Egmonts nye bestyrelsesformand bliver svenskeren Lars-Johan Jarnheimer, der afløser Steen Riisgaard på posten, skriver Egmont i en pressemeddelelse. Steen Riisgaard nåede at være formand for bestyrelsen i tre år, og han har været en del af bestyrelsen igennem de sidste 15 år, men han træder nu ud af bestyrelsen.
Lars-Johan Jarnheimer indtrådte i Egmonts bestyrelse i 2011 og har tidligere været direktør for Tele2 AB. Udover formandsposten i Egmonts bestyrelse er Lars-Johan Jarnheimer også bestyrelsesformand for INGKA Holding BV, Qliro AB og Arvid Nordquist samt medlem af bestyrelserne i SAS Group og Elite Hotels.
Egmont bestyrelsen skifter ikke kun formand. Bestyrelsen får også to nye medlemmer i form af Josh Bottomley, der er digital chef for HSBC, og Dr. Christian Wegner, der indtil for nylig var ansat i ProSiebensat.1.
"Bestyrelsen takker Steen Riisgaard for hans dedikerede arbejde som formand for Egmont. Jeg vil også gerne byde velkommen til de to nye bestyrelsesmedlemmer, Josh Bottomley og Christian Wegner. Med dem om bord bliver bestyrelsen suppleret med to stærke profiler, der har omfattende international erfaring med medier, forbrugerteknologi og digital udvikling," siger Lars-Johan Jarnheimer i pressemeddelelsen.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær




















































