Ny bestyrelse bag Altinget i Danmark og Sverige

OM OS: På en generalforsamling er adm. direktør Per Mikael Jensen (53), København og London, som ventet valgt til formand for selskabet bag netavisen Altinget i Danmark og Sverige, gældende fra 1. juli 2015.

Til bestyrelsen for Rasmus Nielsen Holding ApS valgtes desuden ejerleder Christian Peytz (49), Gentofte og vækstkonsulent, cand.jur. Max Damgaard (44), Rødovre.

Udover ApS Altinget.dk og Altinget AB indgår Ejendomsselskabet Stedets Ånd ApS, der ejer og driver Grønbechs Hotel i folkemødebyen Allinge.

Direktør er selskabets stifter og ejer Rasmus Nielsen (54), København.

"Bestyrelsen er en nyskabelse, der erstatter Altinget.dks Advisory Board med Max Damgaard fra Væksthus Hovedstadsregionen som formand, som de sidste par år har hjulpet os til at lægge en mere sikker vækststrategi. Nu sætter vi kurs mod nye vækstkrav - herhjemme og internationalt. Målet er en lille trecifret millionomsætning om fem år", siger han.

Altinget.dk startede i 2000, Altinget.se i 2014.

Forrige artikel Journalister flyttes væk fra Christiansborg Næste artikel Altinget slår trafikrekord i valgmåneden