikke bliver nødvendigt, for vi kan jo netop se, at de kommuner, som gør en indsats for deres borgere, ser pengene komme mange gange igen. Det gælder blandt andet Hjørring, der selv har vist, at de kan betale sig at investere, også i de svage ledige," skriver Troels Lund Poulsen.